15.05.2009
Artikel

Fra Strindberg til Google

Udsigten til arbejdsløshed som humanist i 1980’erne fik Kirsten Dinesen til at smede sin egen lykke. Hun er i dag en af landets førende i kommunikationsbranchen og presserådgiver for Google.

Af Martin Ejlertsen

Nu gør jeg det bare. Det er et motto, som er blevet til en levevej for direktør og grundlægger af kommunikationsburet Front Page Kirsten Dinesen. Og mottoet har bragt hende langt. Da hun i slutningen af 1980’erne stod på tærsklen til at aflevere sit speciale om August Strindberg ved Nordisk Filologi på Københavns Universitet, var det alligevel nok de færreste, som troede, at hun skulle blive en af landets førende eksperter inden for pr og kommunikation og forfatter til en bog om web 2.0-kommunikation. Men det er hun blevet.

Front Page laver pr og marketing og kommunikationsopgaver for offentlige og private kunder. Her er web et vigtigt værktøj til at opbygge kort- og langsigtede relationer mellem virksomhed og forbruger. En af de helt store oplevelser for Kirsten Dinesen var at lave ernæringskommunikation for Danisco gennem mere end 10 år.

“Allerede i 90’erne lavede vi selvkritisk formidling, og det var ikke normalt på det tidspunkt, men det gjorde kommunikationen mere nuanceret og dermed mere troværdig. Også i dag er alle virksomheder godt tjent med, at forbrugerne forholder sig reflekteret til deres produkt”, siger Kirsten Dinesen.

Et andet firma, som er meget reflekteret omkring sit eget produkt, er søgemaskinen Google. Kirsten Dinesen kender som ekstern presserådgiver for Google siden 2005 den amerikanske virksomhed indgående.

“Jeg arbejdede meget tidligt med internet og har i dag it-virksomheder som kunder. Jeg mødte blandt andet Michael Dell, der stiftede Dell Computers, da firmaet var på vej op. Det giver viden og erfaring. På en eller anden måde må mit navn være havnet hos Google også”, siger Kirsten Dinesen.

Google er ikke firmaets største kunde, men meget elsket på grund af gode kolleger, fortæller hun. Nærmere ind på, hvad det præcist er, hun laver sammen med Googles egne pressefolk, kan hun ikke komme:

“Der er tit en meget hypet forestilling om Google. Men det er en stor teknologivirksomhed, der stiller tjenester til rådighed, som folk er rigtigt glade for. Alle virksomheder er fantastiske og anderledes på hver deres måde. Google lever sit brand, og det gør virksomheden spændende og sjov at arbejde med, fordi den også er befolket med nogle superdygtige og dejlige mennesker”. 

Montagemesteren
I slutningen af 1980’erne var der stor arbejdsløshed blandt humanister. Flere af Kirsten Dinesens studiekammerater droppede ud af universitetet til fordel for ufaglært arbejde på grund af udsigten til arbejdsløshed. Men Kirsten Dinesen havde en plan. Hendes store drøm var at blive den nye, store radiomontagemester. Derfor gik hun fortrøstningsfuldt gennem svingdøren på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg, hvor DR’s radio lå indtil for nylig.

“Jeg gjorde det bare. Det er en måde at leve på. Medierne var i opbrud, og jeg levede i et miljø, hvor alle var mediemennesker, så det lå ligefor”, siger Kirsten Dinesen, som blev fast freelancer på DR og lavede debatprogrammer og musikpræsentationer. Hun overtog samtidig en vens arbejde på forlaget Christian Ejlers, hvor hun varetog alt fra redaktionelt arbejde til helt praktisk arbejde.

På studiet gik tiden især med fordybelse i den svenske dramatiker August Strindbergs forfatterskab. Kirsten Dinesen fik en dag idéen om at bruge teori om Strindberg på Herman Bangs dramatiske litteratur og lave det til radiomontage. Hun solgte idéen til P1, og den blev hendes vej ind i montagens verden. Men en dag fik hun et tilbud, som siden har været udslagsgivende for hendes karriere.

“En kunde, som jeg skrev freelance for, opfordrede mig til at starte mit eget PR-bureau, selv om hverken de eller jeg dårligt nok vidste, hvad det var på det tidspunkt. Det blev starten på Front Page”, siger Kirsten Dinesen.

Derefter gik det stærkt. Hun fik rådighed over en computer, telefax, brevpapir og visitkort. Inden der var gået en måned, havde hun en stor kommunikationsopgave for DSB med et budget på over en million kroner i hus.

“Den opgave har siden hen defineret den måde, jeg arbejder på. Jeg finder kunder, laver strategier og har medarbejdere eller hyrer folk med kompetencer til at løse opgaven”, siger hun. 

Wash & Go
I midten af halvfemserne stod Kirsten Dinesen midt i en sand mediestorm. Front Page fik opgaven med at håndtere krisestyringen for hårshampoofirmaet Wash & Go. En kvinde i Randers mistænkte shampooen for at ødelægge hendes permanent. Rygterne spredte sig og tog til, og nu troede folk, de tabte håret. Firmaet bag shampooen, Procter & Gamble, bragte annoncer, der dementerede sagen, samtidig med at Kirsten Dinesen arbejdede med pressen og interesseorganisationer bag, for salget raslede ned. Efter tre uger kunne Miljøministeriet frikende shampooen.

“Det var første gang, man herhjemme så pressen gå amok på et produkt med den voldsomhed. Der lærte jeg betydningen af kriseberedskab, som var præget af lange kommunikationslinjer. Desuden lærte jeg, hvor stærk eller svag en virksomhed er, alt efter om den er i stand til at leve sit brand i sin adfærd, så man kan håndtere en sådan situation”, siger Kirsten Dinesen og husker med et skævt smil tilbage på et indlæg i Universitetsavisen af daværende professor Thomas Bredsdorff, et par år efter hun var færdiguddannet. Her argumenterede han for, at ligegyldig hvordan man vender og drejer faget kommunikation, vil det altid være etisk uforsvarligt, fordi ansatte i branchen vil plædere for sin kundes synspunkt.

“Det har været meget svært at få universitetsverdenen til at forstå, hvor meget man i kommunikationsbranchen arbejder med etik, og hvor stor betydning journalistisk kvalitet har. Dengang havde man en bedrevidende holdning over for os kommercielle lejesvende. Der så Københavns Universitet ikke i tide, hvor stort potentiale der var i dette område, og hvor stort faget kommunikation kunne vokse sig til at blive, for nu fylder det jo enormt”, siger Kirsten Dinesen. 

Forbrugeren fører 
At skrive en bog om udviklingen på internettet blev en naturlig følge af hendes erfaringer med det daglige arbejde. Hun er aktuel med bogen ”Forbrugeren i førersædet” om web 2.0-kommunikation.

“Det er åbenbart, at jeg har et indblik i en verden, som jeg kan se, nogle af mine kunder og kolleger endnu ikke har. Der er utroligt meget marketing og kommunikation, som er præget af ganske få værker skrevet af få forfattere. Det gør, at der bliver skubbet nye folk ud i erhvervslivet, som opererer med gamle begrebsrammer”, siger hun.

Hendes bog tager udgangspunkt i, at forbrugerne har overhalet erhvervslivet indenom i at bruge nye teknologier. Derved opstår en kløft mellem erhvervslivet og forbrugerne, som stiller helt nye krav til virksomhederne, som skal lære at forstå og efterleve forbrugernes ønsker.

“Magtparadigmet mellem virksomheder og forbrugere har ændret sig markant, og det havde mine kunder meget svært ved at forstå. Derfor tænkte jeg, at jeg må skrive en bog, som forklarer det”, siger Kirsten Dinesen.

På hjemmefronten har teenagebørn utvivlsomt også været en stor inspiration i arbejdet med web. I hendes familie har det ikke være unaturligt at sidde seks mennesker om spisebordet med hver sin bærbare computer koblet til trådløst internet og printer.

Kirsten Dinesen understreger, at de nye teknologier hører til de mest vindende muligheder for udvikling af demokrati, vi nogensinde har haft – stærkere end stemmeberettigelsen.

“Tænk engang, hvad Google-translate betyder for arabiske kvinder, som er lukkede inde i eget hjem. Nu kan de få oversat engelsksprogede websider til arabisk. De kan lære alt fra noget om børnesygdomme til kvindesagsbevægelser og madopskrifter, og de er i stand til at kommunikere på tværs af sprog”, siger hun og understreger, hvor vigtigt det er, at kommunikationsansvarlige husker at være deres ansvar bevidst.

“Der er stadig mennesker, som har svært ved at følge med udviklingen, og de skal respekteres. Vi kommunikerer på forskellige måder, og den diversitet skal vi huske på at bibeholde i det daglige”, siger Kirsten Dinesen.