05.06.2009
Artikel

I et sort hul mellem to stole

Sanne Schibsbye er selvstændig og derfor en af de få danskere, der ikke er dækket af en barselsfond. “Urimelig forskelsbehandling”, siger hun.

Af Thomas Bøttcher

Godt et år har det taget Sanne Schibsbye at etablere enmandsvirksomheden Fjerdesal og forvandle den til en velfungerende forretning. Især de seneste fire måneder er det gået godt, men da hun blev gravid og måtte se i øjnene, at hun ikke var omfattet af den fælles barselsfond for det private arbejdsmarked, var det, som om det ellers bæredygtige projekt med ét forvandlede sig til et skrøbeligt korthus.

“Det undrede mig. Min veninde er også selvstændig, og da hun blev gravid, havde hun ikke problemer med at få penge fra barselsfonden. Naiv som jeg var, troede jeg selvfølgelig, at det samme gjaldt mig, men jeg havde bare lige overset, at hun forinden havde dannet et anpartsselskab”, siger Sanne Schibsbye.

Som ansat i sit eget anpartsselskab er man nemlig i princippet også lønmodtager og dermed omfattet af barselsfonden. Sanne Schibsbye overvejede da også straks at, danne sit eget ApS, men fordi hun så ville blive beskattet af en række immaterielle værdier i selskabet, ville hun i sidste ende ikke få flere penge end de barselsdagpenge fra kommunen, hun må nøjes med i dag, nemlig 9.500 kr. pr. måned før skat.

Bedre stillet som arbejdsløs
Beløbet er så lavt, at hun ville være bedre stillet, hvis hun lukkede virksomheden og meldte sig arbejdsløs. Men det vil hun ikke.

“For mig handler det ikke så meget om kroner og øre. Det handler mere om det principielle i, at jeg som kvinde og selvstændig er dårligt stillet. Det er som at falde ned i et sort hul eller lande mellem to stole. Hvis jeg i det mindste havde haft mulighed for at vælge barselsfonden til og betale til den som alle andre, ville det give mening. Men det er ikke en rettighed, jeg har”.

Samtidig mener hun, at hendes situation er et lysende eksempel på, at ligestilling er noget, politikerne taler om, men ikke gør noget ved.

“Hvorfor skal jeg være dårligere stillet end mine mandlige iværksætterkolleger, som teoretisk er i samme situation, men faktuelt bare ikke er det, fordi de ikke tager så meget barsel som kvinder? Samfundet har brug for børn, og det er kun kvinderne, der føder dem. Hvorfor skal vi så forskelsbehandles?”, spørger Sanne Schibsbye.

Hun frygter, at situationen gentager sig, næste gang hun vælger at få et barn.

“Kommunen beregner dagpengesatsen ud fra det foregående indkomstår. Så når jeg går på barsel nu, kan man selvfølgelig se det på den næste årsopgørelse. Oven i det går der sikkert tid med at få firmaet op at køre i samme tempo, som før jeg gik på barsel. Hvis jeg med andre ord går på barsel igen inden for en årrække, vil min tidligere barsel få indflydelse på de nye barselsdagpenge. Medmindre jeg er villig til at vente fem år, står jeg altså i en ond cirkel, skabt af nogle politikere, der endnu ikke har taget sig sammen til at indføre ligestilling på det danske arbejdsmarked”.