Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
billede af stresset studerende
Foto: Vera Berger/Zefa Royalty-Free/Ritzau Scanpix

Studerende stresser mere under corona

Stress er et stigende fænomen blandt studerende på landets universiteter, men færre har søgt professionel hjælp under lockdown.

Emneord:

Der er under coronakrisen sket en stigning i antallet af studerende på universiteterne, som ofte oplever stress. 36 procent i 2020 mod 33 procent i 2019 har ofte følt sig stressede under det seneste semester, viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening (DM), som næsten 3.000 bachelor- og kandidatstuderende har svaret på.

Men det er langtfra alle de stressede, der søger hjælp. 23 procent af de studerende, der angiver, at de oplever stress i større eller mindre grad, har fået hjælp. Og ifølge undersøgelsen er der det seneste år også sket et markant fald på 14 procentpoint i antallet af stressramte studerende, som søger psykologhjælp.

Hos Studenterrådgivningen, der har et landsdækkende tilbud om gratis psykologhjælp til studerende, oplever man ikke den store tilstrømning. Der har ikke været mange henvendelser over sommeren. Det fortæller Sebastian Dinesen Jensen, som er psykolog tilknyttet Studenterrådgivningen.

For 2-3 år siden var det er problem, at det var svært at få tid til en psykolog hos Studenterrådgivningen, og det ry lider man måske stadig under, selvom den længste ventetid, der har været i 2020, er 2-3 uger omkring eksamensperioder. Generelt er udviklingen, at flere studerende søger professionel hjælp i Studenterrådgivningen, men man har oplevelsen af, at endnu flere kan få hjælp, som pt. ikke tager kontakt, fortæller han.

“Vi ved, at der er barrierer, som kan stå i vejen for at søge professionel hjælp for ens mentale udfordringer, og det gælder selvfølgelig også de studerende. Det handler særligt om stigma – både om det indre: Folk vil generelt ikke føle sig svage. Og om det ydre: Der er en frygt for, at folk tænker dårligt om én, hvis man viser, hvordan man har det”, siger Sebastian Dinesen Jensen.

“Hvor mange skriver lige, at de går til psykolog, fordi de er gået ned med stress”, spørger han.

“Det har givet os anledning til at tilrette nogle af vores tilbud, så de passer til de særlige omstændigheder nedlukningen har medført og til at lave en kampagne, hvor vi gør de studerende opmærksomme på, at de også kan trække på vores hjælp, mens coronaen hærger landet”
Sebastian Dinesen Jensen, psykolog

Sebastian Dinesen Jensen, psykolog

Flere søger hjælp i det nære miljø

Coronakrisen har ifølge Sebastian Dinesen Jensen haft stor indflydelse på, at mange ikke har henvendt sig til Studenterrådgivningen. De første 14 dage til en måned efter 12. marts, hvor universiteterne blev lukket ned sammen med store dele af Danmark, henvendte mange sig heller ikke, fordi de ikke troede, det var muligt at tale med en psykolog.

“Mange studerende var nok også fokuserede på at få styr på nye rutiner og kunne derfor nok ikke overskue at søge hjælp, selvom de havde brug for det. Der har fx været en kæmpe usikkerhed omkring eksamener – bliver de afholdt og under hvilke former?” siger han.

Til gengæld har nogle studerende, som ellers aldrig ville have mødt op fysisk for at søge hjælp, taget imod tilbud om at medvirke i onlineworkshops eller om at få et telefonopkald fra en psykolog.

følge DM’s undersøgelse får 57 procent af de stressede hjælp fra familie og venner, mens 44 procent får hjælp på deres respektive studier.

“Vi havde faktisk færre henvendelser i starten af marts og frem til påsken under lockdown i coronakrisen. Men det vendte, og så begyndte vi at få væsentlig flere henvendelser, end vi plejer”, siger Ester Mark, som er studievejleder på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

De studerende taler ikke nødvendigvis om stress, men om pres, forklarer Ester Mark. Boligen er dyr, man skal arbejde ved siden af studierne, have tid til venner og familie osv.

Studievejledningen holder i samarbejde med Studenterrådgivningen derfor også forskellige oplæg og har tilbud til de studerende, hvor man forsøger at gøre opmærksom på de forskellige former for stress. For der er forskel. Der kan være tale om kortvarig ”stress” op til en eksamen eller længerevarende stress med deciderede symptomer.

“Oplever man stress i en kortere periode fx under eksamener, går mange nok ikke i panik over det. Men mange føler sig generelt pressede over længere perioder, og det skal man gøre noget ved”, siger Ester Mark.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

Dansk Magisterforening

IT/Digitaliseringschef til DM

Dansk Magisterforening

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen