27.03.2009
Artikel

Engelsk eller dansk i undervisningen

Engelsk har på nogle videregående uddannelser sneget sig ind som undervisningssprog, men der er et behov for, at underviserne bliver hørt, inden det indføres. For det har store konsekvenser for det faglige, viser undersøgelse.

Af Malene Romme Mølby

“Man hører så meget kritik af undervisernes manglende evne til at undervise på engelsk, men det er hele tiden fra de studerendes synspunkt. I virkeligheden mangler vi at se internationalisering af undervisning fra undervisernes øjne”, siger Hanne Tange, lektor ved Handelshøjskolen (ASB) på Aarhus Universitet. Derfor er hun i gang med at undersøge international undervisning, og hvad det betyder for undervisningen, at der bliver undervist på engelsk i stedet for dansk på en række videregående uddannelser.

Den foreløbige konklusion er, at det har store konsekvenser. Det resulterer blandt andet i et lavere fagligt niveau, mindre humor i undervisningen og envejskommunikation.

“Indtil videre tyder alt på, at sproget er en afgørende faktor i undervisningen. Mange undervisere vurderer, at der er ting, som falder fra, når de skifter sprog. Fagsproget kører fint, men når de skal ud over teksten i de uddybende forklaringer, så kommer problemerne”, fortæller Hanne Tange. Det kan være vigtige eksempler og referencerammer, som de ikke bruger på engelsk, og som så kan gå ud over de studerendes forståelse af stoffet.

Hun har undersøgt tre videregående uddannelsessteder og talt med undervisere inden for naturvidenskab, erhvervsøkonomi og ingeniøruddannelsen. Hendes kriterium for valg af undervisere har været, at de ikke må være professionelle sprogbrugere som for eksempel en cand.mag. i engelsk.

Hanne Tanges forskning ligger hovedsageligt inden for områderne kulturstudier og interkulturel kommunikation. Formålet er at kombinere en antropologisk og sociologisk metode med forskning i interkulturel erhvervskommunikation.

Passive studerende
Flere undervisere føler, at de ikke har sprogligt overskud til at formidle stoffet på en lige så væsentlig og interessant måde, når formidlingen er på engelsk.

“Underviserne synes, at humoren ryger, når for eksempel en vittighed skal oversættes og gøres relevant for alle. Stemningen ændrer sig, og den underforstået danske humor og de ironiske bemærkninger forsvinder”, forklarer hun.

Men hvor der tidligere har været fokus på undervisernes manglende kompetencer til at undervise i deres fag på engelsk, så tyder Hanne Tanges undersøgelse på, at også de studerendes faglige præstationer er formindsket, når det skal ske på engelsk.

“Når undervisningen foregår på engelsk, oplever underviserne, at de studerende er mere passive. De er mindre tilbøjelige til at tale og stille spørgsmål i timen. Der er også en del studerende, som venter med at stille spørgsmål til pausen, så de kan tillade sig at slå over i dansk”, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at undervisernes opfattelse af at undervise på engelsk ofte afspejler deres arbejdsområde. Det har stor betydning for undervisernes og de studerendes opfattelse af at bruge engelsk, hvis deres fagsprog i forvejen er engelsk. Hvis fagsproget findes på dansk, så kan der være en tendens til at mene, at de studerende taber noget ved ikke at høre stoffet på dansk

Især på ingeniørstudierne oplever hun en pragmatisk holdning til det sproglige. Måske fordi man har parallelsprog-lighed, så underviserne ikke føler sig forpligtet til kun at undervise på engelsk.

“Det er min opfattelse, at ingeniørernes faglige stolthed ikke ligger i sproget, og derfor betyder det ikke så meget for dem, hvis de skal undervise på engelsk. Derimod oplever jeg, at det betyder mere for underviserne på naturvidenskab og erhvervsøkonomi. Men der har man nok også haft en mere omsiggribende ændring, og man har måske ikke haft noget valg”, siger hun.

Ifølge Hanne Tange er der på de fleste videregående uddannelser tilbud om sprogkurser, men undersøgelsen tyder på, at det ikke er nok til at ruste underviserne.

“Der mangler en form for videndeling om interkulturel pædagogik. For den viden findes allerede i uddannelsessystemet, hvor en del undervisere har udviklet egne strategier til at klare de sproglige problematikker. Men det mangler at blive ført videre til mindre erfarne kolleger”, siger Hanne Tange.

Ikke professionelle sprogbrugere
Hanne Tange anbefaler, at man kigger nærmere på den interkulturelle side, hvis man virkelig ønsker at gøre undervisningen på de videregående uddannelser international.

“Nogle undervisere er allerede inde i den proces og tankegang. Det er ikke nok at skifte sprog i en time, men man er også nødt til at overveje, hvordan indholdet skal tilrettelægges i en international uddannelse. Man kan for eksempel skifte fokus fra at arbejde med danske eksempler til det mere overordnede internationale niveau”, foreslår hun.

Uddannelserne skal også blive bedre til at bruge de kompetencer, som man har med de udenlandske studerende. Når deres viden kommer på banen, får man skabt en dialog og en videndeling, så undervisningen bliver mere aktiv. Det er hendes erfaring, at de studerende kan lære meget af sådanne interkulturelle kompetencer.

“Jeg plejer at sige, at hvis man kombinerer den kinesiske arbejdsmoral og den danske selvstændighed, så har man virkelig en fantastisk studerende. Der er klart muligheder for synergi, hvis det bliver brugt ordentligt. Det, der går tabt på sproget, kan hentes hjem, hvis man gennemtænker internationalisering”, siger hun.

Det er ikke Hanne Tanges holdning, at der skal lovgives om, hvor lidt eller hvor meget en videregående uddannelse skal internationaliseres.

“Man skal have international undervisning, hvor det giver mening, og det vurderer de bedst individuelt på uddannelsesinstitutionerne. Men man bør sikre, at det sker i en dialog med medarbejderne, så de kan komme på banen og være med til at forholde sig til, hvor internationalisering passer ind. Det skal ikke bare indføres fra toppen og ned uden individuelle hensyn”, siger hun. Der er ofte en slående forskel på, hvad dekanen på en videregående uddannelse siger om at undervise på engelsk, og hvordan medarbejderne har oplevet det, erfarede Hanne Tange.

“Det er vigtigt, at underviserne ikke får en oplevelse af, at de står alene. Der har været en meget uheldig fokus på deres såkaldte cirkusengelsk. Men man skal hele tiden huske, at de måske ikke selv har valgt at undervise på engelsk. De er ikke professionelle sprogbrugere, så hvorfor skal de vurderes efter den standard?” siger Hanne Tange, lektor ved Handelshøjskolen ved Århus Universitet.