27.03.2009
Artikel

“En klump af frustrationer”

Danmarks Forskningspolitiske Råd har valgt at sætte fokus på governance i deres årsrapport for 2008. Grunden er, at universitetsloven har medført kritik af styring og ledelse på universiteterne. Det har igen medvirket til et dårligere arbejdsklima, som risikerer at give en negativ indflydelse på forskningskvaliteten.

Af Mette Engell Friis
Meget massiv kritik! Sådan betegner professor Svend Erik Hougaard Jensen fra Danmarks Forskningspolitiske Råd forskernes kritik af universitetsloven fra 2003 under sin fremlæggelse af Rådets rapport i Nationalmuseets festsal tirsdag den 10. marts.

Rådet har forud for deres årsrapport for 2008 lavet en undersøgelse, hvor de har bedt både ledelse og forskere på universiteterne om at lave en analyse af reformens styrker, svagheder, muligheder og trusler.

“Resultatet viser, at der er frustrationer både fra ledelsen og det forskningsudførende lag, men måden at udtrykke det på er forskellig”, konstaterer Svend Erik Hougaard Jensen. “Frustration er et meget dækkende ord for, hvordan forskerne oplever hverdagen”, siger han videre med et skævt smil og indkasserer en medvidende latter fra de forsamlede universitetsfolk.

Alt for mange styringsmekanismer, ekstern finansiering, der fungerer som endnu et styringsredskab, og den meget tid, der skal bruges på at søge finansiel støtte til forskning, er bare nogle af forskernes kritikpunkter.

“Ledelserne giver på deres side udtryk for, at de i højere grad ønsker at få noget at sige i forhold til de økonomiske prioriteringer og ejerskabet af bygningerne”, siger Svend Erik Hougaard Jensen.

Flere krav og mindre forskning
Rådet kan ud fra undersøgelsen også konkludere, at forskerne oplever, at deres ledelse ikke skærmer de nedre niveauer mod de krav, der kommer fra politikere og det omgivende samfund.

I det hele taget oplever forskerne, at der er kommet mange flere krav og meget mindre tid til at bedrive forskning.

“I Rådet er vi meget bekymrede over den stigende utilfredshed, der er med styringen og ledelsen af universiteterne. Forskerne udfører fremragende forskning, men frustrationer over rammebetingelserne og ledelser påvirker arbejds- og forskningsklimaet så meget, at der er fare for, at kvaliteten af de resultater, som forskerne leverer, kan blive påvirket negativt”, konkluderer Svend Erik Hougaard Jensen og fremhæver videre, at over 7.000 ansatte og studerende ved universiteterne skrev under på en opfordring til politikerne om at revidere universitetsloven.

Han pointerer samtidig, at følelserne på universiteterne retter sig mod et sammensurium af ting: Universitetsreformen, fusionerne og bevillingssystemet bliver samlet til en fælles klump frustration.

Professoren opfordrer derfor til, at ledelse og forskere nu må i direkte dialog med hinanden, så de kan udvikle modeller og aftaler for, hvordan universiteterne kan ledes.

“Rådet anbefaler blandt andet, at man som en del af aftalerne laver en grundbevilling til fri forskning, så forskerne kan forfølge de gode ideer og spændende indfald, der ikke er planlagte eller følger en bestemt strategi, men som er en central del af fundamentet i videnskabeligt nybrud”.

Forskning er mere end pen og papir
Det forslag giver dekan ved Aarhus Universitet Svend Hylleberg ikke meget for, da han bliver bedt om at kommentere årsrapportens kapitel om governance.

“Hvis forskningen og de forskningsbaserede uddannelser skal være i top, så stiller det store krav til forskningsfriheden. Krav, som skal stilles af den lokale ledelse ud fra instituttets, fakultetets eller universitetets målsætning om fremragende forskning. Det kræver også, at ministeriet går fra plan- til målstyring, og at bevillingssystemet giver plads til forskningsinitiativer med en lang tidshorisont”, siger Hylleberg.

“Så kan man overhovedet sikre eller bare forbedre forskningsfriheden ved at give den enkelte forsker en bevilling, vedkommende selv kan råde over, som Forskningspolitisk Råd anbefaler? Svaret er et klart nej! Forskning kræver mere end tid, papir og blyant, alligevel kan en bevilling hurtigt forsvinde, når man skal betale for kopier, sekretærbistand, computere og laboratorium. Med andre ord: Hvis ledelsen af universiteternes enheder ikke forstår, at ledelse af et universitet grundlæggende betyder, at man skal give den enkelte forsker udstrakt frihed og valgmuligheder, vil den slags lappeløsninger ikke begrænse misbruget”, slår Hylleberg fast.

Hyllebergs holdning er derfor, at Rådets forslag om et nyt bevillingssystem i bedste fald er uhensigtsmæssigt og uproduktivt.

“Valget af ledere er det afgørende problem”, siger dekanen og ser med løftede øjenbryn fra minister Sander, der sidder blandt tilhørerne, til det lange panel af rådsmedlemmer.

“Den nuværende overordnede ledelse af universiteterne minder på mange måder om forholdene i et familieejet aktieselskab, hvor ejeren – altså ministeriet – formelt har trukket sig tilbage, men alligevel ikke kan holde sig fra at komme og give gode råd, og som dermed stadig både direkte og indirekte styrer virksomheden i detaljer”.

Endnu et blik ned mod ministeren. Endnu en medvidende latter fra salen.

“Den ramte han spot on”, siger en tilhører halvhøjt til sin sidemand, som kvitterer med et tungt nik.

Forskerne er ikke glade
Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, ler ikke, da han når talerstolen.

Auken var sidste år en af initiativtagerne til underskriftindsamlingen for en revision af universitetsloven, og også han er blevet bedt om at kommentere governance-afsnittet.

Som dagens eneste taler har han fravalgt en større PowerPoint-lancering af sine synspunkter.

“If you can’t make a point, make a PowerPoint”, siger han med et betydende blik til panelet, som igennem formiddagen har leveret årsrapportens pointer på skærmen bag talerstolen.

Generelt mener han, at Rådets diagnose på universiteternes problemer er præcis. “Men meget afdæmpet”.

Sune Auken mener ganske enkelt ikke, at meget vil ændre sig, selv om Rådets anbefalinger måtte blive gennemført.

“Strukturen ville være den samme. Præcis som den er den samme i dag som før reformen. Forskellen er, at universiteterne før blev ledet af amatører – i dag bliver de ledet af almægtige, højtbetalte amatører. Det, der mangler og vil blive ved med at mangle, er en kontravægt”, påpeger lektoren.

“Efter min og andres mening skal man sørge for, at der er organer, som sikrer, at medarbejderne bliver hørt. For at præstere den bedste forskning skal forskerne være glade for at gå på arbejde. Det er de ikke i dag!”

Et blik ud over panelet og et skuldertræk afrunder hans replik.

“Men jeg går ud fra, at det trods alt er bedre at få en lappeløsning end slet ikke at få en løsning”.

DM støtter garanteret tid til egen forskning
Det Forskningspolitiske Råd opfordrer til, at forskere bliver garanteret tid til at forske i emner, de selv bestemmer. Det er grundlæggende en god idé, mener DM, der dog ønsker, at forslaget bliver mere konkretiseret, før det bliver virkelighed.

Leif Søndergaard, tillidsrepræsentant for DM’ere på naturvidenskab på KU og medlem af DM’s hovedbestyrelse, siger: ”Forslaget er grundlæggende godt. Men jeg synes, det skal konkretiseres mere, hvad detaljerne i forslaget går ud på. Hvor megen tid bliver forskerne tildelt, og på hvilket niveau foregår det og så videre”.

Rådet lægger desuden op til, at det kan blive en mulighed at skrive retten til frie forskningstimer ind i universitetsloven, når den skal revideres i løbet af i år.

Videnskabsminister Helge Sander (V), der selv udpeger medlemmerne af Det Forskningspolitiske Råd, ønsker ikke at kommentere forslag til forbedring af forskningsfriheden, før revideringen af universitetsloven er tilendebragt.

Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler
  • I sin årsrapport for 2008 har Danmarks Forskningspolitiske Råd blandt andet valgt at kigge indgående på governance på universiteterne, altså se på institutionernes styreformer og frihedsgrader. I den forbindelse kommer Rådet med en række anbefalinger. Bl.a.:
  • at forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed. Det vil sige ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier
  • at man udvikler kodeks for god universitetsledelse
  • at man laver en analyse af den samlede mængde af styringsmekanismer, som danner rammebetingelserne for universiteterne med henblik på at sikre, at der ikke er unødige og overlappende mekanismer
  • at man genovervejer de opgaver og den sammensætning, Akademisk Råd har i dag med henblik på at sikre en styrkelse af den faglige profil og ved at tillægge Akademisk Råd nogle af de faglige ledelsesopgaver ved universiteterne
  • at bestyrelsernes selvsupplering ophører
  • at rammerne for lønninger til videnskabeligt personale gøres mere fleksible, så man er i stand til at kunne differentiere lønningerne og dermed tiltrække de bedste kræfter