11.04.2009
Artikel

DM på sagen

Af Martin Ejlertsen

Manglede tre års feriegodtgørelse
Til lykkelige omstændigheder føjede sig ulykkelige omstændigheder for et DM-medlem, da hun pludselig stod uden 80.000 kroner i manglende feriegodtgørelse.

DM-medlemmet var ansat på et mindre forlag. Hun blev gravid, og i forbindelse med sin graviditet var hun sygemeldt fra sit arbejde fra oktober 2006. Hun skulle vende tilbage til arbejde i december 2007, men direktøren på forlaget blev syg, og hun blev i den forbindelse afskediget. I hele opsigelsesperioden arbejdede DM-medlemmet dog efter arbejdsgiverens ønske, og ved fratrædelsen i slutningen af februar 2008 havde hun derfor optjent feriegodtgørelse i 2006, 2007 og 2008.

Den godtgørelse blev ikke udbetalt, og derfor kontaktede hun DM, som rejste krav til forlaget om at betale tilgodehavende. I juli 2008 blev sagen videregivet til DM’s advokat, som indgav konkursbegæring mod forlaget. DM stod i denne periode til rådighed og lånte hende - til hendes store tilfredshed - penge fra DM’s Sociale Sikringsfond.

Sagen endte med, at Lønmodtagernes Garantifond dækkede de tre års feriegodtgørelse på 80.000 kroner, som DM-medlemmet fik udbetalt i september 2008.

Anklager om tillidsbrud gav erstatning
Hvor meget tavshedspligt har medarbejdere, og hvornår viser man mangel på tillid over for sin arbejdsplads? Det er to centrale spørgsmål, som i sommeren 2007 endte i en tvist mellem et DM-medlem og hans arbejdsplads på Center for Biologisk Beredskab under Statens Serum Institut (SSI).

Her var DM-medlemmet ansat som afsnitsleder. En kollega til DM-medlemmet havde gennem længere tid haft et anstrengt forhold til arbejdspladsens centerchef og startede selv et firma, som ydede bistand til opgaver med biologisk sikkerhed og certificering. Domænenavnet til virksomheden havde DM-medlemmet købt og begrundede det senere med, at han ville overdrage det til SSI. DM-medlemmet hjalp også sin kollega med at konvertere nogle PowerPoint-sider til hjemmesider, men havde ellers ikke noget at gøre med det indholdsmæssige i firmaet. SSI blev alligevel opmærksom på DM-medlemmets hjælp til anden side, og centerchefen bad om en forklaring og gav en skriftlig advarsel.

Kollegaen til DM-medlemmet fratrådte sin stilling og kørte firmaet videre, som SSI derefter betragtede som konkurrent. DM-medlemmet spurgte centerchefen på SSI noget tid efter, om han måtte anvende noget software, der lå frit tilgængeligt på CBB’s hjemmeside, til i privat regi at simulere et koppeangreb for en kunde til sin tidligere kollegas firma.

Denne anmodning afslog centerchefen, som herefter bad om en skriftlig redegørelse fra DM-medlemmet om hans aktiviteter i og uden for SSI. DM-medlemmet afleverede et notat om, at hans hjælp til kollegaen udelukkende havde privat karakter, at hjælpen var givet, før kollegaen oprettede sit selskab, og at materialet desuden ikke var blevet brugt af selskabet. Alligevel blev han i juni 2008 afskediget på grund af tillidsbrud og med begrundelsen “stærk manglende dømmekraft”.

Den købte DM ikke og anlagde derfor sag og krævede godtgørelse for usaglig fyring. Sagen endte i voldgift, hvor DM fik medhold, og godtgørelsen sat til 135.000 kroner svarende til tre måneders løn. 

Manglende advarsel blev dyr
Hvis en virksomhed fyrer en ansat uden varsel, er det tillidsbrud. Det kan blive en dyr affære for arbejdsgiveren. Det måtte en stor sundhedsorganisation sande, da den fyrede et DM-medlem, som havde været ansat i organisationen i mere end to år som projektleder. Han havde beskrevet og fundraiset et stort tværgående projekt til organisationen på over 13 millioner kroner. Desværre kom han ikke godt ud af det med sin nærmeste chef og kunne gennem længere tid mærke, noget var under opsejling.

En dag i slutningen af februar 2009 bliver han kaldt ind til samtale med chefen sammen med sin tillidsrepræsentant. Her får han at vide, at han ikke passer ind i sit projektteam og bliver derfor opsagt uden at have fået nogen tidligere anmærkninger i sit arbejde. Men uanset hvad skulle han have haft en skriftlig advarsel først. Det påpeger DM, for ellers kan og vil DM køre en sag mod organisationen ved et afskedigelsesnævn

 Forhandlingen mellem DM og organisationen ender med en fritstilling til DM-medlemmet i hans tre måneders opsigelsesperiode. Han får en godtgørelse på tre måneders løn plus et outplacement-forløb, som blev forhandlet til en ekstra månedsløn udbetalt. Knap to uger efter forhandlingen er afrundet, får DM-medlemmet et nyt job som projektleder i en anden organisation, og han kan derfor se frem til en periode med dobbelt løn i de første måneder af sin ansættelse.

DM-medlemmet udtaler til DM på sagen, at han er rystet over sin tidligere arbejdsplads’ mangel på respekt over for sine ansatte, men han er glad for at være DM-medlem. “Det betaler sig”, siger han.