11.04.2009
Artikel

“Der går nogle år, før vi når nirvana”

Fra 1. september indfører Københavns Universitet sit eget Indre Marked. Skillevæggene mellem studierne skal rives ned, underviserne skal have mere tid til forskning, og de studerende skal lettere kunne bevæge sig rundt mellem kurser og fakulteter. Men de ansatte er usikre, for ingen synes endnu helt at kunne gennemskue, hvad der reelt skal ske.

Af Mette Engell Friis

Al vrede, al forblindelse og lidenskab er slukket. Kort sagt: Alle lidelser er ovre. Sådan lyder buddhisternes beskrivelse af nirvana. Det øjeblik, hvor alting endelig giver mening.

En tilstand, som lige nu er temmelig fjern på Københavns Universitet, funderer prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet Hanne Løngreen med et skævt smil.

Den 1. september lancerer universitetet første etape af det Indre Marked, en struktur, som skal mindske barriererne mellem uddannelserne, skabe større fleksibilitet og ikke mindst på kortere eller længere sigt give underviserne mere samlet tid til forskning.

Men rundt om på fakulteter og institutter hersker der nogen forvirring. For hvad betyder det eksempelvis, at blok- og semesterkurser skal kunne eksistere side om side? Og selv om det bliver sagt, at man ikke behøver at overgå til blokkurser, er det så bare ord, der dækker over det virkelige mål? Samtidig underes man over, hvornår de øvrige etaper med fælles koncept for kursusbeskrivelse, fælles kursusbase mv. skal implementeres.

Endnu har kun to fakulteter meldt ud, at de helt vil have tilpasset sig års- og skemastrukturen inden 1. september. Alle andre steder vil der være undtagelser. Eksempelvis på Humaniora. Her lover man, at man den 1. september har tilpasset sig årsstrukturen. Skemastrukturen vil det vare længere med, for fakultetet vil først have analyseret, hvorvidt man lokalemæssigt overhovedet kan opfylde de nye krav. Med andre ord: Er der plads til, at alle studerende skal undervises på samme tid?

Blokstruktur. På sigt. Måske
“Her har været og er stadig stor usikkerhed om, hvad det Indre Marked vil indebære”, medgiver studieleder Karsten Schou på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk under Det Humanistiske Fakultet.

Ansatte og studerende på instituttet har foreløbigt fået at vide, at der ikke bliver indført en generel blokstruktur på humaniora og dermed heller ikke på deres institut lige nu.

“Omvendt forlyder det også fra nogle sider, at blokstrukturen er det endelige mål. Modstridende signaler af den slags skaber megen utryghed”, siger Karsten Schou.

Det forstår prodekan Hanne Løngreen godt. For meldingerne fra forskellige instanser har været svære at gennemskue. Det skaber usikkerhed, og den usikkerhed gør hende vred. På medarbejdernes vegne.

“For Det Humanistiske Fakultet står det imidlertid helt fast, at vi i vores resultatmål frem til 2012 har lovet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge eksamensformer ved fakultetet. Samtidig skal vi etablere mindst et pilotprojekt for at afprøve blokstrukturen med det formål at undersøge mulighederne for at finde sammenhængende forskningstid. Det er det eneste, vi har lovet, og det er det, vi forholder os til”, understreger hun.

“At overgå til blokstruktur generelt på hele Humaniora er slet ikke noget, vi har overvejet”.

Mogens Flensted-Jensen, medlem af KU’s Indre Marked-følgegruppe, mener heller ikke, at den slags overvejelser er nødvendige endnu.

“Vi har fra følgegruppens side ikke sagt, at man skal overgå til blokkurser. Men man har nu fået muligheden”, understreger han.

“Der er en del misforståelser omkring det Indre Marked. Der er fastlagt nogle få rammer omkring eksempelvis perioder, hvor der undervises og eksamineres, for undervisningsfri uger og for skemalægning, så det er muligt for semesterkurser og blokkurser at sameksistere. Derudover henstilles det kraftigt, at eksamen tilrettelægges, så den ikke besværliggør undervisning på kurser, der ikke har eksamen på det pågældende tidspunkt”.

Tanken er, at de overordnede rammer sammen med en bedre information om kurser og uddannelser skal lette overskueligheden og give mulighed for tværfaglige studievalg og aktiviteter.

“Samtidig skal de også gøre det nemmere at iværksætte pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde”, siger Flensted-Jensen.

Foreløbig skal hele projektet Indre Marked evalueres om to år.

“Så må vi se, hvordan det ser ud til den tid”, som Mogens Flensted-Jensen siger.

Han var tidligere prodekan for uddannelse på Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor man de seneste tre år stort set udelukkende har kørt med blokkurser. Et skridt man dog først tog efter et års forberedelse, hvor det blev grundigt diskuteret, hvilken pædagogisk udvikling der eksempelvis ville være nødvendig for at udføre øvelsen bedst muligt for både ansatte og studerende.

Visionsplanet
På Det Humanistiske Fakultet har man de samme planer om at diskutere lærings- og undervisningsformer. Et projekt, som de faktisk allerede var gået i gang med, før tankerne om det Indre Marked var en realitet. Fakultetet har nemlig de senere år målrettet arbejdet med at nedbringe det store frafald og de lange gennemførelsestider på uddannelserne.

“Vi arbejder på at komme helt ind til kernen af undervisningen. Hvad betyder forskellige læringsformer for de studerende, og hvordan kan vi udvikle vores undervisning for at støtte indlæringen bedst muligt?”, forklarer Hanne Løngreen, som understreger, at det er hele fakultetets projekt at tale undervisningsudvikling. Det må aldrig blive den enkelte undervisers problem alene.

Den tanke er studieleder Karsten Schou ganske enig i, og han understreger, at underviserne som udgangspunkt hverken er imod undervisningsudvikling eller imod, at det bliver lettere for de studerende at sammensætte en hensigtsmæssig uddannelse.

Imidlertid kan han også godt forstå, hvis nogle blandt kollegerne efterhånden er så reformtrætte, at det kan være svært at finde gejsten til at nytænke deres undervisning.

Og underviserne kan da også sagtens få øje på nogle indlysende barrierer i det Indre Marked.

“Eksempelvis tvinges man til at tænke i, at eksamen skal kunne afvikles hurtigt. Dels er blokkurserne kortere end semesterkurser, så de studerende skal hurtigere igennem, dels skal langt flere studerende til eksamen efter hver blok, hvilket betyder, at der kommer et stort pres på administrationen”, siger Karsten Schou, som kunne frygte, at fagene blot bliver komprimerede, så den gamle undervisning bliver trykket sammen som en harmonika for at passe ind i den nye struktur.

Tid til forskning
At det Indre Marked skal give mulighed for mere sammenhængende forskningstid, er direkte nedfældet i følgegruppens oplæg. Men Mogens Flensted-Jensen medgiver gerne, at netop det punkt kan have lidt lange udsigter.

“I sidste ende handler det om at skabe gode og overskuelige rammer samt om god ledelse, der inddrager medarbejderne, så undervisningen kan tilrettelægges på en måde, der giver mere samlet tid til forskning”, siger han.

På Det Humanistiske Fakultet vil Hanne Løngreen slet ikke gisne om, hvordan de bedre forskningsvilkår skal udmønte sig.

“Vi er virkelig inde i et minefelt her. Først er der en masse andre ting, der skal afklares, og en masse handelshindringer mellem fakulteter og institutter, der skal af vejen, før vi kan begynde for alvor at tænke i forskningstid”, siger hun, men påpeger så alligevel, at hvis underviserne vælger at lægge deres kurser i moduler på ni uger frem for 13, så bliver der alt andet lige frigjort tid til forskning.

Den slags analyser og udregninger håber man imidlertid at få meget bedre overblik over, når fakultetets nye analysemedarbejder, som er ansat fra 1. april, kommer i gang med sit arbejde.

Og det er da også præcis overordnede analyser, de ansatte efterlyser.

Hvor meget mener man eksempelvis fra centralt hold, at den øgende fleksibilitet vil komme til at betyde, og hvilke konsekvenser vil det Indre Marked i det hele taget have for såvel undervisere som studerende?

“Det hele er meget på visionsplan”, som Schou sukker lakonisk. 

Den svære økonomi
Et suk, som Hanne Løngreen godt kan forstå.

“Jeg går fuldt og helt ind for visionen, men spørgsmålet er, hvordan vi kommer fra den og ned i realpolitikken. Som det er nu, mangler vi eksempelvis økonomiske kalkuler for, hvad det kommer til at koste at gå fra semesterstrukturen over til blokstruktur”, påpeger prodekanen.

Det Humanistiske Fakultet er på størrelse med hele Syddansk Universitet og har en tredjedel af alle KU’s studerende, så set fra Hanne Løngreens stol er det en stor udfordring at skulle have over 100 studieordninger til at passe sammen og få plads til alle studerende i de lokaler, der er til rådighed.

Penge er med andre ord en væsentlig faktor i det Indre Marked, hvor Humaniora ifølge Løngreen taxametermæssigt ligger langt under både Det Biovidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet.

Prodekanen slår derfor til lyd for at begynde at tænke i en fælles valuta i forbindelse med undervisningsaktiviteterne i det Indre Marked.

“EU opfandt euroen for at fjerne handelshindringer. Det samme er vi nødt til at gøre. Der kommer ikke til at ske nogen tværfaglige aktiviteter, hvis STÅ-midlerne ikke komme på plads, for så dør vi i bureaukrati, når vi for alvor skal til at samarbejde på tværs af institutter og fakulteter”, påpeger hun. Derfor skal man opfinde en måde at få økonomien til at glide på. Og det er ikke gjort med den økonomiplan, der for øjeblikket er til høring. Uden at Hanne Løngreen vil gå i detaljer om ideerne i planen, som handler om at fordele STÅ-indtægterne mellem fakulteterne efter, hvor arbejdet ligger, mener hun, at den er en ren om’er.

“Der går nogle år, før vi når Nirvana”, som hun siger med et skævt smil.

Naturvidenskaben har prøvet det

På Det Naturvidenskabelige Fakultet gennemførte man allerede i 2004 en studie-reform, som blandt andet betød, at undervisningen blev omlagt til fire årlige blokke a ni uger hver inklusive eksamen.

I 2007 blev reformen evalueret, og det viste sig blandt andet, at de studerende ikke havde oplevet ændringerne i undervisningen nær så markant som underviserne.

En underviser skrev blandt andet på sit evalueringsspørgeskema:
“Blokstrukturen er en gru (…) Denne besynderlige opfattelse af, at stor koncentration af intensitet over meget kort tid er effektiv. Der er INGEN tid til modning, fordybelse og længere eksamensforberedelse. (…) Undervisningsfri perioder: My foot! (…) Det er simpelthen en kæmpe narresut. Tiden til forskning er i øvrigt blevet enormt beskåret, og forskning er umulig i løbet af blokkene”.

En anden underviser er lodret uenig og skriver:
“Jeg foretrækker helt klart blokstrukturen frem for semesterstrukturen. Set fra underviserens synspunkt har blokstrukturen den kæmpe fordel, at man helt kan koncentrere sig om undervisningen i disse intense syv-ni ugers perioder, hvorimod man har “fri” til at lave forskning, hvilket typisk kræver en meget koncentreret indsats, i de resterende perioder”. 

Generelt viser evalueringen ifølge Christine Holm, konsulent på Institut for Naturfagenes Didaktik, som foretog evalueringen internt på fakultetet, at underviserne føler, at de studerende fra dag et er blevet voldsomt fokuserede på eksamen.

“Min fornemmelse er dog også, at mange undervisere faktisk synes, de har fået mere samlet forskningstid. Men andre føler afgjort også, at undervisningstiden er blevet så presset, at de ikke når noget som helst ud over forberedelse og undervisning. Især hvis man er eneansvarlig for et kursus, er det blevet presset. Så er det virkelig svært at blive syg eller have barns sygedag”, siger Christine Holm.

Evalueringen viser også, at de studerende føler, at de har fået bedre overblik over skemastrukturen, ligesom de overvejende er tilfredse med, at de har to fag ad gangen i stedet for fire.

Imidlertid mener de færreste, at “blokstrukturen har indført mange nye undervisningsformer”. 

68,4 procent af de studerende i evalueringsundersøgelsen var helt eller delvist uenige i det udsagn. Kun 10,5 procent mener, at de kan få øje på nye måder at undervise på. Samtidig føler mange, at de læser til eksamen fra dag et, fordi de ved, de skal evalueres efter ni uger.

Evalueringen fra SCIENCE kan læses på www.ind.ku.dk/udvikling/projekter/studiereformevaluering/.