13.03.2009
Artikel

Public service- højskoler

Hvem har ansvaret for, at professionshøjskolerne uddanner tilstrækkeligt med lærere, der er i stand til at undervise i alt fra dansk til billedkunst og fransk? På UC Lillebælt mener ledende studierektor for læreruddannelsen Keld Vorup Sørensen at professionshøjskolerne er en slags public service-virksomheder, der skal strække sig vidt for at uddanne de lærere, der er behov for.

Af Mette Engell Friis

Året er 2012. 7. klasse skal have fysik og kemi. Men der er ingen lærere til at tage sig af undervisningen. Den sidste fastansatte gik på efterløn for et par måneder siden.

7.-klasserne går derfor ind i det gamle fysisklokale, hvor de tænder for storskærmen forrest i lokalet. Frem toner en lærer, der sidder på en skole 100 kilometer væk. I dag underviser hun 225 elever fordelt over ni skoler.

 “Husk, at I ikke kan stille spørgsmål. Det, I ikke forstår, må I læse i bogen bagefter”, siger hun stresset, inden hun begynder på forsøg og forklaringer.

 Fremtidsscenariet er ikke helt grebet ud af intetheden. En ny undersøgelse fra Efter- og videreuddannelsen på University College Lillebælt, UCL, viser blandt andet, at der frem til 2012 skal ansættes cirka 450 lærere med linjefag i natur/teknik eller fysik/kemi i kommunerne på Fyn og trekantområdet. Men i samme periode uddanner UCL kun 60 lærere i de to linjefag.

Tilsvarende billeder tegner sig for fagene tysk og musik.

Skoler, elever og samfundet står med andre ord med et problem. Men hvem der har et ansvar for at løse det, er svært at sætte et eksakt navn på.

En public service-forpligtelse
At professionshøjskolerne har en del af ansvaret, er der imidlertid ingen tvivl om for ledende studierektor på UCL Keld Vorup Sørensen.

“Jeg ser professionshøjskolerne som en slags public service-virksomhed. Jeg mener, at vi har et ansvar for at være med til at uddanne de lærere, der er behov for. Her på UC Lillebælt taler vi om en public service-logik, som blandt andet er udmøntet i, at vores bestyrelse vedkender sig et medansvar for linjefagsudbuddet i regionen. Det betyder blandt andet, at vi i den nærmeste fremtid vil drøfte med University College Syd og Vest, hvordan vi kan samarbejde om linjefagsudbud og om uddannelserne. Der er også tale om måske at sponsorere fag, hvilket jo er helt uden for, hvad vi før har tænkt i. Det viser, at situationen virkelig er alvorlig”, siger Keld Vorup Sørensen.

UCL er i det hele taget langt fremme med arbejdet på at få et overblik over uddannelsessituationen aktuelt og inden for de kommende år.

I 2001 var den dengang selvejende institution Odense Seminarium tæt på at gå fallit på grund af blandt andet køb af nye bygninger og frafald blandt de studerende. Det tvang skolen til allerede da at begynde at tænke alternativt. 

Vigtig langtidsplanlægning
Og forudseenhed er absolut nødvendigt i den nuværende situation, påpeger Ellen Grøn. Hun er afdelingsleder i den lærerfaglige efteruddannelsesafdeling på UCL, og hun stod bag førnævnte undersøgelse, hvor tre udvalgte kommuner blev bedt om at komme med tal for, hvor mange lærere de ville komme til at mangle de kommende år.

“Det viste sig, at kommunerne ikke selv have tænkt i at skaffe sig det overblik”, siger Ellen Grøn.

“I Vejen blev de eksempelvis helt paffe, da deres tal viste, at 24 procent af deres musiklærere skal pensioneres inden for de nærmeste år. Og problemet er, at skolerne risikerer at få svært ved at dække behovet, hvis de ikke gør en indsats allerede nu”, siger Ellen Grøn, som ser ansvaret for at sørge for uddannede lærere som en fælles opgave for kommunerne og professionshøjskolernes grund-, efter- og videreuddannelse.

“Vi har derfor lavet et samarbejde med en række kommune, som blandt andet betyder, at vi som uddannelsessted allerede nu melder ud, at vi i 2010 vil lave efteruddannelse i fysik og kemi, mens kommunerne så forpligter sig til at sende lærerne på efteruddannelse til den tid. Øvelsen nu er at lære både skoler og kommuner at tænke så langsigtet”, siger Ellen Grøn, som også appellerer til kommunerne om at få gang i seniorordninger, så det er muligt at holde længere på de attraktive fysik-, geografi- eller tysklærere, så manglen ikke bliver for dramatisk.

Hvilken slags skole ønsker vi os
Efteruddannelsen på UCL skal med andre ord nok overleve. Afdelingen er meget proaktiv, og man er uafladeligt ude i licitationsrunder.

“Det betyder, at vi konstant har undervisere, der kører rundt på især Fyn og Jylland og underviser lærere i kommunerne. Trenden er, at man i højere grad afvikler kurser og efteruddannelse i nærområderne, frem for at lærerne kommer til vores uddannelsessteder”, siger Ellen Grøn, som også har sendt medlemmer af sin stab til både Bornholm og Færøerne.

UCL’s læreruddannelse har lidt sværere kår.

“Vi vil ikke kunne holde gang i tre generelle seminarier med fuldt linjefagsudbud”, konstaterer studierektor Keld Vorup. Derfor har institutionen besluttet, at deres tre lærerseminarier skal have hver sin profil. Skaarup har specialpædagogikken som profil, Jelling har en it-profil og international profil, mens Odense lægger vægt på lærermiddelsskoling.

“Samtidig vil vi fra næste år lave en del af undervisningen i matematik og billedkunst via video for de studerende på Skaarup og Jelling, for det er vigtigt, at vi holder fagviften åben”, siger Keld Vorup, som også i øjeblikket har et forslag om et forsøg med læreruddannelsen, der blandt andet omfatter et samarbejde med Syddansk Universitet og med flere virksomheder og et forlag, liggende på Bertel Haarders bord.

“I første omgang tænker vi os et samarbejde om blandt andet lærermiddelkonsulenter og skolebibliotekarer, men jeg forestiller mig, at det også kan udvides til andre områder”.

Keld Vorup så gerne, at der kom en generel diskussion mellem professionshøjskolerne, kommunerne og i sidste ende ministeriet om, hvad det er for en skole, vi gerne vil have om nogle år.

“Lige nu er det svært helt at finde ud af, om vi på professionshøjskolerne er konkurrenter eller kolleger, derfor er det vanskeligt at få en tilstrækkeligt fordomsfri diskussion, men efter min mening er det helt nødvendigt, hvis vi skal bidrage til at holde folkeskolen på ret køl”, fastslår Keld Vorup.