05.06.2009
Artikel

Humanisterne supplerer mig

HR-chef i BDO ScanRevision Morten Daus-Petersen er ikke i tvivl om, at humanister på kortere eller længere besøg i hans virksomhed er et gode. Han ved samtidig også godt, at nogle af hans kolleger mener, humanisterne er noget langhårede i deres tilgang til opgaverne.

Af Mette Engell Friis

Spørgsmålene står i kø. Hvorfor gør vi det her? Hvad betyder det, hvis vi ændrer lidt? Kunne det ikke gøres anderledes?

Og nej, det er ikke Spørge Jørgen, der er blevet sluppet løs som teenager i en autonomdemonstration, men en humanist ansat i HR-afdelingen i BDO ScanRevision, der stiller spørgsmål til tingene. Morten Daus-Petersen griner lidt.

“Humanister er umanerligt gode til at stille spørgsmål”, siger HR-chefen gemytligt, men tilføjer så alvorligt:

“Og det var præcis det afgørende plus for mig, da jeg skulle ansætte en HR-konsulent i en tung stilling. De fleste ansøgninger kom fra folk med en business school-baggrund, men Lise, som vi ansatte, havde den perfekte kombination af humanist og erfaring fra det private erhvervsliv. Humanisters store force er nemlig, at de er så gode til at stille spørgsmål ved det etablerede og komme med ideer til udvikling, fordi de har redskaberne til at kunne overskue en større sammenhæng”, siger Morten Daus-Petersen.

Han indrømmer, at han nok er en af de mere humanistvenlige økonomer, og at der blandt hans kolleger inden for HR-faget kan være nogen skepsis over for humanisternes måde at anskue verden på.

“Selv føler jeg, at jeg lærer en masse, som jeg ikke kan lære blandt dem, jeg er opdraget sammen med på Handelshøjskolen. Blandt andet at have ro til at sætte mig ned og forholde mig dybere til en problemstilling frem for lynhurtigt at lave en kalkule og så drøne videre derudaf”, siger han.

Derfor besluttede han også, at der måtte humanister til, da BDO ScanRevision i foråret 2007 besluttede at stille sig selv to spørgsmål i forbindelse med en trivselsundersøgelse, nemlig: Hvad er den dybere mening med at gå på arbejde? Og hvorfor vælger vi at gøre det i BDO?

Hvor er min regnemaskine?
Virksomheden tog derfor kontakt til Outreach på Aarhus Universitet (se Magisterbladet nr. 9/2009, side 20-23, “Humanister som erhvervslivets grundstof”), som netop er sat i verden til at formidle kontakt mellem erhvervslivet og den humanistiske forskning, for at få en idé til, hvordan man kunne gribe spørgsmålene an.

Outreach foreslog, at firmaet fik en antropolog og en filosof tilknyttet, og BDO slog til.

Igennem en måned mødte de to humanister dagligt på arbejde i virksomheden, hvor de holdt møder med medarbejderne og stillede spørgsmål. Mange spørgsmål!

“Det var en kæmpe udfordring at have dem her. Og der kom rigtig gode ting ud af det. Langt de fleste medarbejdere har syntes, det var spændende, da de først vænnede sig til det. Men der har da også været kolleger, der har tænkt: ”Hold kæft, hvor er det her langhåret! Lad mig komme tilbage til min regnemaskine”, siger Morten Daus-Petersen med et smil.

Afrapporteringen i form af fem essays har medvirket til, at BDO ScanRevision har fået sat gang i en række udviklingsprojekter eksempelvis omkring uddannelses- og karrierestruktur og ledervurderinger.

Men projekterne er blevet tilpasset virkeligheden i en hard core økonomisk virksomhed.

Og så er vi tilbage ved HR-chefens udvælgelse af en ny konsulent.

Erhvervslivet skal kunne forstås
“Det var meget vigtigt for mig, at Lise havde erfaring fra andre erhvervsvirksomheder, fordi det betyder, at hun har forståelse for og kendskab til erhvervslivet”, siger Morten Daus-Petersen.

Ofte, når han får ansøgninger fra humanister, bærer de præg af, at ansøgerne ikke har sat sig ind i den virksomhed, de skal leve i. Den slags er cand.merc.erne langt bedre til.

“Det handler om mere end bare at have set på en hjemmeside. Eksempelvis vil jeg gerne have, at man har sat sig ind i, hvad der skaber værdi og forretning i virksomheden, og kommer med en vurdering af, hvad man kan bidrage med ud fra sine egne erfaringer”.

Og så skal man kunne andet end stille spørgsmål. Man skal kunne lytte.

“Når man kommer ind i et miljø, hvor man ikke lige er den gængse medarbejder, så er det vigtigt, at man kan lytte og finde en måde at kommunikere på, som tilpasser sig resten af arbejdspladsen. Uden at lade sig klone. For grundlæggende er det stadig de humanistiske kompetencer, vi er ude efter”, påpeger HR-chefen.