30.01.2009
Artikel

Skæve match er gode match

Mentorer og studerende finder sammen i utraditionelle kombinationer i Københavns Universitets mentorprogram. Både virksomheder og studerende har stor glæde af mødet med en anden verden.

Af Liv Alfast Kretzschmer

Eva Anna Karkov er ved at lægge sidste hånd på specialet i etnologi. Hun valgte helt bevidst at få en mentor i en markedsorienteret virksomhed, og det kunne Carlsberg matche.

“Som humanist er jeg meget opmærksom på at blive mere erhvervsorienteret, end jeg er blevet gennem min uddannelse, og det bruger jeg mentorordningen til. Jeg vil gerne befinde mig i feltet mellem det humanistiske og det erhvervsorienterede. Min mentor er marketingchef for Carlsbergs internationale markeder. Det er et område, hvor jeg mener, jeg har en række kompetencer og erfaringer fra udlandsophold i Kina, Singapore og Berlin, som jeg kan bidrage med, så det var et oplagt valg for mig”.

Eva Anna Karkov peger også på Carlsbergs tradition for at støtte kulturlivet som afgørende for valget. Virksomheden forsøger som hun selv at nedbryde grænser mellem umiddelbart vidt forskellige verdener, og det gjorde indtryk.

Mentorordninger er et efterhånden veletableret tilbud mange steder, blandt andet på Københavns Universitet. Her ser man en tendens til, at både de studerende og mentorer fra virksomhederne er mere eksperimenterende, når matchet skal ske. De studerende vil i højere grad prøve noget, der ikke ligger i direkte forlængelse af deres uddannelse, og virksomhederne tager chancen for at blive set med andre faglige briller end dem, der sidder på næsen af medarbejderne. Især matchet: humanist møder bundlinjefikseret virksomhed ser universitetet en stigende tendens til, og både mentees og virksomheder er glade for de “skæve” match.

Mentorordningen har også været en stor succes for Eva Anna Karkov, som har mødtes med sin mentor hver sjette til ottende uge.

“Vi har talt om, hvad jeg skal fokusere på som overbygningsstuderende, hvordan man når sine mål, hvordan man får arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, og han har hjulpet mig med at blive afklaret i mit specialevalg. Når jeg har talt med min mentor, så er det jo ikke som en venskabelig snak med min familie og venner om, hvad jeg vil. Det er en fokuseret samtale, der bekræfter mig i, hvad jeg skal”.

Den kommende etnolog blev på et tidspunkt i tvivl om, om det ville være en god ide at få et studiejob, mens hun skrev speciale. Her bakkede hendes mentor hende op og kom med ideer til relevante job.

Selv om de umiddelbart har vidt forskellig baggrund, ser Eva Anna Karkov alligevel mange ligheder mellem sin mentor og sig selv.

“Vi brænder meget for de samme ting. Mit drømmejob ligner meget det drømmejob, min mentor havde, da han var nyuddannet, selv om han har en helt anden uddannelsesbaggrund end jeg”.

Oplagt for kommende ledere
Lise Emilie Fritzbøger er en af de mentorer, der har valgt at få en mentee med en helt anden baggrund end hendes egen. Hun er kommunikationskonsulent hos Siemens, og hendes mentee læser human ernæring. Umiddelbart lyder det ikke som et oplagt match, men hendes mentee brænder for kommunikation, som hun selv gør. En af Lise Emilie Fritzbøgers opgaver har derfor været at bakke sin mentee op i beslutningen om at skrive et kommunikationsorienteret speciale, og det er endt med en dispensation, der har givet grønt lys for specialet.

“I de første samtaler forsøgte vi at afklare, hvad hun brænder for. Det blev hurtigt tydeligt, at selv om hun ikke læser en kommunikationsuddannelse, så ligger hendes interesse der, og det har vi forfulgt”, forklarer Lise Emilie Fritzbøger. Egentlig udløber hendes etårige mentor-opgave nu, men hun har tilbudt at fortsætte, så længe mentee’en har brug for det, for så længe hun er i gang med specialet, kan kommunikationskonsulenten give gode råd.

Siemens har kun mentees med en “skæv baggrund”, som er blevet matchet med en person i virksomheden med nogle års erfaring inden for det område, den studerende interesserer sig for.

“I Siemens forsøger vi at starte en ordning, hvor alle, der tager en lederuddannelse, også tager en mentee. Det kan være et stort spring at være chef for nogen, og det er svært pludselig at skulle coache, svare på spørgsmål og mene noget om, hvad andre skal gøre. Den rolle får man træning i som mentor”, oplever Lise Emilie Fritzbøger.

Som mentor har hun hjulpet sin mentee med at afklare, hvad hendes kompetencer kan bruges til i erhvervslivet. For kompetencerne er der allerede, men der skal sættes ord på, hvad de i praksis betyder.

“De studerende fra fx Københavns Universitet er ofte ikke så forretningsorienterede, men vi kan hjælpe med at vinkle deres evner, så de taler virksomhedernes sprog, og så de rammer lige i skabet hos virksomhederne, når de søger job”.

Fagligheden i spil
Mentorordningens succes er tydelig for specialkonsulent og leder af alumnesekretariatet ved Københavns Universitet Tania Schwartz. Kun ganske få beder om et ommatch, selv om der er god mulighed for det i ordningen, fordi det er vigtigt, at mentor og mentee passer sammen. Til gengæld er de studerende nytænkende, når de skal vælge mentorer.

“Vi ser en tendens til, at flere af de studerende bruger programmet til at afsøge grænserne for, hvad deres uddannelse kan bruges til. Der er helt klart en tendens til, at folk vælger anderledes, end vi havde forventet. Derfor forsøger vi også at vælge virksomheder, der er parate til at afprøve andre fagligheder end de oplagte”, fastslår Tania Schwartz.

Mentorerne bruger ofte ordningen strategisk i deres karriere, men det er ikke den eneste drivkraft for at være mentor. Mange med en akademisk baggrund vil gerne give noget tilbage til studerende, nu hvor de selv et kommet godt ind i arbejdslivet. Samtidig er det en slags hotline tilbage til deres egen tid som studerende. Nogle mentorer er også inde over specialerne som sparringspartnere, og de nyder at få deres faglige baggrund i spil igen, for en del bruger den ikke direkte i arbejdslivet, oplever lederen af alumnesekretariatet.

De studerende får forskellige erfaringer af mentorprogrammet.

“Nogle bliver bekræftet i, at det er lige den branche, de skal arbejde i. Andre oplever, at den branche skal de aldrig nogensinde have job i – begge dele er gode erfaringer. Det er en fintuning af erhvervskompetencerne, og det er berigende, at andre øjne kigger på dig og ser, hvad du kan”, siger Tania Schwartz.