11.09.2009
Artikel

Kan Bertel levere varen?

Af Thomas Bøttcher

Tre år efter at regeringen lancerede sin ambitiøse strategi om at skabe verdens bedste uddannelser, har professionshøjskolerne svært ved at se, hvordan strategien skal realiseres. I regeringens finanslovsudspil er der ikke lagt op til investeringer i velfærdsuddannelserne, og professionshøjskolerne står til at miste 250 mio. kr. til udviklingsarbejde i 2010.

Til sammenligning har regeringen bebudet en vækstpakke på 10 mia. kr. til trafikområdet, ældreplejen og sygehusene, ligesom videnskabsminister Helge Sander (V) har lovet 6 mia. kroner til investeringer til universiteterne.

Anderledes tavs er undervisningsminister Bertel Haarder (V), der udfordres af en kolossal mangel på uddannede professionsbachelorer. Ifølge en opgørelse fra FTF mangler der akut 6.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, et tal, der i løbet af fem år vil vokse til 20.000.

Skal skolerne have en chance for at tiltrække studerende i den størrelsesorden, har sektoren brug for et gevaldigt finansielt løft, mener professionshøjskolerne. Imidlertid er der lutter runde nuller, hvis man ser på, hvad finansloven indeholder af løfter i kroner og øre til professionshøjskolernes kvalitets- og udviklingsarbejde for de kommende år.

Professionshøjskolerne har ellers i flere år fremført, at den nuværende finansieringsmodel, hvor udviklingsaktiviteterne har været finansieret via kortsigtede bevillinger fra globaliseringspuljen, er uholdbar, idet den umuliggør planlægning af langsigtede strategier.

Også Kommunernes Landsforening har påpeget det uholdbare i modellen. Midlerne fra globaliseringspuljen var tænkt som en starthjælp, der i løbet af få år skulle gøre udviklingsarbejdet selvfinansieret, men videncentrene, der varetager opgaven, har stærkt begrænsede muligheder for at opnå ekstern finansiering hos aftagerne. Kommunerne har ganske enkelt ikke ressourcer til at finansiere professionshøjskolernes udviklingsarbejde, lyder argumentet.