13.02.2009
Artikel

Kontrollov mod sygefravær rammer forkert

Af Martin Ejlertsen

Fire uger. Det er grænsen for, hvor lang tid du må lægge dig syg fra arbejdet, før din arbejdsgiver kan kræve en samtale om din fremtid på arbejdspladsen.

Det bliver snart virkeligheden på danske arbejdspladser, når et kommende lovforslag fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bliver fremlagt til vedtagelse i Folketinget i løbet af foråret. Lovforslaget er en del af den handlingsplan om at nedbringe sygefraværet, som regeringen fremlagde i foråret 2008. Heri står, at arbejdsgivere i senest den fjerde sygeuge skal holde samtale med medarbejdere, der er sygemeldt. Men den lovgivning rammer helt forkert, mener konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Sarah Fredberg.

“Det er et forkert tiltag at lave lovgivning på dette område, for initiativet rammer især private virksomheder. Det er mærkeligt, at regeringen vil det, når niveauet for sygefravær på det private område samtidig er faldet”, siger Sarah Fredberg.

De seneste tal fra DA’s fraværsstatistik om sygefraværet for 355.000 personer på DA-området i september 2008 viser, at udviklingen i sygefraværet er faldet med 0,5 procentpoint til 3,9 procent fra 2006 til 2007. Dermed svarer niveauet for sygefravær til gennemsnittet for de seneste 10 år.

Regeringen fremlægger i sin handlingsplan tal på, at antallet af sygedagpengemodtagere fra 2004 til 2007 er steget med godt 18 procent. Men den udvikling sætter ph.d.-studerende fra Folkesundhedsvidenskab på København Universitet Kristina Johansen kraftigt spørgsmålstegn ved. Hun var i efteråret med til at lave ASUSI-undersøgelsen, en undersøgelse om arbejdsmiljø og sygefravær.

“Beskæftigelsesministeren siger, at flere og flere danskere bliver syge, og at de er det i længere tid. Det billede kan vi ikke se. Meget tyder på, at ser man kun på antallet af personer og ikke på varigheden, så er antallet meget stabilt over tid. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, at markant flere danskere bliver syge, ikke mindst når det gælder dem, som er i arbejde”, siger Kristina Johansen.

Hun forklarer, at udgifterne til sygedagpenge er steget. Men når arbejdsløsheden er lav, bliver flere berettiget til sygedagpenge, fordi flere er i beskæftigelse.

“Når der er flere på arbejdsmarkedet, vil flere naturligt blive syge. Men vi kan se, at det ikke gælder folk, som er ansat i det private eller i staten. Den lave ledighed har betydet, at marginaliserede grupper kommer ud på arbejdsmarkedet, og der bliver dermed flere sygedagpengemodtagere. Det er sandsynligvis især denne gruppe sygemeldte, som bliver afskediget fra deres job. Derfor er det nogle helt andre værktøjer, som skal i spil, end samtaler mellem arbejdspladsen og den sygemeldte”, siger Kristina Johansen.