Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af museumsinspektør Gitte Lambertsen Hjortlund
Engagementet er stort hos museumsinspektør Gitte Lambertsen Hjortlund, men det kommer med en pris: “Jeg har perioder med hjertebanken og søvnløshed. Når jeg ikke får sovet, skal der ikke meget til, før jeg bliver meget kort for hovedet”.
Foto: Cathrine Ertman

De første fem år gør ondt

Over halvdelen af DM’erne i alderen 25-30 år havde inden coronakrisen symptomer på stress. Kvinderne er hårdest ramt. Det tager fem år for en akademiker i første job at komme til at føle sig som “et helt menneske”, siger ekspert.

Emneord:


Gitte Lambertsen Hjortlund har nærmest ikke set sig tilbage, siden hun fik sin master i anvendt biologisk antropologi fra University of Cambridge i 2017.

Sagt med nordjysk underdrivelse er det gået pænt stærkt for den 29-årige museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum. Også for stærkt, erkender hun.

“Jeg har perioder med hjertebanken og søvnløshed. Når jeg ikke får sovet, skal der ikke meget til, før  jeg bliver kort for hovedet”, siger hun.

Gitte Lambertsen Hjortlund kender alt til symptomerne på stress.

“Jeg havde det på samme måde, da jeg skrev min bacheloropgave. Dengang opfordrede min læge til, at jeg sygemeldte mig, men det følte jeg ikke, at jeg havde tid til”, siger hun.
I travle perioder er Gitte Lambertsen Hjortlund taget syg på arbejde. Hun er også blevet sendt hjem igen af kollegerne.

“Jeg er dårlig til at stemple ud. Jeg har både stor selvbestemmelse og ­ledelsens fulde tillid, så for mig opstår stressen, når opgaverne defineres af omstændigheder, jeg ikke er herre over”, påpeger hun.

Sådan får du en god start på arbejdslivet

1. Bid tænderne sammen det første år
Mange nyuddannede oplever søvn-, hukommelses- og koncentrationsbesvær, især når de starter i deres første job. For de fleste bliver det bedre efter et år. Prioriter at holde fri, spise frokost med kollegerne og tage pauser, selv om du har travlt. Du arbejder bedre, hvis du har gode relationer, og du bliver ikke mere effektiv af at spise madpakken ved computeren.

2. Erkend, at overgangen til arbejdsmarkedet er et stort skridt
Først nu skal du til at undersøge, hvad du kan lide, hvad der er vigtigt for dig, hvor meget kolleger, karriere og familie skal fylde i din hverdag. Kun de færreste lander drømmejobbet i første hug. Det er noget, du selv skaber, i takt med at du bliver afklaret og får erfaring.

3. Væn dig langsomt til mere ansvar
Mange nyuddannede oplever at tvivle på, om de kan klare opgaverne og ansvaret, der følger med et job. Mind dig selv om, at ingen har tjek på alt fra første dag, og giv dig tid til at vænne dig til ansvaret.

4. Vær tilbageholdende
Initiativ og handlekraft er godt, men vær opmærksom på, at du i starten er i en intens læreproces. Brug energi på at lære arbejdspladsen at kende, dan netværk med kolleger, og væn dig til din nye rolle. Selv om du er ivrig, så hold dig i første omgang til jobbeskrivelsen.

5. Lærdom kommer fra andet end bøger
Det kan være smertefuldt for en akademiker, at der ikke er tid til at sidde med snuden i fagbøger hver dag. Du vil opdage, at lærdom kommer i mange former, og at din faglige udvikling fortsætter, selv om du ikke konsulterer bøgerne.

KILDE: Line Palle Andersen og Helle Bach Riis, forfattere til bogen “Fra studie til arbejdsliv”.

Nødt til at arbejde over

Arkæologen fra Vesthimmerland er langtfra den eneste yngre akademiker, der oplever, at første job efter universitetet kan udløse både fysiske og psykiske stresssymptomer. Tal fra DM Analyse viser, at hver fjerde akademiker mellem 25 og 30 år oplever at have et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Hver anden har fx oplevet stresssymptomer den seneste måned, og hver tredje mener, at arbejdspladsen er præget af stress.

Kvinderne bliver ramt i lidt højere grad end mændene. 38 pct. af DM’erne i aldersgruppen angiver, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over deres privatliv, og lige så mange siger, at de kun sjældent er involveret i beslutninger på arbejdspladsen.

Undersøgelsens data er indsamlet i 2019 inden coronakrisen og ligger på linje med tidligere års billede af de yngre DM-medlemmers oplevelse af deres arbejdsmiljø. Tilsvarende konklusioner står at læse i en rapport, som Det Nationale­ Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udarbejdede for Arbejdsmiljørådet i marts 2019.

Ifølge NFA’s rapport bliver unge med en videregående uddannelse i højere grad end andre grupper følel­sesmæssigt berørt af deres arbejde. Samtidig oplever de akademisk uddannede unge i signifikant højere grad end andre unge, at de er nødt til at arbejde over.

Under coronakrisen har de yngre medarbejdere ligesom de fleste andre været lidt mindre stressede, viser tallene.

Perler fra år 2500 f.Kr.

På Vesthimmerlands Museum bliver travlheden større, når store bygge- og anlægsprojekter går i gang i kommunen. Udgravningerne i udkanten af Aars er såkaldt kapitel otte-arkæo­logi: registrering af fortidsminder på bygherres regning. De projekter er svære at styre, forklarer museumsinspektør Gitte Lambertsen Hjortlund.

“Trods forundersøgelser kender vi stadig kun til 20-30 pct. af, hvad vi vil finde i jorden, når vi begynder at grave, og hvor stor en registrerings- og analyseopgave det kaster af sig. Den uvished er svær at planlægge sig ud af”, forklarer hun.

Udgravningerne må ikke forsinke bygherre.

“Derfor opererer vi inden for en ret stram økonomisk og tidsmæssig ramme. Det er et stort ansvar at stå med og der, hvor jeg kan mærke allermest pres”, forklarer hun.

Fordi hun én gang har dyppet tæerne i en stresssygemelding, er Gitte­ Lambertsen Hjortlund begyndt at løbe ture og bor i dag i en stille skov.

“Jeg har det med bare at knokle igennem. Det skal jeg passe på med. Måske har jeg svært ved at lade være, fordi jeg er vokset op på en gård og meget hurtigt blev regnet for at være en fast del af medarbejderstaben”, griner hun.

Alarmerende mistrivsel

Lektor på Københavns Professionshøjskole Line Palle Andersen har sammen med Helle Bach Riis skrevet bogen “Fra studie til arbejdsliv”, der undersøger, hvordan unge med lange videregående uddannelser oplever den første tid på arbejdsmarkedet.

Der er masser af engagement til stede, men både hendes egne og DM’s analyser afslører også et alarmerende højt niveau af mistrivsel, ­siger hun.

 

“Hvis man tror, at det kun er de psykisk sårbare, der oplever, at tiden lige efter universitetet er hård, så kan man godt tro om igen”, fastslår Line Palle Andersen.

At så mange er udfordrede, overrasker ikke professionshøjskolelektoren.

“Både læger, advokater og andre med meget præcist definerede jobbeskrivelser oplever en identitetskrise, når det frie studieliv bliver afløst af en plads nederst i arbejdspladshierarkiet. Læg dertil, at mange humanister oveni har jobfunktioner, de både skal forklare og forsvare over søndagsfrokosten hjemme hos familien”, forklarer Line Palle Andersen.

Hun henviser til den svenske arbejdsmarkedsforsker Sofia Nyström, der i analysen “Becoming a profes­sional” konkluderer, at det i gennemsnit tager fem år for en akademiker i første job at komme til at føle sig som “et helt menneske”:

“Især det første år er en livskrise. Mange unge bruger ord som “sorg” og “tab”, når de beskriver perioden. Det hænger også sammen med, at de skal tage afsked med en tid, hvor de følte sig mere frie”, siger hun.

Det kan føles både skamfuldt og tabubelagt at have det skidt, når man har været så heldig at finde arbejde.

“Tit får de unge akademikere at vide, at de bare skal være taknemmelige. De har jo fået både en dyr uddannelse og et job”, påpeger Line Palle Andersen.

Specialist fra dag ét

For antropolog Stefanie Hansen Steinbeck handler den arbejdsrelaterede stress især om, at hun er ansat i en tidsbegrænset stilling på CBS, hvor hun skriver ph.d. om børns ­museumsoplevelser.

“Uvisheden fylder meget hos mig. Det samme gør angsten for, om jeg gør mit arbejde godt nok. Jeg skal jo bevise mit værd hver eneste dag. Det koster en del mental energi”, siger Stefanie Hansen Steinbeck.

Da hun begyndte på sin ph.d. i ­efteråret 2019, var hun sådan set indstillet på, at det ville blive svært i en periode.

“Men jeg spørger indimellem mig selv og mine venner om, hvor længe det er normalt, at man går rundt og er så smadret, at man ikke orker mere, når arbejdsdagen er ovre”,
siger hun.

Stefanie Hansen Steinbeck har boet nogle år i Storbrittanien, og hun kan se, at den danske arbejdspladskultur for vidensarbejdere godt kan medvirke til at højne stressniveauet hos især de yngre. I England bliver de fleste ansat i et job på baggrund af, at de har en videregående uddannelse, og derefter modtager de træning på jobbet i forhold til den stilling, de skal bestride, forklarer hun.

“I Danmark oplever jeg til gengæld, at nyuddannede humanister bliver regnet for at være selvkørende specialister, der ikke skal instrueres i noget, fra dag ét. Den tillid er et tveægget sværd”, siger hun.

For antropologen har det taget tid at kunne se tydeligt, hvilke kompetencer hun egentlig tilegnede sig på universitetet.

“Jeg er vel egentlig stadig ved at finde ud af, præcis hvad det er, jeg kan”, funderer hun.

5 gode råd til chefen: Sådan hjælper du din nyuddannede medarbejder i gang

1. Læg en startplan
Du kan ikke forudsætte, at en ny medarbejder ved præcis, hvad du forventer, hvor meget tid en opgave må tage, eller hvordan man kommunikerer i virksomheden. Udarbejd en oversigt, og gennemgå den med den nyansatte. Et samlet overblik over arbejdsopgaver og forventninger giver klarhed og skaber tryghed.

2. Følg op på mentorordninger
Du kan ikke uddelegere hele ledelsesopgaven til en mentor. Du skal følge op på, hvordan den nyansatte har det. Det er ikke givet, at en erfaren medarbejder deler al information med sin kollega eller tager sin mentoropgave seriøst nok, fx hvis der ikke er afsat ordentlig tid til opgaven.

3. Dyrk det sociale samvær
Fællesskabet på en arbejdsplads er afgørende for glæden ved og lysten til at gå på arbejde. Du har ansvaret for, at nyuddannede og nyansatte bliver inkluderet i arbejdspladsens sociale miljø.

4. Dyrk det meningsfulde
Undgå kun at give de arbejdsopgaver til den ­nyankomne, som er tilovers. Har man bare én meningsfuld opgave, bliver man mere motiveret til også at løse de kedeligere opgaver. Overvej i samarbejde med din nye medarbejder at formulere et projekt, der udvikler både virksomheden og kompetencerne hos vedkommende. På den måde undgår I også at tage opgaver fra en anden medarbejder.

5. Vis karrierevejene
De fleste akademikere oplever større arbejdsglæde, når de kan udvikle sig fagligt. Og tydelige karriereveje kan fremme motivationen.

KILDE: Line Palle Andersen og Helle Bach Riis, forfattere til bogen “Fra studie til arbejdsliv”.

Tager musikken dybt seriøst


Da Danmark lukkede ned i marts, blev Mia Dalby Thorup sendt hjem med lønkompensation fra sit job som kommunikationsansvarlig på Cul­ture Box, en natklub og spillested for elektronisk musik, der ligger i indre København.

Det er nu ikke den uventede pause fra arbejdslivet, der har fået den 29-årige cand.mag. i litteraturvidenskab til i DM’s undersøgelse at svare, at hun ikke har oplevet arbejdsrelateret stress.

“Jeg arbejder i et miljø med et relativt fladt hierarki og bliver involveret i mange beslutninger. Det betyder meget for min arbejdsglæde”, siger Mia Dalby Thorup.

De ansatte i Culture Box har et stærkt værdifællesskab.

“Samtidig var både kolleger og chefen meget opmærksomme på at introducere mig ordentligt til opgaverne, da jeg startede”, fortæller Mia Dalby Thorup.

Culture Box holder fester hver weekend for både turister og københavnere.

“Vi tager alle musikken dybt seriøst, arbejder velovervejet og går i dybden. For mig er det også fedt, at jeg selv kan være med til at præge min stilling”, forklarer hun.

Det går stærkt nogle gange, men mest af alt har det været dejligt at springe ind i et projekt, hvor arbejde og interesser glider sammen.

“Jeg blev færdig på universitetet i september og startede på Culture Box i november. Jeg lavede allerede kulturprojekter, mens jeg studerede, og har også job 10 timer om ugen som litteraturformidler i Poesiens Hus. Så overgangen til et lønnet ­arbejdsliv har været glidende”, fortæller Mia Dalby Thorup.

Hun kommer fra et studie, hvor de fleste tager for givet, at de skal ud i prekære job. Derfor forholder mange i hendes netværk sig måske mere kritisk til elementer af arbejdslivet, vurderer hun.
“Det kan være med til at forebygge stress, at der i de forskellige arbejdsrelationer jeg indgår i, bliver snakket åbent om arbejdsforhold, pres og forventninger”, siger Mia Dalby Thorup.

Foto af Mia Dalby Thorup, kommunikationsansvarlig ved Culture Box
“Det kan være med til at forebygge stress, at der i de forskellige arbejdsrela­tioner jeg indgår i, bliver snakket åbent om arbejdsforhold, pres og forventninger”, siger Mia Dalby Thorup, der arbejder med elektronisk musik i nat­klubben Culture Box.

Arbejdspladsen er central arena


Ifølge DM’s analyse er de unges jobtrivsel på enkelte parametre blevet bedre under coronanedlukningen.

Fx har 33 pct. af de unge kvinder oplevet stresssymptomer den seneste måned, hvor det gjaldt for halvdelen i 2019. Blandt mandlige DM’ere i alderen 25-30 år har hver fjerde haft symptomer på stress i den seneste måned. Sidste år gjaldt det over halvdelen.

 

De unge stresser mindre under corona

Hver anden DM´er i alderen 25-30 år oplevede symptomer på stress inden for den seneste måned i 2019. Under coronakrisen har hver tredje kvinde og hver fjerde mand følt sig stressede den seneste måned.

 

Unge kvinder

Unge mænd

 

2019

2020

Ændring

2019

2020

Ændring

føler, at arbejdet tager energi fra privatlivet

39%

32%

-7%

35%

32%

-3%

har oplevet stress-symptomer den seneste måned

51%

33%

-18%

53%

23%

-30%

gennemsnitlig arbejdstid

40,2

32,9

-7,3

40,3

35,7

-4,5


Arbejdstiden under nedlukningen er dalet markant for både kvinder og mænd i første job. Kvinderne angiver, at de arbejder syv timer mindre om ugen end i 2019, og mændenes arbejdstid er faldet fra 40 timer til knap 36.

I sin rapport fra 2019 konkluderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, at chefer skal have langt større fokus på, at årsagerne til mentale helbredssymptomer kan være mange og ligge uden for arbejdslivet. Alligevel er arbejdspladsen en central arena, hvor der er mulighed for at hjælpe de unge medarbejdere med mentale helbredssymptomer, skriver NFA i rapporten.

Også lektor og forfatter Line Palle Andersen mener, at arbejdsgiverne bør tage ansvaret for de yngre medarbejderes trivsel langt mere seriøst.

“Det er ikke nok bare at uddelegere opgaven til en mentor. Onboarding bør være en helt central ledelsesopgave, så de nyankomne får et afsæt for at kunne finde sig til rette, få gode relationer og lov til at vise, hvad de kan, i stedet for kun at løse rutineopgaver”, siger Line Palle Andersen.

De unge selv kæmper virkelig bravt, understreger hun:

“Det er imponerende, hvor professionelt de går til værks i første job. Og hvor dygtigt de håndterer det, der er svært”, siger hun.

Det første år skal bare stås igennem, tilføjer hun:

“Når først de kender årshjulet, begynder det at lysne for langt de fleste”.

Læs analysen om unges arbejdsmiljø her

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

LEO Foundation

Head of LEO Historical Archives and Museum

LEO Foundation

Birkerød Gymnasium

Rektor - Birkerød Gymnasium

Birkerød Gymnasium

DANMARKS RADIO DR-Byen

Medieforsker med blik for fremtidens tv-indhold

DANMARKS RADIO DR-Byen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen