01.05.2009
Artikel

Universiteter på catwalken

I Esbjerg ligger Aalborg Universitet og Syddansk ditto præcis over for hinanden på en lille vej i den nordlige del af byen. I dagligdagen er naboskabet mest til gavn og glæde, men nu er der gået politik i uddannelsesudbuddet, og det betyder, at alle fra rektorer til borgmester, erhvervslivsdirektører og minister har en mening om den fremtidige universitetssituation i Esbjerg.

Af Mette Engell Friis

Den første på podiet er Aalborg Universitet.

Nonchalant svinger det ned af catwalken. Viser stolt sine attributter frem. Her er både til gården og gaden. “Ny flot campus, flere uddannelser, bedre studiemiljø, flere studerende”, bliver der messet, mens universitetet drejer sig i alle retninger.

Næste universitet står klar i kulissen.

Med en lille piruet valser det ud på catwalken og viser alting frem. “Uddannelser i samarbejde med erhvervslivet, flere ph.d.er, nyt studenterhus”, smiler det koket.

Politikerne kigger nysgerrigt på. Føler lidt på varen. Beder om et ekstra kig. Men når det kommer til at udvælge en vinder, bliver de med ét tavse.

Scenariet bliver beskrevet af en af aktørerne i det spil, der i disse måneder og år foregår i Esbjerg. Danmarks femtestørste by lægger nemlig mark til hele to universiteter. Syddansk på den ene side af Niels Bohrs Vej, Aalborg på den anden.

Her har de ligget i over ti år, men konkurrencen er langsomt blevet skærpet. Ikke så meget mellem de to esbjergensiske campusser indbyrdes, men mellem universiteternes øverste ledelser og mellem universiteter og kommunalbestyrelse, erhvervsliv og ministerium.

“Det er til en vis grad et politisk skabt problem, vi står midt i”, som Torben Rosen­ørn, prodekan og institutleder på Aalborg Universitet Esbjerg, AAU-E, siger.

Og resultatet er, at begge universiteter holder igen med investeringer og nytænkning, så længe man ikke ved, om det er det ene, det andet eller begge, der for fremtiden skal stå for universitetsdriften på vestkysten.

“Det værste er, at hvis der ikke meget snart sker noget, så risikerer begge at stivne fuldstændigt”, påpeger Bjarne Graabech Sørensen, prorektor fra Syddansk Universitet med ansvar for campus i Esbjerg.

Når giganter kriges
En anden ansat påpeger, at de to universitetsafdelinger lige så stille forbløder, mens rektorer og politikere kaster ord efter hinanden.

Et faktum er det, at AAU-E de seneste tre år har mistet tæt på halvdelen af sine studerende, mens Syddansk Universitet Esbjerg, SDU-E, kun er gået en anelse tilbage. Hvortil kommer, at campus i Esbjerg kan skæve misundeligt til sine søster-campusser i Sønderborg og Kolding, som har haft et langt større optag igennem de senere år, end det er tilfældet i Esbjerg.

Jens Arnspang er professor på AAU-E. Han er idemanden bag en af universitetets absolut største succeser, medialogi. En uddannelse, der kombinerer teori og kreativitet, og hvor man blandt andet studerer designprocesser og teknologier bag computerspil, underholdning, film og musik samt de kreative processer og tankegange, der går forud for medieproduktioner og kunst.

Uddannelsen blev lanceret i Esbjerg i 2002 og fik med det samme et stort optag. 100 studerende startede i september samme år, og i februar året efter startede endnu 100.

Succesen var et faktum. Og efterhånden som interessen steg, blev ledelsen hjemme i Aalborg interesseret i også at udbyde uddannelsen her. Og hvorfor ikke også bruge populariteten som en spydspids ind i hovedstadens universitetsmiljø? I 2005 grundlagde man derfor en campus i Ballerup, men samme år kunne Esbjerg se sit medialogi-optag reduceret til under 20.

Måske ikke lige måden at handle på, hvis man mener noget med at opruste i Esbjerg?

“Det kan ikke nytte noget at sidde og hyle over, at det er den ene eller den andens skyld, at det går skidt lige nu”, siger Jens Arnspang, som i stedet har kastet sig over nye projekter, hvor han blandt andet arbejder tæt sammen med både SDU-E og Esbjergs Musikkonservatorium om at skabe et Universitorium – en krydsning mellem universitetet og konservatoriet, hvor man blandt andet skal arbejde med at bygge oven på medialogi og tilføre det elektronisk musik.

Men hvis universiteterne i Esbjerg skal overleve som reelle uddannelsesinstitutioner baseret på forskning, så er der for ham ingen vej uden om, at man skal tage en beslutning om, at ti procent af universiteternes samlede aktiviteter skal lægges i Esbjerg.

“Alvorligt talt, hvis der ikke sker noget fremadrettet, så er jeg overbevist om, at vi nok er en del, der skal til at overveje, om vi skal lave noget andet”, siger Arnspang.

“Vi er mange, der gerne arbejder loyalt under enten det ene eller det andet universitet, men den her stilstand kan vi ikke blive ved at holde til”.

Det koster at være universitetsby
Ledelsen for begge universiteters Esbjerg-afdelinger erkender da også, at det kan være svært at tiltrække undervisere. For hvad er det for en fremtid, man kan se frem til?

“Det er en klumset situation”, som institutleder Flemming Just fra Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne på SDU-E siger. Og sådan har det været i hvert fald de seneste tre-fem år.

“Hvert år til årsfester og andre højtideligheder står rektor og bestyrelsen frem og siger, at nu skal der til at ske noget. Nu skal der være en afklaring på situationen. Det betyder underforstået, at SDU skal overtage hele universitetsdriften, men det er både erhvervslivet i byen og AAU uenige i. Resultatet er, at der intet sker”, siger Just, som indrømmer, at det indimellem er voldsomt frustrerende at se kampen bølge mellem de to rektorer i Odense og Aalborg og mellem rektorerne, borgmesteren og erhvervslivet.

Både SDU og AAU i Esbjerg kan fortælle om en hverdag, hvor man deles om kantine, boghandel, integration af udenlandske studerende, fester og også en enkelt uddannelse i miljøplanlægning, som er delt ligeligt mellem de to.

Såvel Flemming Just som Torben Rosen­ørn mener, at fremtiden vil se lysest ud, hvis man finder ud af at lave et forpligtende samarbejde mellem de to afdelinger.

Og klare retningslinjer er et kodeord i den forbindelse.

I 2000 tog de to universiteter nemlig skridt til at oprette et fælles forskningscenter i bioenergi. Den gang var der ikke så meget fokus på netop dette område, men både AAU-E og SDU-E kunne sagtens få øje på de fremtidige muligheder.

“Det ville have været et fantastisk plus for os og for byen at have det forskningscenter i dag”, siger Flemming Just.

Men det har man ikke, for selv om ideer og planer var på plads, så endte det med, at man måtte gå fra hinanden på grund af mistillid. AAU-E fortsatte alene, men centret blev aldrig det fyrtårn, det kunne være blevet.

Et samarbejde burde ellers ligge lige for, for hidtil har man undladt at gå ind over hinandens kerneområder.

“Vi har en aftale om, at vi deler kagen”, som prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra SDU-E siger.

Det betyder, at SDU-E tager sig af humaniora og samfundsvidenskab, mens AAU-E tager sig af teknik og naturvidenskab.

“Men det er ikke længere godt nok at fortsætte på denne måde. Med to universiteter sker der ikke en maksimal udnyttelse af potentialet i Esbjerg. Med ét samlet universitet kan der udvikles langt flere nye aktiviteter inden for undervisning og forskning. Den nuværende organisering er en stopklods for udviklingen”, påpeger Graabech.

Rekruttering i et svært område 
For at gøre det bare en tand vanskeligere har de to universiteter også slået sig ned i et område af landet, hvor der ikke er tradition for at tage længere videregående uddannelser. Hvilket institutionernes historie vidner om.

AAU-E opstod i 1995 på ryggen af det gamle Esbjerg Teknikum, en ingeniøruddannelse, som erhvervslivet i Esbjerg grundlagde tilbage i 1964 for at få uddannede folk til især dets offshore-aktiviteter.

SDU-E på sin side opstod efter en fusion med Sydjysk Universitetscenter i 1998. Sydjysk, som var en ren forskningsinstitution i 1998, var tidligere spiret frem af den nedlagte Handelshøjskole Syd.

De to universiteter er altså bygget oven på traditionelle mellemlange uddannelsesinstitutioner, en uddannelsesform, som stadig er den dominerede i det syd- og vestjyske område.

Men Esbjerg har ambitioner. Den kun godt 140 år gamle by vil gerne se sig selv som en dynamo, hvor også et blomstrende universitetsmiljø holder til.

Skal campus imidlertid sprudle af liv, kræver det flere studerende, og flere studerende kræver en strategisk og målrettet markedsføring. En detalje, der er noget vanskeliggjort af, at universiteterne indbyrdes kæmper om fremtiden.

En åbning er det dog, at de to afdelinger har valgt at lave en fælles markedsføringspjece til de kommende studerende – med det lille tvist, at SDU-E har den ene ende af pjecen, og vender man pjecen rundt og på hovedet, finder man AAU-E der.

Tidligst en afgørelse i maj
Hvornår der kommer en endelig afklaring på situationen, er uvist.

For et lille år siden gik Esbjergs borgmester Johnny Søtrup til videnskabsministeren for at få en mediator til situationen. Helge Sander nedsatte en gruppe med repræsentanter for universiteterne, kommunen og fra turist- og erhvervslivet, som siden har analyseret forholdene. Det er der kommet en rapport ud af, som endnu ikke er offentliggjort. Ministeriet har skrevet et afsnit om, hvordan det vil gå, hvis man lader alting sejle videre, og SDU og AAU har skrevet hver deres afsnit om, hvordan de ser fremtiden, hvis de hver især får lov at få hele magten.

Det er den proces, en ansat sammenligner med at gå catwalk for kommunalbestyrelse og erhvervsliv. Se, hvor fine vi er, se, hvad vi kan!

“Men nu er det vores tur til at læne os tilbage og vente på, hvad kommunalbestyrelsen beslutter”, siger den samme ansatte.

Det er ikke lykkedes for Magisterbladet at få en kommentar fra borgmester Søtrup, men til andre medier har han tidligere sagt, at det er afgørende for Esbjerg, at ambitionsniveauet for uddannelse er højt. Den melding kan man imidlertid ikke læse megen afgørelse ud af, og ledere og ansatte på de to universiteter frygter da også, at der ikke kommer nogen afgørelse på konflikten, før der har været afholdt kommunalvalg i november.

Videnskabsministeren er mere positiv. Han meddeler, at Esbjerg Kommune vil tage initiativ til et møde med de to universiteter, når Syddansk Universitet har haft bestyrelsesmøde den 27. april.

“Så et realistisk bud på det tidligste tidspunkt for en beslutning er i maj måned”, lyder det fra Helge Sander.

En melding, der kun udløser et lille suk fra prodekan Torben Rosenørn: “Lige nu har vi en situation med væbnet neutralitet, og hvor man sulter begge afdelinger, indtil der kommer en eller anden form for afgørelse”.

“Det ser ud til, at optaget bliver større i år, og så har vi en anden situation. Som imidlertid også er betænkelig. Jeg kan nemlig være bange for, at fremtiden bliver afgjort af konjunkturudsving frem for af politisk planlægning”.