Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Ronja Mannov
I løbet af coronakrisen har Ronja Mannov Olesen indset, at hun arbejder bedst, hvis hun tager en pause midt på dagen. Nu håber hun, at hun kan tage den erfaring med tilbage til hverdagen.
Foto: Ulrik Jantzen

Det har vi lært af coronakrisen: Hverdagen bliver ikke den samme

Farvel til de store kontorlandskaber og den klassiske 9-17-hverdag. Erfaringerne fra Covid-19 vil for fremtiden ændre akademikernes arbejdsliv. Det forudsiger eksperter, som Magisterbladet har talt med

Emneord:

Et enormt samfundseksperiment blev skudt i gang, da størstedelen af Danmark blev sendt hjem for at holde sammen hver for sig i kampen mod Covid-19.

På rekordtid måtte vi lære os at gå på arbejde hjemmefra.

Selvom de fleste af os er tilbage ved vores skriveborde og møderum, tager vi uundgåeligt erfaringerne med os ind i hverdagen, forklarer fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

“Digitaliseringen af arbejdslivet har længe ligget og ulmet og boblet, men vi har bare ikke orket at sætte os ind i tingene. Nu blev vi tvunget til det og har gjort os en masse erfaringer, som endda har vist sig at være positive indimellem. Måske er et videomøde ikke så dumt endda. Måske er det faktisk mere effektivt end vores normale møder. Vi har opdaget, at der er et enormt potentiale i de digitale løsninger”, siger Anne-Marie Dahl.

Hun tror, at vores nyfundne digitale viden skaber mere fleksibilitet og frihed i det fremtidige akademiske arbejdsliv.

“Nu kan man arbejde når som helst, hvor som helst, og når det passer os, medmindre man har et møde eller en aftale. Man kunne for eksempel sige, at 20 timer om ugen er man på den fysiske arbejdsplads, og resten foregår digitalt. Den arbejdsform vi vil se meget mere af nu”.

En bedre hverdag

32-årige Ronja Mannov Olesen er en af dem, som har tilegnet sig nye rutiner, mens hun har været tvunget til at arbejde fra spisebordet i sit kollektiv på Nørrebro.

Til daglig arbejder hun freelance for organisationen Ungdomsbyen, hvor hun underviser og udvikler kurser til skoleklasser, og så er hun netop startet som forskningsassistent på et kortvarigt projekt på ITU, der indsamler viden om hverdagens digitalisering i Danmark under coronakrisen. Ronja Mannov Olesen var i forvejen vant til hjemmearbejde og skiftende opgaver, men de seneste måneder har alligevel lært hende en hel del om, hvordan hun foretrækker at arbejde.

“Under coronakrisen er jeg blevet bevidst om, hvordan og hvornår jeg arbejder bedst. Jeg har aldrig haft en fuldtidsstilling, men derimod et kludetæppe af forskellige former for betalt og frivilligt arbejde, så jeg har prøvet mange forskellige arbejdsformer, men nu er jeg blevet bekræftet i, hvilke rammer der gør mig gladest og mest fokuseret”, fortæller Ronja Mannov Olesen.

For mange kan hverdagen synes kaotisk, og nu har de oplevet en ro og en produktivitet, som de gerne vil have med tilbage på arbejdet

Arbejdslivsforsker ved RUC Henrik Lambrecht Lund

For eksempel har hun opdaget, at hun bedst kan koncentrere sig, hvis hun tager en lang pause midt på dagen.

“Jeg arbejder bedst ved at arbejde nogle timer om formiddagen, hvorefter jeg holder en lang pause midt på dagen, og derefter arbejder jeg igen til tidligt på aftenen. For mig er den perfekte arbejdsdag fra 9 til 12 og 15 til 18”, siger Ronja Mannov Olesen og forklarer, at hun blandt andet bruger pausen på at dyrke yoga, gå en lang tur eller tale med en veninde.

“Når man udfører kreativt arbejde eller vidensarbejde, kan man ikke styre, hvornår man er inspireret. Jeg føler mig mere kreativ og koncentreret, når jeg kan samle indtryk og energi midt på dagen”.

Det har akademikerne lært: Klik dig igennem diasshowet for at læse, hvad et udpluk af akademikerne har lært under krisen. Artiklen fortsætter.

Sine
Ulrik Juul mistede jobbet på grund af coronakrisen
Rødovres første kvindelige borgmester, Ritt Jensen
Camilla
Bettina
Søren
Sille Bern Jensen
Elsebeth

Antropolog Sine Plambech er gæsteprofessor på Yale University. Hun oplevede epicentret af coronakrisen i New York, hvor hun arbejdede fra sin lejlighed. “Jeg tror, at vi akademikere har lært, at det kan være godt med mere fordybelse i de enkelte projekter. Det hele behøver ikke at gå så hurtigt, og produktionerne bliver også bedre, hvis vi får tid til at fordybe os i dem”.

Ulrik Juul var PR- , karma- and communication manager hos Hummel, men blev afskediget af sparehensyn. For ham er det en mulighed for en ny tilværelse. “Jeg har længe godt kunnet tænke mig at strikke min hverdag sammen på en ny måde og gøre lidt op med den 8-18-arbejdskultur, jeg er flasket op med. Jeg ser derfor også min opsigelse som et skub ind i en ny tilværelse med mere fokus på det, jeg brænder for og har forstand på: At kunne få idealisme, purpose og god forretning til at gå hånd i hånd”.

Den 1. april overtog Britt Jensen (S) posten som Rødovre Kommunes første ­kvindelige borgmester, da borgmesterkæden blev overrakt på et tomt rådhus. “Vi bliver skubbet ud i at bruge en række digitale løsninger, som vi ikke har brugt så meget tidligere. Det er en god start til at tænke digital transformation ind i den kommunale sektor”.

Konservator på ROMU Camilla Jul Bastholm fik en idé, da hun så, at hospitalerne manglede masker og andre værnemidler. Hun startede en indsamling af museernes værnemidler, så de kunne doneres til sygehusvæsnet. “Der kommer også noget positivt ud af krisen, fordi vi hjælper hinanden – fx med mere kontakt til bedsteforældre med sms’er, facetime og telefonopkald. Så nogle gange kan jeg standse op og tænke, hvordan det er, vi lever til hverdag. Jeg håber, at coronakrisen kan få verden til at bremse ned på alle fronter”.

Bettina Prühs er selvstændig organisationskonsulent og hjælper til daglig virksomheder med at forbedre deres arbejdsmiljø. Hun har et råd til lederne, så de kan undgå, at deres ansatte mistrives med arbejdet derhjemme. “Mange af dem, jeg har talt med, er frustrerede over, at de ikke har pause imellem møderne. Det er vigtigt for medarbejderne at få en pause et par minutter – både for det mentale og for arbejdsstillingen. Mit råd til alle virksomheder vil derfor være, at de skal sætte fem minutter af til sidst, så medarbejderne kan få lov til at strække ben og ryg og få et mentalt break”.

Søren Warthoe startede i sit nye job som international konsulent i AIDS-Fondet, mens hele landet var lukket ned. Det har været en udfordrende opgave at starte på en ny arbejdsplads fra stuen, men hans kolleger har taget rigtig godt imod ham online. “Jeg er blevet bekræftet i, hvor meget jeg har brug for at være sammen med mennesker – uanset om det er venner eller kolleger. Både til de strukturelle møder og til de uformelle møder foran kaffemaskinen”.

Sille Bern Jensen arbejder til daglig for FN’s humanitære organisationskontor OCHA, hvor hun udarbejder rapporter og analyser af kønsproblemer i udsatte lande. Hun har reflekteret over, at man ikke kan forvente, at mennesker skal kunne levere hele tiden. “Krisen har lært mig, at det er o.k. ikke at være på toppen hele tiden og at acceptere, at ingen kan forventes at levere på samme niveau som før. Krisen har en psykisk påvirkning på os alle sammen, og jeg mærker det på øget træthed og mindre koncentration”.

Elsebeth Krogh er afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder. Hun arbejder til daglig med ledelse af instituttets internationale afdeling, hvor hun skal sørge for den daglige drift og kontakten til internationale samarbejdspartnere. “Vi vil formentlig se færre flyrejser i vores organisation efter krisen, da de digitale virkemidler kan klare meget af det, vi rejste langt for, før samfundet blev lukket ned af coronavirus. Og det er på samme tid positivt for vores klimaaftryk”.

Mere frihed?

Ronja Mannov Olesens fleksible arbejdsgang er faktisk ikke et særtilfælde blandt akademikere, forklarer arbejdslivsforsker ved RUC Henrik Lambrecht Lund.

“Vi har i mange år udviklet en enorm fleksibilitet i vores arbejdstid. De faste rammer, hvor vi stempler ind præcis fra 9 til 17, har vi forladt for lang tid siden. I dag bestemmer mange selv, hvor meget de vil arbejde, men kun til en vis grad hvor og hvornår”, forklarer Henrik Lambrecht Lund.

Ifølge ham har Covid-19 derfor ikke skabt fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men den har sat ild til diskussionen om den.

“Det er før blevet diskuteret, hvor fleksibelt vores arbejde skal være, og den diskussion vil blive forstærket efter det her. For mange kan hverdagen synes kaotisk, og nu har de oplevet en ro og en produktivitet, som de gerne vil have med tilbage på arbejdet”.

Det lyder da også skønt selv at kunne tage computeren frem, når som helst og hvor som helst man vil arbejde, men det har en bagside, forklarer Henrik Lambrecht Lund.

“Forskning viser, at de, som arbejder meget fleksibelt og grænseløst, også er dem, der arbejder allermest. Fleksibilitet har en dyr pris, da de 37 timer let bliver overskredet, når der ikke er klare rammer for arbejdet. Derfor er det også vigtigt, at hjemmearbejdet bliver brugt fornuftigt og velovervejet, så man kan finde den rigtige balance, der rummer både individuelle behov og organisatoriske hensyn”.

Anne-Marie Dahl er enig. Hun opfatter fleksibiliteten som et tveægget sværd, da friheden kan skabe engagement, passion og innovation, men også stress.

“Det digitaliserede arbejdsliv giver os en større frihed og nogle andre muligheder, men arbejdet kan også komme til at fylde for meget. Vi har nu til opgave at lære, hvornår man er på job, og hvornår man er hjemme. Det kan være både afstressende og rart selv at bestemme, hvornår man vil arbejde, men det kan også få os til at arbejde endnu mere, hvis det pludselig virker naturligt at kigge på arbejdstelefonen lørdag aften”.

Ronja Mannov Olesen genkender den nagende følelse af, at hun altid bør arbejde lidt ekstra, når hun sidder derhjemme.

“Jeg har brugt meget energi de sidste fem år på at tænke over, hvordan jeg sætter rammer for, hvornår jeg arbejder, og jeg synes, at det er svært at finde balancen. Jeg har nok indset, at der ikke findes en perfekt løsning”.

Fra fast plads til zoner

Indtil nu har vi brugt de fleste af vores vågne timer i døgnet i kontorlandskaber med faste pladser og stationære computere, men den tid kan også snart være forbi.

Erhvervspsykolog Mads Bendixen hjælper til daglig virksomheder med at designe gode arbejdsmiljøer i sit job som chefkonsulent og afdelingsleder i Joblife.

Han tror, at flere virksomheder med tiden vil indse, at de fysiske kontorer ikke længere er helt så nødvendige, nu hvor vi har været tvunget til at prøve at arbejde hjemmefra. Kontorerne skal have en ny funktion og en ny indretning.

“I en branche som konsulentbranchen kan man godt forestille sig, at det nu giver mening for flere, at man bare har ét mindre lokale med et rundt bord i midten med strøm og wifi, så medarbejderne kan mødes der, ad hoc eller planlagt, når de har brug for det, og ellers arbejder man bare derhjemme”, siger Mads Bendixen.

Ifølge ham vil et mindre kontormiljø også give god mening for nogle virksomheder, da de så kan skille sig af med deres store dyre kontorer.

“Krisen rammer jo mange virksomheder hårdt økonomisk, så måske vil man spare på sine omkostninger ved at begrænse antallet af kvadratmeter eller flytte fra en dyr adresse midt i byen. Jeg tror, vi vil se mere og mere af den tankegang de kommende år”.

Tobias Otterbring, lektor fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, mener også, at vi vil se flere såkaldte aktivitetsbaserede arbejdspladser, hvor medarbejderen rykker sig efter opgavens art.

“På aktivitetsbaserede kontorer har man ingen fast plads, men til gengæld forskellige arbejdsstationer, hvor du for eksempel kan holde møder eller arbejde i en stillezone. Den type kontorlandskab vil for mange synes bedre end storrumskontor, nu hvor man ved, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra”, siger Tobias Otterbring, som selv har forsket i storrumskontorerne og deres påvirkning på vores arbejde.

Hans forskning viser, at det er sværere at være glad for sit arbejde, jo flere man sidder sammen i åbne storrumskontorer.

Han tror derfor også, at mange nu har erfaret, hvordan de arbejdet meget bedre, når de ikke sidder i samme rum som deres kolleger.

“Det kommer selvfølgelig an på, om du også har børn at skulle passe derhjemme og andre omstændigheder omkring dig, men mange har indset, at deres arbejde er meget lettere og mere effektivt, når de ikke bliver forstyrret”, siger Tobias Otterbring.

Når effektiviteten stiger

For mange er det måske kommet som en overraskelse, at de faktisk har arbejdet meget hurtigere og bedre, nu hvor de sidder i stuen i nattøj.

Men det overrasker ikke Mads Bendixen. Covid-19 gav os nemlig en unik mulighed for at kigge vores arbejdsrutiner efter i sømmene og prøve noget andet.

“Selvom møder via Skype eller andre digitale løsninger slet ikke kan måle sig med det fysiske møde, så fungerer det faktisk i nogle tilfælde. Man kan i nogle tilfælde spare tid, fordi man kommer hurtigere til sagen. Nogle indser pludselig, hvor meget af arbejdstiden der tidligere er gået med irrelevante møder og planlægning”.

På Københavns Universitet er vicedirektør Jasper Steen Winkel glad for, at universitetet på rekordtid fik omstillet al drift til at foregå online.

“Københavns Universitet afvikler 22.000 onlinemøder om dagen og bruger en hel vifte af platforme som fx Zoom, Teams og Skype. Det er lykkedes, både fordi mange systemer allerede var på plads, og fordi underviserne og det administrative personale har været dygtige og fleksible til at omstille sig. Covid-19 har tvunget alle til at kaste sig over det, også de tøvende. Den usædvanlige situation har givet alle et særligt rum at eksperimentere i”, siger Jasper Steen Winkel.

Han forklarer, at universitetet har brugt perioden til at teste de digitale løsninger og samarbejdsformer.

“Vi har fået prøvet vores struktur og systemer af. Jeg har for eksempel oplevet, at nogle møder er blevet mere beslutningsorienterede og kræver mere mødeledelse. Men også at der er mulighed for at arbejde kreativt med breakoutsessioner og hurtige afstemninger online. Den erfaring vil vi tage med os videre. Der er sket en total digitalisering overnight. Den kom ikke af en strategisk beslutning drevet af ledelsen. Den kom udefra, men nu er det vigtigt at få en strategisk forankring og fokusere på, hvordan gevinsterne ved de digitale undervisnings- og samarbejdsformer fastholdes og bruges klogt fremadrettet”.

I fremtiden kan vi alle sammen forhåbentlig spare en masse tid og fortsætte det effektive arbejde, hvis vi tør ændre vores dagligdag i stedet for at træde tilbage i de gamle rutiner.

Det er for eksempel oplagt at overveje, om vi overhovedet behøver at arbejde så mange timer, mener Henrik Lambrecht Lund.

“Nogle har måske opdaget, at hverdagen i deres familie fungerer meget bedre, når de arbejder hjemmefra og selv kan disponere deres tid. De er sluppet for transporttiden til og fra arbejde. Nu indser man måske, at man ikke behøver at arbejde så meget som før”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Ifølge ham er det slet ikke nødvendigt, at vi har en 37-timer arbejdsuge.

“Der er tidligere blevet tegnet nogle skræmmebilleder af nedsat arbejdstid, men jeg håber, at flere har indset, at der ikke altid er en kobling mellem arbejdstid og produktivitet. Vi kan stadig være effektive trods kortere arbejdstid”.

Men hov, hvad med smalltalk?

Hvis vi i fremtiden skal arbejde mere hjemme, kommer vi også til at se vores kollegaer mindre. Et faktum, som nok skræmmer de fleste i disse tider efter ikke at have set mange andre voksne end deres roommate, ægtefælle eller kassedamen i Rema 1000.

Eksperterne mener da også, at det er vigtigt, at vi bibeholder vores sammenhold og fysisk mødes med kollegaerne, når vi kan.

“Det er vigtigt for mennesker at have øjenkontakt og kommunikere gennem kropssprog. Det er afgørende for vores følelse af sammenhold og nærvær på arbejdspladsen, så fredagsbarer og fysiske møder bør stadig prioriteres, selvom vi arbejder mere hjemme”, siger Mads Bendixen.

Henrik Lambrecht Lund håber netop på, at coronakrisen har lært os vigtigheden af det sociale fællesskab i vores arbejdsliv.

“Det er blevet tydeligt for mig, hvad den fysiske nærhed betyder for arbejdet, vi udfører. Det betyder enormt meget. Vi kan spare tid på, at folk sidder derhjemme, men det går ud over kvaliteten af arbejdet, da de dialogiske processer ikke fungerer på samme måde online”, siger Henrik Lambrecht Lund.

“Jeg siger ikke, at vi skal være sammen hele tiden, for jeg tror, at hjemmearbejde for akademikere er utrolig vigtigt, fordi man nogle gange har brug for ro for at få arbejdet til at fungere, men det er vigtigt, at læren samtidig er, at vi ikke kan undvære det fysiske. Vi skal finde en middelvej”.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl tror ikke, at de fysiske møder vil forsvinde. De vil få en vigtigere, nærmest ceremoniel status i det moderne arbejdsliv.

“Jeg tror, at det fysiske møde kommer til at have en større betydning i fremtiden, fordi vi er ved at indse, at den sociale lim mellem mennesker betyder meget. Jeg tror samtidig, at der vil komme færre fysiske møder. I stedet vil man erfare, at nogle typer møder let kan afvikles digitalt, mens andre møder er vigtige og fysiske. Når ens virksomhed skal tale udvikling, så skal man fx være i et rum, hvor der er plads til ideer”.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Professionshøjskolen Absalon

Chef for Uddannelsesservice

Professionshøjskolen Absalon

Arbejdsmiljø København

Digitaliseringskonsulent til Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen