27.03.2009
Artikel

Lige stillinger

– konference om ligestilling i forskningsverdenen

På trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun hver fjerde lektor en kvinde. Og kun 12 % af alle danske professorer er kvinder.

Er det en intelligent udnyttelse af ressourcerne i konkurrencen om de bedste hoveder?

Og hvad betyder det for den enkelte kvindes karrieremuligheder?

Dansk Magisterforening arrangerer den 22. april en konference, som præsenterer en række forskningsundersøgelser om barrierer og muligheder for ligestilling mellem kønnene i forskningsverdenen. Det vil blandt andet være muligt at blive klogere på:
  • kvinders adgang til forskerstillinger
  • ansøgningsmønstre
  • universitetsmiljøernes betydning for kvinders og mænds trivsel 
  • ligestillingsmæssige konsekvenser af konkurrenceudsættelsen af forskningsbevillinger 

Efter oplæggene vil der være en paneldebat mellem blandt andre de politiske partiers ligestillings- og forskningspolitiske ordførere, der kommer med mulige bud på løsninger.  DM’s formand, Ingrid Stage, indleder konferencen.