27.02.2009
Artikel

Højt sygefravær skyldes dårlig ledelse

Har en virksomhed problemer med sygefravær, så er det i fire ud af fem tilfælde, fordi ledelsen ikke gør det godt nok, mener tysk forsker og ekspert i sygefravær.

Af Martin Ejlertsen

Højt sygefravær er en bekostelig affære. Ifølge regeringen koster sygefravær Danmark 37 milliarder kroner om året. Men det er ikke de sygemeldte ansattes skyld. Baggrunden for problemer med sygefravær finder man derimod oftest på direktionsgangene. For højt sygefravær i en virksomhed eller organisation skyldes oftest, at ledelsen ikke er god nok.

Det mener den tyske ekspert i sygefravær og ph.d. i psykologi Bertolt Stein, som er adm. direktør i den tyske virksomhed GFGO mbH. Den udvikler og implementerer blandt andet redskaber for virksomheder, som fører til systematiske forbedringer i arbejdskulturen og nedbringer sygefraværet.

Bertolt Steins forskning har påvist, at op mod 80 procent af sygefraværet på arbejdspladser i Tyskland skyldes dårlig eller mangelfuld ledelse.

“Det er ofte, når strukturen eller arbejdsmiljøet i en virksomhed er dårlig, at der er højt sygefravær. Dermed skyldes sygefraværet især ledelsen, for det er en ledelses hovedopgave at skabe ordentlige arbejdsforhold. Desuden skal ledelsen sørge for, at de ansatte føler sig værdsat i virksomheden”, siger Bertolt Stein.

Han forklarer, hvordan forskning viser, at godt og indholdsrigt arbejde er en vigtig ressource for at skabe almen sundhed hos et individ, og derfor udgør det også en vigtig faktor for at formindske risikoen for at blive langtidssyg og gå ledig i lang tid. Langtidsledige har samtidig de højeste risici for at blive eller forblive syge og de højeste risici for ikke at blive særlig gamle. 

Gennemarbejdet analyse
Hvis en virksomhed lider af højt sygefravær, skal den ifølge Bertolt Stein derfor lave en gennemarbejdet analyse af de sande og bagvedliggende grunde til dette. Der er nemlig ofte alt for mange forkerte forestillinger i spil. Eksempelvis, at hvis man skifter visse ansatte ud med andre, vil det blive bedre. Men oftest skyldes sygefraværet ikke den enkelte medarbejder, men det specifikke indhold i arbejdet kombineret med ledelsen, som mangler kvalifikationer og basale redskaber til at sørge for at skabe optimale arbejdsforhold og god motivation for den enkelte medarbejder.

“Udvikler ansatte en følelse af tillid til virksomheden, og skaber ledelsen muligheder for meningsfuldhed i arbejdet, så er det den bedste prognose for at få høj produktivitet og en meget lav sygdomsrate”, siger Bertolt Stein.

Den største udfordring for arbejdspladser i Danmark lige nu er ifølge Bertolt Stein netop at skabe bedre indhold og større meningsfuldhed i det enkelte job.

“Ansatte på danske arbejdspladser har ofte svært ved at føle, hvad de bidrager til virksomheden med. Når de mangler feedback på, hvad de bidrager med, føler de måske ikke, at det gør den store forskel, om de arbejder eller ligger syge derhjemme”, siger Bertolt Stein, som arbejder sammen med den danske virksomhed Mannaz om at udvikle kompetencer med udgangspunkt i innovative og effektive læringsmetoder, som skal stimulere individuel læring og føre til forretningsmæssig succes.

Arbejdsglæde
Mannaz arbejder i dag med kunder i 34 lande og bruger Bertolt Steins erfaringer og metoder i deres arbejde i Danmark. Virksomheden har for nylig afsluttet en tiårig undersøgelse om medarbejdertilfredshed blandt 25.000 danske medarbejdere. Den viser, at halvdelen af områderne på en top ti for arbejdsglæde relaterer sig direkte til, hvor godt ledelsen gør det.

“Det er ikke en stor overraskelse, at ledelsen spiller en rolle, men det er ny viden, at betydningen af ledernes ledelseskompetence er så stor for medarbejdernes arbejdsglæde. Ledelsen kan derfor også være en direkte årsag til, at der er sygefravær eller ikke på en virksomhed”, siger cand.psych. og erhvervspsykolog i Mannaz Mirja Olesen.

Hun forklarer, at særlig lederudvikling derfor kan understøtte arbejdet med at nedbringe sygefravær, da det er ledelsen, som sætter rammerne og skaber arbejdsbetingelserne.

“Med finanskrisen og fyringsrunder handler det også om, at lederne kan håndtere medarbejdernes frustration og angst på arbejdspladserne. Det hjælper jo ikke, at man afskediger ti medarbejdere, hvis de 90 tilbageblevne kun er i stand til at arbejde 75 procent, fordi deres tanker kredser om den usikre fremtid eller et stort arbejdspres. Her kan man forestille sig, at udvikling af ledernes evne til at lede i krisetider bliver enorm vigtig”, siger Mirja Olesen.