14.08.2009
Artikel

Nedtur venter danske universiteter

De danske universiteter vil over de næste 10-15 år langsomt, men sikkert opleve et innovationsmæssigt tilbageskridt, forudser engelsk universitetsekspert i international evaluering af den danske universitetslov.

Af Thomas Bøttcher

“Forskningsmiljøer i verdensklasse” lød regeringens bud på, hvordan de danske universiteter står distancen i tiltagende international konkurrence med andre universiteter og med et stadigt mere mobilt akademisk arbejdsmarked. Men tjener den danske universitetslov så også målsætningen? Ifølge den internationale universitetsekspert Brian Everett er svaret nej. Selv i sammenligning med engelske universiteter – hvor bevægelsen i retning af mere management og mindre demokrati ellers er nok så markant – skiller det danske system sig ud i negativ forstand.

Ifølge Brian Everett har en række elementer i loven i forening skabt en enestående situation, hvor både forskernes medbestemmelse og universiteternes reelle selvstyre er effektivt inddæmmet. Konsekvensen er en alvorlig svækkelse af de danske universiteters innovative potentiale, mener Brian Everett, der for DM har evalueret den danske universitetslov og sammenlignet med vilkår på universiteter i England, Irland, Nordirland og Canada.

Den begrænsede beskyttelse af individuel forskningsfrihed i det danske system er kun ét problem blandt mange andre. Dertil kommer kravet om at arbejde inden for forskningsrammer, forpligtelsen til at indgå udviklingskontrakter med det politiske niveau, rektors magt over Akademisk Råd, den eksterne dominans i bestyrelsen og den ministerielle kontrol og styring af universiteternes aktiviteter. Alt i alt efterlader disse elementer i interaktion indtryk af et system, hvor top-down-styringen har fået et uheldigt overtag, vurderer Brian Everett.

Det politiske pres
“Udviklingskontrakterne mellem universitet og minister indsnævrer forskningen, der i høj grad vil foregå ud fra prædeterminerede målsætninger, hvor politiske eller kommercielle hensyn får stor vægt. Problemet er, at man oftest vil måle politiske eller kommercielle formål kvantitativt frem for i termer som “kvalitet” eller “innovativ værdi””, siger Brian Everett.

Ifølge Everett er der i loven ikke indbygget noget forsvar mod denne logik. Tværtimod har de indførte forandringer i universitetsloven afskaffet de bufferfunktioner, der tidligere sikrede, at det politiske pres ikke dominerede over forskningen.

“Institutlederne bliver nødt til at sikre, at deres ansatte arbejder i overensstemmelse med udviklingskontrakterne og forskningsrammerne. Institutledernes egen indsats bliver endda målt ud fra deres evne til at få medarbejderne til arbejde efter den prædeterminerede plan”.

Samtidig er der inden for universitetet ikke nogen effektiv mulighed for at udtrykke modstand. Akademisk Råd er reelt uden indflydelse og kan opløses af rektor.

Farvel til udenlandske forskere 
“Når det gælder innovativt råderum, er det danske system meget svagt. I sammenligning er de engelske universiteter ganske vist også blevet mere hierarkiske, men her er flere essentielle dele af det oprindelige system bevaret. Det gælder eksempelvis beskyttelsen af den individuelle forskningsfrihed, den fortsatte brug af akademiske råd og fraværet af direkte politisk indblanding. I modsætning til i Danmark tipper balancen på de engelske universiteter stadig i retning af en kollegial model”, siger Brian Everett.

Med den tætte politiske og ledelsesmæssige kontrol over forskningen opstår en velkendt problemstilling, nemlig i hvilken grad det er gavnligt at styre forskningen.

“Universiteter er ikke almindelige virksomheder, hvor ledelsen eller udefrakommende kan komme og bestille 500 skruer. Et godt universitet er et universitet, der har frihed til at skabe og producere idéer, som overskrider etablerede grænser. Derfor skal der være en hårfin balance mellem på den ene side frihed og på den anden side behovet for at styre og kontrollere forskningsfinansieringen”, siger Brian Everett, der i sin rapport forudser, at den stramme styring af de danske universiteter på sigt vil gøre det svært at tiltrække internationale forskere.

Forskningsfrihed

 Land og institution 
  UK 
 Mcr
  UK
 Leeds 
  UK
 Lanc
  UK
 QUB 
 UK
 UU
 DK   I   C 
 Garanteret af institutionen   X  X  X  X  X    X  X
 Pålagt forskerne  X  X  X  X  X    X   X
 Gælder undervisning og forskning   X  X  X  X  X    X  X
 Relateret til jobbeskyttelse   X  X  X  X  X    X  X
 Indføjer ytringsfrihed            X    

 Mcr=Manchester Lanc=Lancaster QUB=Queens, Belfast UU=Ulster University

Forskningsledelse

 Land og institution  UK
Mcr 
 UK
Leeds
UK
Lanc 
UK
QUB 
UK
UU
DK    I   C 
 Forskningsplaner og -rammer   X  X  X  X    
 Forskerne skal arbejde ud fra  planer/rammer        X    X    
 Frihed til at bestemme over egen  forskning   X  X  X  begr.   begr.  begr.   X   X
 Frihed til at publicere
 og forske uden for  planer/rammer 
 X  X  X  begr.  X    X
 Styret af Akademisk Råd  X  begr.   X    begr.  begr.    begr. 
 Styret af bestyrelsen            X    
 Styret af finansieringen  X  X  X  X  X  X  X  X


Ledelse
Land og institution   UK
Mcr
UK
Leeds
UK
Lanc 
UK
QUB 
UK
UU 
 DK    I     C  
 Tokammerstyre  X  X  X  X  X    X  X
 Bestyrelse  





 Eksternt flertal  X  X  X  X  X  X    X
 Kan træffe
 akademiske
 beslutninger 
 



 X  X  
 Kan ændre
 beslutninger  truffet af  Akademisk Råd 
   X  X

 X  X
 Accepterer Akademisk
 Råds synspunkter
 X     X   X       X 
 Ansvarlig over for  ingen  domstol  forsknings-råd  ingen  domstol  minister   ingen  regeringen
 Akademisk Råd                
 Ansvarlig for
 akademiske  spørgsmål
 X    X    X    X  X
 Ansvarlig over for  ingen   best.   ingen  best.   ingen    medarb.  ingen
 Endelig dommer over  akademiske spørgsmål  X    X    X      X

Rektor

 Land og institution   UK
Mcr
UK
Leeds 
UK
Lanc 
 UK
QUB
UK
UU 
DK   I
 Valgt eller udpeget  udp.  udp.  udp.  udp.  udp.  udp.  valgt  udp.
 Akademiker      X      X  X  
 Kan underkende akademisk råd            X    

Regeringens rolle

 Land og institution   UK
Mcr
UK
Leeds 
UK
Lanc 
 UK
QUB
UK
UU 
DK   I
 Direkte indflydelse påforskningen  



X

 Kontaktorgan  X  X  X X X
X i/s
 Udviklingskontrakter            X