27.02.2009
Artikel

Usikkerheden lurer på professionshøjskolerne

Af Mette Engell Friis

Det føg med rygter om massefyringer. Omkring 100 undervisere ville miste deres job, lød forudsigelserne. Rundt om på landets professionshøjskoler prøvede man at styrke sig til de slag, der ville komme. Flere steder haltede kommunikationen mellem underviserne på de enkelte seminarier og den øverste ledelse, som både fysisk og mentalt ofte befandt sig langt væk. Usikkerhed og frygt bredte sig blandt de ansatte.

Men da det hele endelig landede, viste det sig, at massefyringerne ikke helt havde hold i virkeligheden. Ikke i denne omgang i det mindste.

Fratrædelsesordninger, efterløn og manglende forlængelse af kontrakter bragte antallet af direkte fyringer ned til under det halve af, hvad man først frygtede. Men flere steder meldte ledelsen ud, at man kunne risikere endnu et hug til sommer, hvis det viste sig, at optaget på uddannelserne faldt igen i år.

En udvikling, der er sandsynlig, hvis man skal tro nye undersøgelser.

Ifølge en analyse fra Capacent/Epinion har den faldende søgning til professionshøjskolerne kun én tungtvejende grund: Den manglende prestige og anerkendelse, som de kommende studerende føler, hænger ved uddannelserne.

En anden undersøgelse kommer fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning: Den viser et klart billede af, at den alarmerende tilbagegang i søgning og gennemførelse af lærer- og pædagoguddannelserne kan vendes ved, at man udbygger koblingen mellem teori og praksis. Samtidig er det nødvendigt, at der er tilstrækkeligt mange undervisere til at sikre en personlig relation mellem underviserne og deres studerende.

“Naturligvis”, mener Steen Simonsen, tillidsrepræsentant på læreruddannelsen under VIA University College, Århus. “Men svært, når man ikke har ressourcerne”.

“Hele argumentationen om, at man indfører professionshøjskoler for at styrke grunduddannelsen, er jo til grin, når man allerede andet år får stillet krav om besparelser”, siger han.

“Efter min mening har vi ikke længere en uddannelsespolitik, men en markedspolitik. Taxameterprincippet bliver betragtet som en naturlov, så lavere elevtal automatisk giver et fald i betalingen. Vi er gået fra dannelsestænkning på uddannelsesinstitutionerne til ren økonomisk markedstænkning, hvor de studerende i stadig højere grad bliver overladt til sig selv, selvom alle undersøgelser viser, at de studerende netop ønsker mere tid med deres undervisere”.

Undersøgelsen fra AKF viser, at hele 70 procent af de 2.-semesterstuderende, som resultatet bygger på, påpeger, at balancen mellem teori og praksis havde stor eller særdeles stor betydning for deres valg af fag. Bliver den ikke honoreret, tager det ikke lang tid for de studerende at sende en udmeldelsesblanket.

Og derfra er turen til yderligere fyringer skræmmende kort.