25.09.2009
Artikel

Fri adgang til forskning tæller ikke mest

For mange forskere tæller omtale og citationer i store betalingstidsskrifter mere, end at forskningen er frit tilgængelig for alle, udtaler nogle af landets førende forskere.

Af Martin Ejlertsen

Når videnskabelig forskning er frit tilgængelig, kan den læses og bruges af alle. Det er tanken bag den fremherskende bevægelse for open access. Men mange forskere tænker mere på at publicere deres forskning i de store anerkendte betalingstidsskrifter end at publicere i open access-tidsskrifter, hvor der er fri adgang. Det fortæller flere af landets førende forskere til Magisterbladet.

Professor i DNA på Københavns Universitet Eske Willerslev har efterhånden omkring 80 publikationer bag sig. De 13 har været i tidsskrifterne Science og Nature, som er blandt de mest anerkendte og citerede videnskabelige tidsskrifter i verden.

Eske Willerslev er godt klar over, at publicerer han open access, giver han blandt andet fattige og mindre bemidlede forskere og universiteter større mulighed for at få adgang til sine forskningsresultater. Ligesom artiklerne i så fald kan læses af alle med en internetopkobling. Men for ham tæller den idealistiske tilgang til publiceringen ikke mest.

“Impact-faktoren, der afspejler antallet af citationer, og derfor i sidste ende også prestigen i at blive citeret fra et tidsskrift med stor impact-faktor, opvejer fuldstændig den idealistiske tilgang. Det indrømmer jeg gerne. Dermed være ikke sagt, at open access ikke er en god idé, og jeg publicerer også open access. Men det er ikke, fordi det er open access. Det er, fordi nogle open access-tidsskrifter også har ret høj impact-faktor”, siger Eske Willerslev.

Han ser en stor ulempe ved en stor del af open access-tidsskrifterne: De er meget dyre for forskerne at publicere i – både digitalt og i printudgave.

“Det gælder for langt de fleste videnskabelige tidsskrifter, også open access, at vi som forskere betaler for at publicere i dem. Det kan jo virke grotesk, når man sammenligner det med forfattere og journalister, som gerne får penge for at skrive og publicere”, siger han.

Også forskningschef og professor ved Statens Naturhistoriske Museum i København Reinhardt Møbjerg Kristensen understreger, at det for mange forskere er afgørende at publicere i tidsskrifter med de højeste impact-faktorer, og at open access derfor betyder mindre.

“Man bliver som forsker en “superstar” af at få sine publikationer i Nature eller Science. Har man fire publikationer i Nature, så er man absolut oppe i sværvægtsklassen. Og har man forsiden, tæller det endnu mere. Den seneste Nature-afhandling, jeg var med på, og hvor der var 18 forfattere, tæller næsten lige så meget i impact-faktor som mine seneste 120 afhandlinger, for det handler om antal citationer. Det er vanvittigt, men sådan er systemet opbygget”, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Vigtigt at blive citeret
At det gælder om at blive læst og citeret mest muligt er ph.d. i fødevarevidenskab Jeffrey Hoorfar enig i. Han er professor i mikrobiologi på DTU og har publiceret omkring 60 videnskabelige artikler.

“Jeg tænker ikke på, om tidsskriftet er open access, når jeg publicerer. Det vigtigste er at komme i et tidsskrift, som bliver læst af mine fagfæller. Det er vigtigere end tidsskriftets impact-faktor, som er mit andet mål”, siger han.

Mere end halvdelen af Jeffrey Hoorfars publikationer er i American Society for Microbiology’s tidsskrifter, som er blandt de mest læste og højest anerkendte i verden inden for hans forskningsfelt.

“I disse tidsskrifter får jeg respons fra andre forskere med det samme og større mulighed for at blive citeret for min forskning, og det er meget vigtigt. Hvis en videnskabelig publikation ikke bliver citeret, så kan det tyde på, at det, man som forsker har bedrevet, ikke er vigtigt nok”, siger han.

Ifølge Eske Willerslev betyder impact-faktoren typisk alt for, hvor meget tidsskriftet er værd. Jo højere, jo bedre. Der findes dog mindre og meget fagspecifikke tidsskrifter med en lavere impact-faktor, hvor der for forskerne stadig kan være høj prestige i at blive publiceret, forklarer han.

“Det har noget at gøre med historien og kvaliteten bag ved det, som bliver publiceret i disse tidsskrifter”, siger han og peger på tidsskriftet Proceedings B of Royal Science Publishing som et eksempel herpå.

Forskernes udbredte fokus på antal citationer er ifølge Reinhardt Møbjerg Kristensen naturlig. Det er den, forskerne bliver bedømt af eksempelvis fakultetet på, forklarer han.

“I dag ser man med kritiske øjne på, om der overhovedet er brug for bestemte forskere. Der bliver antal citationer og impact-faktoren brugt til at bestemme noget om forskerens brugbarhed. Det er et selvforherligende system, men jeg går da selv stadig efter forsider i Nature og Science, når jeg kan”, siger han.

Reinhardt Møbjerg Kristensen har da også netop medvirket i en helt ny afhandling, som er sendt til Science for at blive publiceret.

Han regner med, at der er 50/50 procent chance for, at afhandlingen bliver optaget i Science. Hvis ikke, sender forskerteamet den til Nature, pointerer han.

Hierarkisk tilgang
Når Eske Willerslev skal publicere en af sine otte til 16 artikler om året, vurderer han typisk, hvor interessant og bred en appel forskningen har.

“Det afgør, hvilken type tidsskrift jeg går efter. Består forskningen af klare data, og er den lettere forståelig, vil jeg altid gå efter et tidsskrift med så høj en impact-faktor som mulig. Så henvender jeg mig typisk først til Nature og Science. Kommer artiklen ikke i der, går jeg videre ned i bunken helt hierarkisk til eksempelvis PNAS, Current Biology eller måske PloS Biology, som er et open access-tidsskrift”, siger Eske Willerslev.

Den tilgang kan koste meget arbejde, tid og omskrivninger. Derfor kan det tage år at få en artikel publiceret, hvis den har været prøvet ved forskellige tidsskrifter, forklarer han.

Som en af verdens førende zoologer med publikationer i mere end 40 leksika er Reinhardt Møbjerg Kristensen i dag ikke længere optaget af at opnå prestige, men i at få sin forskning publiceret ordentligt:

“Det betyder, at der skal være plads til både tekst og ofte også mange billeder i artiklen, og det er der ikke i de store, prestigefyldte tidsskrifter”, siger han og hiver et eksemplar af tidsskriftet Journal of Morphology ned fra hylden på kontoret.

“Heri kan man se, hvor meget god trykkeværdi betyder, og dette tidsskrift har ikke en stor impact-faktor. Der er bare ingen tidsskrifter, som kan publicere en stor del af mine lange artikler bedre. Jeg er ofte nødt til at vise mange illustrationer i tip-top på flere sider end på de maksimalt fire sider, jeg kan få i Nature”, siger han.

Reinhardt Møbjerg Kristensen understreger, at forskere godt kan være anerkendte uden at have publikationer i tidsskrifter med en høj impact-faktor, men det er svært for unge forskere at komme frem uden at gå den vej.

“God forskning er svær at måle, og vi har i dag ikke et system, som er et bedre alternativ end at opmåle efter impact-faktor”, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen og påpeger, at open access på sigt bliver et alternativ.

“Det vil give større konkurrence, og det vil også betyde, at forskere ikke længere skal betale dyrt for at publicere deres forskning. Det er bedst for alle, når forskning er frit tilgængelig for alle”, siger han.

Jeffrey Hoorfar er også sikker på, at open access i fremtiden vil blive den styrende publiceringsform.

“Der er ingen tvivl om, at tendensen går mere og mere i retning mod at publicere open access. Om nogle år vil de restriktioner, der eksisterer i dag hos visse tidsskrifter for også at publicere forskningen open access, nok være fuldstændig væk”, siger han.