13.02.2009
Artikel

Ændring af SU skaber social skævvridning

Skattekommissionens udspil var ikke mange timer gammelt, før forslaget om at skære SU’en ned til fire år resulterede i protestmøder på universiteterne rundt om i landet. Også en Facebook-side imod SU-forringelserne så hurtigt dagens lys.

Af Malene Romme Mølby

Når man starter på en videregående uddannelse i Danmark, får man tildelt Statens Uddannelsesstøtte i den tid, uddannelsen er normeret til, samt yderligere 12 måneder, hvis man har brug for det. Man kan maksimalt få SU til seks års studier. Regeringens skattekommission foreslår nu, at studerende i fremtiden kun kan få SU i fire år og i stedet skal have mulighed for at tage billige studielån i de resterende år.

“Det er ganske forfærdeligt og fuldstændig i modstrid med, at vi i Danmark bygger vores uddannelsessystem på, at den er gratis, så alle kan få en uddannelse”, siger Hans Schmidt Nielsen, formand for DM studerende. Han frygter, at det vil føre til store forsinkelser for de studerende og en social skævvridning, hvis forslaget bliver en realitet.

“Mange studerende fra ikke velstående hjem vil blive nødt til at sætte arbejdet i højsædet i den sidste del af studiet, der ellers er kendetegnet ved at være meget intens med specialeskrivning. Konsekvensen kan let blive, at de bliver forsinket i studiet”, siger han.

Nyuddannede får svært ved at etablere sig
På Københavns Universitet er man også betænkelig ved forslaget. Kontorchef Jakob Lange forudser, at studielånsændringerne vil skabe store hindringer for de unge.

“Erfaringer viser, at de unge skal passe på med at få for meget gæld. Allerede nu er der mange nyuddannede, der har svært ved at låne til lejlighed, fordi de har en studiegæld. Hvis man samtidig beslutter også at sænke rentefradraget, så bliver de nyuddannede ramt dobbelt hårdt i en periode, hvor de skal etablere sig, påpeger Jakob Lange. Skattekommissionen har nemlig også foreslået, at rentefradraget sænkes fra 33 til 25 procent.

Han fremhæver, at mange nyuddannedes lønninger ikke er specielt høje i starten af deres arbejdsliv, hvor der skal betales af på studielånene.

“Problemet er, at tømrere tjener lige så meget som nyuddannede akademikere. Den gode løn for akademikerne kommer først senere. Man beder altså studerende om at optage lån og give afkald på noget, som de først får tilbage, når de er 50 år”, siger Jakob Lange.

Han frygter, at den store gæld vil skræmme mange fra at tage en lang videregående uddannelse, især i ikke-akademiske familier, og derved vil færre have mulighed for at bryde den negative sociale arv.

Både Jakob Lange og Hans Schmidt Nielsen understreger, at der i de seneste år er sket en række tiltag, der nok skal få de studerende hurtigere igennem studiet.

“Der er blandt andet specialekontrakter, at spøgelsesstuderende bliver smidt ud, og at man skal bestå det første år på studiet. Initiativerne skal lige have tid til at virke, men alt tyder faktisk på, at de virker”, siger Jakob Lange.