Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Linnea Szilas og Marie Inge Malborg, kunsthistoriestuderende på KU
Marie Inge Malberg (th.) og Linnea Szilas (tv.) læser kunsthistorie på KU. De har en fælles interesse for samtidskunst og kampen mod ulighed og har skabt en kunstplatform, hvor alle kunstnere kan formidle deres kunst, og almindelige mennesker har råd til at købe kunst.
Foto: Kasper Kristoffersen, Büro Jantzen

Studerende fra HUM og SAMF bliver ofte iværksættere

HUM og SAMF på Københavns Universitet er en rugekasse for iværksættere. En analyse viser, at drivkraften til at forandre verden kan gå hånd i hånd med at skabe arbejdspladser.

Emneord:

Hvordan får man flere borgere i Rødovre Kommune til at sortere bioaffald, og hvordan skal Aarhus Kommunes nye affaldsplan se ud? Det er bare to af mere end 100 projekter, som konsulent- og rådgivningsvirksomheden Naboskab har løst for mere end 50 forskellige kommuner og virksomheder, siden den blev stiftet i 2014.

Naboskab er en startupvirksomhed, som Kristoffer Ravnbøl og Hanne Hjorth Jensen har startet. De er begge uddannet fra Københavns Universitet og har læst antropologi og statskundskab.
Dermed er Naboskab blot en af mange iværksættervirksomheder, som udspringer fra Københavns Universitet, der i gennemsnit udklækker 290 virksomheder om året.

“Jeg læste stadig antropologi, da vi stiftede virksomheden, og Hanne havde fuldtidsjob ved siden af”, fortæller Kristoffer Ravnbøl, stifter og direktør i Naboskab.

“Derfor mødtes vi i weekender og på hverdagsaftener, indtil vi tog springet og blev iværksættere på fuldtid, og på det tidspunkt skrev jeg stadig speciale og udskød det et par gange”.

Flest iværksættere fra HUM og SAMF

92 procent af alle nye KU-virksomheder, som er etableret i perioden fra 2001 til 2016, er startet af dimittender og studerende, mens forskere står for 7 procent og spinouts for 1 procent.
Det viser analysen Iværksætteri på Københavns Universitet, som IRIS Group har udarbejdet.

Analysen viser også, at det er studerende og dimittender fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter, som fører, når det handler om iværksætteri. De udgør 43 procent af alle studerende på universitetet, men 58 procent af alle KU-baserede iværksættere. 30 procent af dem kommer fra samfundsvidenskab og 28 procent fra humaniora.

At langt færre iværksættere udspringer fra de natur- og biovidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter tilskrives blandt andet, at det er mere krævende at starte teknologi- og laboratoriebaserede virksomheder, og at studerende fra sundhedsvidenskab først skal have deres autorisationsuddannelse i hus.

Mikkel Vedby Rasmussen er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, og han understreger, at de samfundsvidenskabelige kandidater har en høj beskæftigelse og ikke starter virksomhed, fordi de ikke kan få job. Tværtimod skaber de noget, som ikke er der i forvejen, og dermed nye job.

“Det handler om værdier. Mange iværksætterprojekter handler om at gøre verden til et bedre sted. At nogle mennesker kan få et bedre liv, eller at samfundet får en bedre løsning. Det er den måde, de går til det på, så det handler om at engagere sig uden for campus”, siger han.

Anvendt socialvidenskab og andre metoder fra universiteterne bruges i stigende grad til at løse problemer i erhvervslivet.

Kristoffer Ravnbøl, antropolog, direktør og stifter af Naboskab
Foto af Linnea Szilas og Marie Malberg
Linnea Szilas (tv.) og Marie Malberg (th.)

Passionsprojekter

Naboskab er således også en virksomhed, hvor drivkraften er bæredygtighed.

“Vi arbejder kun med projekter, vi har lyst til, og som skubber verden i en bedre retning. Det var hårdt i starten, men vi er blevet kendt for det, og vi tiltrækker samarbejdspartnere og kunder, som vil det samme. Det giver en fed synergi”, siger Kristoffer Ravnbøl.

Det samme kan man se på plenumkunst.dk, som er startet af de to kunsthistoriestuderende på Københavns Universitet Marie Inge Malberg og Linnea Szilas.

De har fundet hinanden gennem en fælles interesse for samtidskunst og kampen mod ulighed og ønsker at skabe en kunstplatform, hvor alle kunstnere kan formidle deres kunst.

“Især dem, som mangler en platform, fordi de fx ikke kan komme ind på et galleri og ikke er så gode til at bruge Instagram”, siger Marie Inge Malberg.

“Det er et passionsprojekt for os, men det er også blevet et ideologisk projekt. Vi får kun 5 procent og kunstneren 95 procent af det, vi sælger, og det er væsentlig mindre, end gallerierne tager”, siger hun.

Et andet formål er at formidle flere typer kunst, så det også er muligt for helt almindelige mennesker at erhverve original kunst, selv om de ikke kan lægge 100.000 kroner for et kunstværk.

Innovative rugekasser

Ifølge analysen fra IRIS Group har Københavns Universitet siden 2011 arbejdet målrettet med innovation og entreprenørskab. Fx er der oprettet tre innovationshubs, som er en slags innovative rugekasser for iværksættere.

Kirsten Busch Nielsen er konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet på KU og er glad for, at den særlige rugekasse for humaniora, teologi og jura ligger på deres campusområde.
“Her stiller vi særligt ind på kursusforløb for potentielle iværksættere. Vi tilbyder fx en workshop, hvor man kan finde ud af, om ens ide kan bære”, siger hun.

“Studieordningen giver også mulighed for at tage et praktikforløb i en iværksættervirksomhed, og man kan sagtens gå i praktik i sin egen virksomhed og skrive speciale om den”, siger Kirsten Busch Nielsen.

Både Marie Inge Malberg og Linnea Szilas skriver speciale om emner, der også kan gavne deres virksomhed, og skriver om henholdsvis kunsthandel i Danmark og digital æstetik.

“Når jeg læser op til specialet, læser jeg også op til virksomheden, og det kan jeg godt lide. For nogle gange kan man godt tænke: Hvad er det lige, jeg skal bruge det til, men det sker ikke nu”, siger Marie Inge Malberg.

Gode råd til dig med iværksætterdrømme

  1. Det rigtige tidspunkt kommer aldrig.
  2. Lad være med at tænke på de stereotype iværksættere.
  3. Gå med din passion, og sørg for at have sjæl og hjerte med.
  4. Du behøver ikke at arbejde 70-80 timer om ugen.
  5. Du behøver ikke at tage SU-lån eller have en opsparing for at komme i gang. Men vær klar til at lægge mange gratis arbejdstimer i starten.
  6. Tænk forretning ind i det.
  7. Du kan ikke gøre det alene, og mange vil gerne hjælpe og dele ud af deres gode råd, så søg hjælp.
  8. Pak impostoren væk. Din indre stemme, som fortæller dig, at du ikke er dygtig nok.

Kilder: Marie Inge Malberg, stifter og partner i Plenum, og Kristoffer Ravnbøl, medstifter og direktør i Naboskab.

Iværksættere sætter økonomiske aftryk

Naboskab begyndte først at generere omsætning i 2016 og har lige ansat den niende medarbejder i virksomheden og dermed næsten fordoblet antallet af medarbejdere de seneste to år.
Analysen viser således også, at KU-baserede iværksættere har en betydelig samfundsøkonomisk impact, som det dog tager tid at realisere.

Når analysen sammenligner KU-virksomheder, som drives på fuld tid, og som har en omsætning på mindst 1 million, med sammenlignelige virksomheder, viser det sig, at iværksætterne fra KU er lidt bedre til at skabe arbejdspladser efter få års drift. Derimod tager det længere tid for dem at etablere sig på markedet og få en væsentlig omsætning. Over tid vækster KU-iværksætterne imidlertid hurtigere på både beskæftigelse og omsætning.

At de universitetsbaserede iværksættervirksomheder hurtigere får beskæftigelse end omsætning, kan ifølge analysen hænge sammen med, at de er baseret på forskning, viden og ideer, som det tager længere tid at omsætte til konkrete produkter og ydelser. Desuden er alle KU-iværksættervirksomhederne ikke drevet af profit og vækst, og det gælder også Naboskab, hvor stifterne har truffet et aktivt valg om, at det hele ikke skal handle om det.

“Selvfølgelig skal man tænke forretning ind i det og have styr på forretningsmodellen. Ellers kan man lige så godt droppe alt andet”, siger Kristoffer Ravnbøl.

Men han fortæller, at de altid har vidst, at de ikke skulle være iværksættertyper, som arbejder døgnet rundt, og de ønsker at tiltrække medarbejdere, som er hele mennesker.

“I starten handlede det om os to som partnere, men nu begynder det at fylde, at vi skal skabe en god atmosfære. For vi er i gang med at skabe en fed arbejdsplads og kan tilbyde en del mennesker et arbejde, som de er glade for. Det er en stille triumf”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Nationalhistoriske Museum

Museumsinspektør

Det Nationalhistoriske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Erfaren fundraiser med praktisk ansøgningserfaring

Danmarks Tekniske Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen