30.01.2009
Artikel

“Danmarks forsknings­produktion er lidt skuffende”

Dansk forskning kunne fremvise bedre resultater, hvis universiteterne fik flere frie forskningsmidler, påviser ny undersøgelse fra Stanford og Harvard University. Men regeringen satser i stigende grad på den politisk styrede strategiske forskning.

Af Martin Ejlertsen

Mens produktionen af forskning i Sverige ser meget god ud, er dommen over Danmark: lidt skuffende. I hvert fald når dommen kommer fra den amerikanske uddannelsesekspert og professor i økonomi fra Stanford University, Caroline Hoxby. Hun står sammen med et mindre forskerteam fra verdens to førende universiteter, Stanford og Harvard, bag en hel ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse over produktion af forskning i verdens førende lande i uddannelse.

“Danmark er et meget veluddannet land med en generel høj standard i uddannelsessystemet. Men vores undersøgelse viser, at produktionen af forskning i Danmark er lidt skuffende, for den er ikke særlig høj”, siger Caroline Hoxby.

Undersøgelsen påviser, at autonomi har stor betydning for produktion af topforskning. Forskningsproduktionen på et universitet øges nemlig markant, jo mere autonomi og lokal konkurrence fra andre institutioner det enkelte universitet har:

“Politikere kan derfor øge output af forskningen fra universiteterne ved at give dem mere autonomi og få dem til at konkurrere om ressourcer, fakulteter og studerende”, hedder det i undersøgelsens konklusion.

Fejlslået politisk styring
Den danske regering har siden 2003 satset markant på den politisk styrede strategiske forskning, som har fået tilført penge svarende til en stigning på 438 procent. I den samme periode har Det Frie Forskningsråd kun oplevet en stigning på 29 procent. I 2009 får Det Strategiske Forskningsråd 969 millioner kroner, og Det Frie Forskningsråd lidt over 1,2 milliarder kroner.

Dansk forskningspolitik kan med regeringens øgede prioritering af den strategiske forskning dermed meget vel være slået fejl, når man kigger på resultaterne i den amerikanske undersøgelse, pointerer lektor i økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, som er blevet forelagt undersøgelsen af Magisterbladet.

“Med denne undersøgelses resultater peger alt på, at den danske politik inden for forskning bevæger sig i den forkerte retning. Regeringen forsøger at give flere penge til forskning, men undersøgelsen viser, at det bliver mindre og mindre effektivt, fordi pengene øremærkes politisk til bestemte områder”, siger Christian Bjørnskov.

Hidtil har det været et åbent spørgsmål, om det er forskningsfrihed eller mere politisk styring mod strategiske områder, der er mest effektiv, men det giver den amerikanske undersøgelse nu svar på, pointerer Christian Bjørnskov.

“Det særlige her er, at undersøgelsen gennem sin metode viser ikke kun det generelle billede, men bliver konkret og påviser, at jo mere autonomi og konkurrence der er, jo mere effektiv bliver forskningen. Man kan derved estimere, hvor meget output der kommer, hvis man øger investeringerne i de enkelte universiteter. Undersøgelsen viser, at der kommer mere forskning, som er så nyt, at det kan patenteres, når universiteterne har høj selvbestemmelse”, siger Christian Bjørnskov. 

Danmark ligger i midten
Undersøgelsen er foretaget gennem kvalitative interviews med 196 universiteter fra 14 europæiske lande. Resultaterne herfra bliver sammenholdt med den internationalt anerkendte Shanghai-Ranking, der måler universiteternes produktivitet ved at opgøre antallet af publikationer, citationer og hædersbevisninger såsom Nobel- og forskningspriser fra universiteter i hele verden.

Undersøgelsen placerer Danmark på en plads midt i feltet og efter lande som Sverige, Italien, Australien og Holland. USA topper suverænt listen foran England og Canada.

De punkter, der især trækker ned for Danmark, er det lave antal ansatte professorer per universitet, at de ansatte professorer ofte er tidligere studerende fra samme universitet (endogamy), og at de danske universiteter mangler konkurrence, forklarer Christian Bjørnskov.

“For eksempel har Sverige rigtig mange professorer, mens de fleste undervisere i Danmark ender med et lektorat. Den næsten helt private Handelshögskolan i Stockholm er desuden stedet i Skandinavien, når det gælder topforskning inden for samfundsvidenskab. Skolen har tiltrukket topøkonomer på en række områder. Der mangler vi i Danmark den samme grad af konkurrence til og mellem de offentlige universiteter. Forskningsprojektet peger tydeligt på, at konkurrencen er enorm vigtig for graden af produktivitet”, siger Christian Bjørnskov.

Caroline Hoxby understreger, at når det kommer til produktivitet inden for forskning, er det meget vigtigt at kigge fremadrettet og ikke tilbage. Den tilgang er oftest svær for ledende politikere, som gerne kigger tilbage historisk for at bestemme, hvilken type forskning der er mest produktiv, og som der dermed fremadrettet skal satses på, siger hun:

“Når man vælger forskningsfelter, skal man kigge på, hvor fleksible de er, og hvor hurtigt man kan dreje forskningen videre i en ny retning. Den finger på pulsen har en regering ikke. Det har derimod forskerne, og det er derfor godt, når universiteterne har meget autonomi og selv kan bestemme over og tilrettelægge forskningen”, siger Caroline Hoxby. 

Skal ikke kopiere
Selv om USA indtager en absolut førsteplads, så mener Caroline Hoxby dog ikke, at det nødvendigvis vil være rigtigt for de europæiske lande at kopiere det amerikanske system.

“Det eneste land, som har en masse succesrige private universiteter, der er meget produktive, er USA. Men der er ikke basis for at sige, at europæiske universiteter ville producere mere forskning, hvis de indrettede sig som i USA. Det drejer sig derimod om at fremme autonomi og konkurrence”, siger Caroline Hoxby og understreger, at undersøgelsens formål ikke er at rangere lande efter, hvem der er gode og mindre gode.

“Målet med vores forskning er at vise, hvordan universiteter kan producere mere forskning. Vi vil ikke fortælle, hvordan man vinder priser, men derimod være med til at forbedre og løfte hele niveauet for forskningsproduktion overalt”, siger Caroline Hoxby.