27.03.2009
Artikel

Gode råd fra Rådet

Danmarks Forskningspolitiske Råd fremlagde den 10. marts sin årsrapport for 2008. Den indeholder en række konkrete anbefalinger: Væk med selvsupplerende bestyrelser, mere indflydelse til forskerne gennem eksempelvis institutråd, og ledelsen af universiteterne skal være mere international og styrkes fagligt.

Af Mette Engell Friis
Videnskabsministeren starter med at slå fast, at fri forskning er vigtig.

Det kan for udenforstående se ud som om, det er store investeringer, man foretager i forskning, uden nødvendigvis at kende det færdige resultat. Men det er nødvendigt at turde vove, mener ministeren.

“Da man eksempelvis startede med at forske i satellitter, vidste man ikke, hvad der ville komme ud af det. Men i dag betyder de, at vi eksempelvis kan se en god fodboldkamp fra Brasilien samtidig med at den spilles, eller at vi kan bruge gps, når vi skal finde rundt”, forklarer Helge Sander.

“Min forventning er, at man i fremtiden vil se universitetsbestyrelserne langt mere i den offentlige opinion. Bestyrelserne skal være fortalere for universiteterne og forklare menigmand, hvorfor det, politikerne gør, er godt eller skidt”, siger formanden for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknik, Marianne Jelved.

“Jeg kan konstatere, at universitetslovens kritiske røster også er til stede i dag. Men jeg skal ikke trætte jer med en diskussion om forskningsfrihed, hvor vi jo kun alt for godt kender hinandens standpunkter. I dag vil jeg blot understrege, at der med universitetsloven fra 2003 blev indført en klar og entydig ledelsesstruktur på universiteterne med selvstændige bestyrelser og ansatte ledere. Jeg vil ikke udelukke, at mindre justeringer hen ad vejen kan være nødvendige – dog skal der ikke være tvivl om, at vi holder fast i bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere”, siger Helge Sander.

En tilhører fremfører efter fremlæggelse af årsrapportens pointer, at det er et faktum, at Danmark er et af de lande i verden, hvor forskere har sværest ved at blive fastansat og lettest kan fyres.

“Tror Rådet, at det har betydning for, hvor let det er at tiltrække de bedste forskere, at man stort set aldrig kan tilbyde en fastansættelse?”

Rådets næstformand, Leif Kjærgaard, er ikke i tvivl: “Det er der slet ingen tvivl om. Og det bør i høj grad være et område, man ser på, for det er efter vores mening helt essentielt, at vi er i stand til at tiltrække de bedste forskere. Danske og udenlandske”.

Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler overordnet:
  • at nye forskningsmidler og -initiativer målrettet forskning i klimarelaterede spørgsmål uddeles efter princippet om høj forskningskvalitet
  • at fremtidige midler til forskning i klimarelaterede emner uddeles i miljøer med international gennemslagskraft og med krav om globalt udsyn
  • at de rammebetingelser, der fra centralt hold gives til universiteterne, udvikles til at fremme forskning af den højeste internationale kvalitet, og at dansk forsknings brand, som værende i absolut topklasse, plejes og fremmes
  • at ph.d.-stipendier udbydes internationalt, og at best practices udvikles om, hvordan institutionerne på internationalt niveau kan identificere gode ansøgere
  • at andelen af forskere, der har haft deres umiddelbare sidste ansættelse i udlandet, er større på de lavere niveauer end blandt professorer. Derfor bør der stilles krav om, at alle VIP-stillinger offentliggøres internationalt
  • at forskningsinstitutionerne skal professionalisere støtte- og vejlederfunktionen til udenlandske forskere langt mere og bedre