28.08.2009
Artikel

Psykisk syge parkeres uden for arbejdsmarkedet

Gennem ti år er antallet af førtidspensionister med psykiske lidelser steget. Eksperter kritiserer sagsbehandlingen i kommunerne for, at ikke flere vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Af Martin Ejlertsen

Et stadig stigende antal danskere forlader arbejdsmarkedet for tidligt, fordi en psykisk lidelse tvinger dem til at gå på førtidspension. Hver anden førtidspension i dag skyldes således en psykisk lidelse. Siden 2004 er dette antal steget med 10 procentpoint og udgjorde i 2008 samlet set 48 procent af de mere end 16.500 samlede tilkendelser af førtidspensioner. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen om førtidspensionister.

I Ankestyrelsen følger man op på kommunernes sagsbehandling på området. Netop afgået analysechef i Ankestyrelsen Niels Arendt Nielsen mener, at kommunerne skal blive langt bedre end i dag til at arbejdsprøve sygemeldte. Alt for mange ender med at få en førtidspension, uden det er prøvet ordentligt af, om de rent faktisk kan varetage et arbejde.

“Sagsbehandlingen i kommunerne er ikke tilstrækkelig i omkring 20 procent af sagerne. En bedre sagsbehandling kan give udslag i, at flere måske kunne komme tilbage i arbejde i stedet for at ende på førtidspension”, siger Niels Arendt Nielsen.

Formand for Foreningen Af Praktiserende Speciallæger (FAPL) og praktiserende speciallæge i psykiatri Niels Siebuhr har 23 års erfaring på området. Han mener også, at sagsbehandlingen af sygemeldte i kommunerne er mangelfuld.

“Det sociale sagsbehandlingssystem i kommunerne er mangelfuldt, for man har flere steder ikke de rette fagfolk med psykiatrisk ekspertise tilknyttet. Kommunerne har fået retten og pligten til at løfte opgaven, men har ikke ressourcerne til at løfte den. Mange sygemeldte kunne hjælpes tilbage, men opgiver, fordi de ikke kan stå for presset i systemet”, siger Niels Siebuhr.

Uheldig udvikling
Det er en meget uheldig udvikling, at man sender så mange mennesker på varige, passive ydelser, når der er mulighed for en bedring, udtaler chefkonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen Anne Cathrine Tjellesen. Hun understreger, at det er vigtigt, kommunerne forsøger at hjælpe dem, som bliver ramt af psykiske lidelser – også selvom det kan tage tid.

“Der har nok tidligere været en berøringsangst hos sagsbehandlerne i kommunerne. Men indtrykket er, at den megen fokus, der har været om emnet, har gjort kommunerne mere trygge ved at tage fat i sagerne. Det kan dog godt tage tid, før man ser de reelle resultater slå rigtigt igennem i kommunerne”, siger Anne Cathrine Tjellesen.

I pensionskassen for magistre og psykologer, MP Pension, oplever man også den eksplosive stigning af førtidspensionister. Antallet af invalidepensioner fra 1999 til 2008 er steget med mere end 300 procent til knap 200 personer. Halvdelen skete i 2008 på baggrund af en psykisk lidelse. Rådgivningschef Kenneth Petersen mener, at den markante stigning især skyldes, at der er kommet flere sygdomme, som giver psykiske symptomer, som bl.a. piskesmæld og tinnitus. Desuden mener han, at man i dag langt hurtigere spotter symptomer for psykiske lidelser.

“Tidligere skulle der mere til for at få en førtidspension fra det offentlige på grund af en psykisk lidelse. Det skyldes, at man tidligere alene så på de lægelige konsekvenser i tilkendelsen. I dag ser man også på de sociale konsekvenser”, siger Kenneth Petersen.

I 2000 blev der indgået en bred politisk aftale om en førtidspensionsreform, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Den skulle sikre, at personer, der har en arbejdsevne, får mulighed for at bruge den på arbejdsmarkedet. Men i Beskæftigelsesministeriet erkender man, at det ikke er gået som forventet. For stadig flere personer ender på offentlig forsørgelse, stadig flere får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, og også mange unge får tilkendt førtidspension.

I løbet af august vil Arbejdsmarkedskommissionen fremlægge forslag, der blandt andet skal ændre på denne udvikling.