01.05.2009
Artikel

Aprilsnar i sort/hvid

I de hyggelige bygninger på Pædagogseminariet i Gentofte er alle opslagstavler og døre påklistret en A3-plakat med overskriften: En vigtig meddelelse fra de ansatte til de studerende. Meddelelsen fortæller, at skolens personale er blevet pålagt fremover at bære tøj i farverne sort og hvid. Dresscoden er dikteret af den øverste ledelse, som henviser til en undersøgelse i bladet “Management og Ledelse”, der bekræfter sammenhængen mellem ensfarvet påklædning og kollegialt sammenhold.

Af Jeanne Kornum

De forundrede pædagogstuderende bemærker, at alle fra personalegruppen er iført sort og hvidt tøj. Denne practical joke kommer fra lærerværelset. Ophavsmændene er Thomas Gregersen og Sten Vestergaard, der underviser i henholdsvis pædagogik og DDK (dansk, kultur og kommunikation). “Der er selvfølgelig tale om en joke, men bag al god humor er der også alvor”, forklarer de to undervisere. “Vi vil gerne provokere og skabe debat om, hvor langt vi ansatte er villige til at gå i centraliseringens navn. Det handler om, at vi som undervisere føler os meget langt fra alle beslutningsprocesser”.

Pædagoguddannelsen København/Gentofte er overgået fra at være et pædagogseminarium til at være en del af professionshøjskolen UCC, som er en forkortelse for University College Capital.

I den forbindelse er mange beslutninger flyttet fra seminariet på Strandvejen til UCC´s direktionskontor i Søborg.

Som et led i centraliseringen har seminariet sagt farvel til de to it-ansatte, der stod for driften af skolens it. De er nu erstattet af et centralt it-hold, som man skal ringe efter, hvis skolens it skal efterses.

“Vi ser en tendens til, at man vil styre vores uddannelsessted fra centralt hold og ikke inddrage os i beslutningsprocesser, der vedrører den daglige kultur”, siger Thomas Gregersen, der ligesom alle på lærerværelset er ked af planerne om, at kantinen nu skal i licitation og drives af et stort firma. “Også dette er sket uden dialog”, konstaterer Thomas Gregersen.

Underviserne frygter nu, at de bliver “rullende medarbejdere” ligesom it-folkene. Medarbejdere, der kører rundt mellem uddannelsesstederne og underviser på to, tre måske fire forskellige uddannelsessteder.

“Det er vigtigt, at vi kan få en lokal tilknytning til vores arbejdsplads, hvor vi har kendskab til hinandens fag og undervisning. Og det får man ikke som rullende medarbejder”, siger Thomas Gregersen. Han bakkes op af de sort- og hvidklædte undervisere på lærerværelset.

Rullende medarbejdere
“På Strandvejen har ansatte og undervisere ofte lavet aprilsnar med hinanden”, fortæller uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen, der også selv var trukket i sort og hvidt “Det er vigtigt at give plads til at grine med og af hinanden”.

“Jeg forstår undervisernes bekymring for, at et centralt it-hold ikke kan servicere os på det niveau, vi har været vant til”, siger Randi Bjørndal Jensen, som dog synes, det er lidt tidligt at konkludere noget, da seminariet overgik til den centrale it-løsning den 1. april, altså dagen for skolens aprilsnar-happening.

“Jeg vil dog ikke kalde dem for rullende medarbejdere, det er ikke sådan, jeg tænker det. UCC har samlet de administrative servicefunktioner; HR, it og så videre. Når man samler servicefunktioner på den måde, kan man bedre gøre brug af de spidskompetencer, medarbejderne har”. Uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen mener, at det er vigtigt at skelne mellem flere ting. For lige nu sker der både en sammenlægning af uddannelsesstederne i UCC og en fornyelse af pædagoguddannelsen. Den nye pædagoguddannelse betyder, at hvor eleverne før blev undervist i alle aktivitets- og kulturfag, skal de nu, med den nye uddannelse, vælge et ud af tre linjefag. Derfor kan undervisere, der alene underviser i linjefag, have vanskeligt ved at udfylde en fuldtids årsnorm.

“Vi har en fælles forpligtigelse i UCC. Hvis en underviser ikke kan udfylde sin årsnorm på ét uddannelsessted, kan vi, i samarbejde med de andre uddannelsessteder, forsøge at sammenstykke en heltidsansættelse. På den måde er den enkelte medarbejder bedre sikret i UCC i forhold til at bevare en fuldtidsstilling, men det er ikke sikkert, det er en attraktiv løsning for alle. Man skal skelne mellem, hvad der er styret af UCC, og hvad der er følger af den nye uddannelsesstruktur”.

Thomas Gregersen og Sten Vestergaard sidder på lærerværelset. Et par sort- og hvidstribede kolleger forbereder sig til næste undervisningstime. “Vi laver denne politiske happening med et smil”, understreger Thomas Gregersen. “Vi vil gerne nytænke, men vi vil også have indflydelse. Derfor vil vi invitere UCC-toppen til dialog om, hvordan alle kan inddrages i nytænkningsprocessen. Vi vil have mere reel indflydelse på vores hverdag. Så vi håber på, at vores aprilsnar er med til at skabe dialog”.