01.05.2009
Artikel

Med livet i hænderne at arbejde i udlandet

Statens forsikring af arbejde i udlandet er elendig, siger sikkerhedsrepræsentant fra GEUS. Finansministeriet har ikke reguleret satserne i 20 år.

Af Martin Ejlertsen

For flere danskere ansat i staten er det åbne hav, boreplatforme og indlandsisen en daglig arbejdsplads. Her arbejder forskere og ingeniører under hårde vejr- og arbejdsforhold, der kan være yderst farlige.

En af dem er maringeolog på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) tillids- og sikkerhedsrepræsentant Jørgen Leth. 30 dage om året er han på åbent hav, hvor han opmåler havbunden med flere hundrede kilo tungt seismisk måleudstyr og prøvetagningsgrej ophængt i stålwirer. Han accepterer de farlige arbejdsvilkår, der giver risiko for invaliditet eller i værste fald døden. Men han er fortørnet over, at regeringen ikke vil forsikre ham og kolleger i staten ordentligt. For statens tjenesterejseforsikring under Finansministeriet har været den samme i 20 år. Dækningen er den samme i dag som i 1989, og på udlandsrejser er statens ansatte dermed slet ikke forsikret godt nok, pointerer Jørgen Leth.

“Beløbene er alt for små, og forsikringen er derfor elendig. Havde regeringen prisreguleret forsikringen undervejs, kunne det have minimeret det problem, at vi i dag er nødsaget til for egne penge at tegne en tillægsforsikring”, siger Jørgen Leth.

Statslige institutioner under Klima- og Energiministeriet som blandt andet GEUS, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Energistyrelsen har alle forskere og ingeniører ansat, som udfører arbejde offshore – på åbent hav, isflager og boreanlæg. Her er de ofte i vejrgudernes magt, når de arbejder med at opmåle havbunden, undersøger isens beskaffenhed og foretager tilsyn og tjekker sikkerhed på boreplatforme. Sker der ulykker, får det ofte fatale følger. Det vurderer også flere forsikringsselskaber, som Magisterbladet har været i kontakt med. Både Tryg Forsikring, Top Danmark og IDA Forsikring placerer arbejde offshore, som maringeologer og havbiologer udfører, i højeste risikoklasser, og det sidestilles forsikringsmæssigt dermed med arbejde i krigs- og konflikt­områder.

“Arbejder man på en boreplatform, skal vi vurdere, hvilken slags arbejde forsikringstageren udfører. Kan man risikere at få ting i hovedet, så er det den højeste klasse, man skal forsikres i”, siger forsikringschef i IDA Forsikring Nils Holm Jørgensen. 

Et individuelt problem
Præmierne for at forsikre den slags risikofyldt arbejde i disse forsikringsselskaber er dyre. Men den anbefalede dækning er også gerne på minimum en million kroner, og det er meget højere end dækningen i statens tjenesterejseforsikring.

Siden 1988 har staten selv forsikret sine ansatte, da det er en billigere løsning. Med et cirkulære fra 2005, som fik virkning fra 2006, besluttede regeringen, at tjenesterejseforsikringen blev en del af dette selvforsikringsprincip. Forsikringen dækker for statsansatte på udlandsrejser, som eksempelvis føromtalte arbejde offshore, og er lavet i et samarbejde mellem Finansministeriet, Personalestyrelsen og Europæiske Rejseforsikring. Den er fra 1. januar 2009 blevet fornyet for et år mere, og dækningssummerne for ulykkesforsikringen kan dermed fejre 20-års-jubilæum, da de i dag er helt de samme som i 1989, hvor beløbene sidst blev reguleret. Ved dødsfald får en familie udbetalt 400.000 kroner, mens invaliditet dækker op til 800.000 kroner. For statsansatte ikke-forsørgere er forsikringen blot 20.000 kroner ved dødsfald.

Fra 2006 har statens institutioner desuden ikke måttet tegne og betale ekstra rejse- eller tillægsforsikringer til sine ansatte som supplement til den uregulerede tjenesterejseforsikring, da staten er selvforsikrende. Det kritiserer Jørgen Leth.

“I 2006 skete der det, at vilkårene for statens forsikring blev ændret til at dække hele verden, nok fordi Danmark gik i krig i Irak og Afghanistan. Forsikringspræmierne blev dog stadig ikke sat op. Samtidig med at det skete, ændrede regeringen på indholdet, så statslige institutioner ikke længere selv må tegne en tillægsforsikring. Det er i stedet for blevet et individuelt problem, at tjenesterejseforsikringen ikke dækker ordentligt”, siger Jørgen Leth. 

Forkert løsning
GEUS har lavet en aftale med Europæiske Rejseforsikring om, at ansatte i GEUS kan tegne en tillægsforsikring til en favorabel pris, men det er ifølge Jørgen Leth en helt forkert løsning, når han og kollegerne på GEUS selv skal betale for en tillægsforsikring.

“Det vil hverken jeg eller mine kolleger. Det er ikke rimeligt, at vi skal betale for at gå på arbejde, for det vil koste os penge at forsikre os selv forsvarligt, når vi selv skal betale for en tillægsforsikring. Det er principielt helt forkert”, siger han.

Jørgen Leth pointerer, at ansatte i GEUS indtil 2005, hvor det nu gældende cirkulære om tjenesterejseforsikringen blev en realitet, kunne tegne en forhøjet dækning på “skade og erstatning”.

“Den nuværende forsikring er ikke reguleret med opskrivning af beløbene siden 1989. Derfor er der et helt konkret problem, som hedder dækning i nutidskroner. Havde regeringen prisreguleret det beløb, havde det måske ikke været nødvendigt for statens ansatte at overveje, om de for egne penge skal tegne tilskudsforsikring, der dækker op til 1,2 eller 1,5 millioner kroner”, siger Jørgen Leth.

Han mener, at Finansministeriet har forsømt at følge op på tjenesterejseforsikringen til statens ansatte, da forsikringspræmierne har stået stille i to årtier.

“Dette er virkelig et forsømt område. Hvis man fra statens side fik reguleret basistaksten i tjenesterejseforsikringen op, var det slet ikke nødvendigt at diskutere dette. Miseren er, at Finansministeriet ikke har reguleret dækningen i forsikringen i 20 år”, siger han.