28.08.2009
Artikel

Forskningsråd i tillidskrise

Overraskende høje succesrater for ansøgninger fra rådsmedlemmer og et stort antal sager med inhabilitet skaber tvivl om forskningsrådssystemets uafhængighed og dømmekraft, fastslår rapport. Videnskabsministeren vil have flere udenlandske rådsmedlemmer, mens formanden for universitetslærerne i DM peger på, at systemet kan være uforeneligt med universiteternes nye ledelsesstruktur. Forvaltningsretsekspert er enig.

Af Thomas Bøttcher

Bekymrende. Sådan lyder reaktionen fra flere eksperter, efter at en undersøgelse af forskningsrådenes bevillingspraksis har afsløret høje succesrater for ansøgninger fra rådsmedlemmer og en udpræget grad af inhabilitet i rådene.

I et enkelt råd, Sundhed og Sygdom, har medlemmer af rådet, som selv har søgt, en succesrate på 27 pct. mod 14 pct. for ikke-medlemmer, mens et eller flere rådsmedlemmer var inhabile i 28 pct. af sagerne mellem 2005 og 2008.

Ifølge professor ved statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen, som i 2004 var med til at evaluere habilitetsproblemet i det norske forskningsråd, svækker tallene tilliden til forskningsrådenes dømmekraft.

“Der er grund til bekymring. Der foregår en meget skarp prioritering af midlerne i forskningsrådene, og mange støtteværdige ansøgninger afvises. Og jeg tror, der nemt kan ske det i en sagsbehandling, når man når til at beslutte, hvem der i sidste ende skal have afslag eller støtte, at det er sværere at give afslag til rådsmedlemmers ansøgninger end andre ansøgninger. Der er simpelthen en psykologisk mekanisme omkring mødebordet, der spiller ind”, siger hun.

Hanne Foss Hansen peger samtidig på, at de mange sager med inhabilitet er med til at svække forskningsrådenes faglighed og kompetence. Dermed er hun uenig med bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhus, der i et debatindlæg i dette nummer af Magisterbladet afviser, at de mange tilfælde af inhabilitet er et problem, men tværtimod udtryk for, at systemet fungerer efter hensigten.

“Det er vigtigt at have fornuftige habilitetsregler, men samtidig skal man undgå for mange situationer med inhabilitet, for det går ud over fagligheden i sagsbehandlingen. Derfor bør man også interessere sig for, hvilken form for inhabilitet der ligger bag, at man i Sundhed og Sygdom har haft inhabilitet i 28 pct. af sagerne”, siger Hanne Foss Hansen, der peger på, at en del af problemet måske kan skyldes reglerne omkring lederinhabilitet.

Denne form for inhabilitet opstår fx, hvis et forskningsråd modtager en ansøgning fra en institution, et fakultet eller en faglig enhed, hvor et medlem af rådet er ansat i en ledende stilling.

“Hvis en stor del af inhabiliteten viser sig at være lederinhabilitet, kan man måske løse noget af problemet ved at undgå at udpege ledere til forskningsrådene eller lade være med at give støtte til forskningsaktiviteter, som ledere kan søge”, siger Hanne Foss Hansen. 

Råd uforenelige med ny universitetsstruktur
Men lederproblemet er langt mere vidtgående, mener formand for universitetslærerne i DM Leif Søndergaard. Ifølge ham har de seneste års forandringer på universiteterne medført, at medlemmerne af rådene frem for at være uvildige eksperter i dag i højere grad er repræsentanter for det universitet, de er ansat ved.

“I bund og grund er forskningsrådssystemet uforeneligt med den nye ledelsesstruktur, man har indført på universiteterne. Du har en bestyrelse og en rektor, der har skrevet under på en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, hvor der står, at man skal tiltrække så og så mange eksterne forskningsmidler. Den besked går videre ned til dekanerne, som går videre til institutlederne, der siger til deres forskningsledere, at nu skal I huske at sørge for, at der skrives så og så mange ansøgninger. Så man kan sige, at hele ledelsessøjlen inklusive de udpegede forskningsledere i princippet er inhabile, for de har alle sammen en økonomisk interesse i, at præcist deres universitet får de her penge”, siger Leif Søndergaard.

Som reglerne er skruet sammen i dag, er man som leder først inhabil, hvis sagen har “meget væsentlig betydning”. Men det svarer til, at “sælge elastik i metermål”, mener Leif Søndergaard.

“Det er jo ikke blot beløb i størrelsen 10-20 mio. kr., der er interessante. For den enkelte forskningsleder, der arbejder under udviklingskontrakterne, tæller hver krone og øre”.

Synspunktet bakkes op af habilitetsekspert og professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Steen Rønsholdt.

“Det er klart, at der udgår stærke kræfter fra rektorat og dekaner nedad i systemet, og dermed er det ikke forkert at sige, at hele den nuværende struktur i forskningsrådene ikke dur. Hvis man vil redde systemet, bør man overveje at undgå at udpege rektorer og dekaner til rådene og samtidig analysere institutionernes ledelsesopbygning og tage dem ud, der kan siges at have særlige forpligtelser over for institutionerne”, siger Steen Rønsholdt. 

Flere internationale rådsmedlemmer
Videnskabsminister Helge Sander (V) medgiver, at der kan være et problem:

“Vi skal i efteråret tage fat på politiske forhandlinger om forskningsrådssystemet. En af de ting, der vil være naturlig at drøfte i den sammenhæng, er, om der i organiseringen af forskningsrådene og i udpegningen af rådsmedlemmer skal tages hensyn til den nye ledelsesstruktur”.

På baggrund af den kritik, der rettes i evalueringsrapporten, har Helge Sander allerede bebudet, at der fremover skal udpeges flere internationale rådsmedlemmer, at brugen af peer review ved bedømmelser skal øges, og at rådenes tildelinger af midler løbende skal monitoreres.

Hanne Foss Hansen er tilhænger af de tre forslag, men hun advarer imod, at den øgede brug af eksterne bedømmere sker på bekostning af antallet af rådsmedlemmer, som det foreslås i evalueringsrapporten.

“Det er en god ide at øge brugen af eksterne bedømmere, men det er uheldigt, hvis man samtidig reducerer antallet af rådsmedlemmer. For selvom man vil gøre brug af et større antal eksterne bedømmere, så skal der stadigvæk være en vis faglig bredde i rådene for at lave den endelige ranking og prioritering mellem støtteværdige ansøgninger”, påpeger hun.

Rådsmedlemmers succesrate 2005-2008 (tal i procent)

  Medlemmer  Ikke-medlemmer 
Kultur og Kommunikation   19  17
 Natur og Univers  64  26
 Samfund og Erhverv  34 18
 Sundhed og Sygdom  27  14
 Teknologi og Produktion  30  16
 I alt  34  18