Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Pengesedler
Ritzau Scanpix

Coronaskat deler vandene

44 procent af danskerne er ikke eller slet ikke parate til at samle regningen for coronakrisen op over skatten. Det overrasker KU-professor, at modstanden er så stor midt i en dyb krise.

Emneord:

Kun 12 procent af borgerne erklærer sig fuldt ud enige i, at de er parate til at betale ekstra i skat, når regningen skal betales for hjælpepakker til erhvervslivet, for støtte til de lukkede kulturinstitutioner og for de galopperende udgifter til et stigende antal ledige. Hertil kommer, at hver tredje erklærer sig overvejende enige i, at de er parate til at bidrage ekstra over skatten, mens 44 procent “ikke” eller “slet ikke” vil bidrage med en coronaskat, når krisen er overstået.

Det fremgår af en måling, som Gallup har foretaget for Magisterbladet blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år.

Målingen viser også, at 56 procent af de danskere, der har en videregående uddannelse, ser positivt eller overvejende positivt på ideen om at øge skatten, mens næsten halvdelen af de 18-35-årige og 61 procent af vælgerne i blå blok ikke eller slet ikke er parate til at samle den ekstra regning op.

Hvem skal betale?
46 procent af de voksne danskere er parate eller overvejende parate til at betale ekstra i skat på den anden side af corona-krisen. Blandt de højtuddannede gælder det for 10 procentpoint flere. Kilde: Kantar Gallup for Magisterbladet, 23.-28. april 2020, 1.019 personer.

Jeg er parat til at betale mere i skat, når regningen for coronakrisen skal betales

  Enig Overvejende enig Overvejende uenig Uenig Ved ikke
Alle over 18 12% 34% 22% 22% 9%
Højtuddannede 16% 40% 21% 18% 5%

Professor Kasper Møller Hansen, der forsker i holdningsdannelse og vælgeradfærd på Københavns Universitet, er overrasket over, at der generelt ikke er en større villighed til at lade skatten stige.

“Vi står midt i den dybeste krise siden 2. verdenskrig. Alle er ramt eller kender nogen, der er ramt. Oftest, når du spørger danskerne, om de er parate til at betale mere i skat, vil de sige nej. Men jeg havde forventet, at langt flere ville føle sig forpligtede til at bidrage til fælleskassen i den her situation”, siger Kasper Møller Hansen.

Den manglende opbakning kan skyldes flere ting, påpeger han.

“Fx at man ikke føler sig solidarisk med alle andre, at man ikke synes, man har råd, at man ideologisk er imod øget personbeskatning, eller eventuelt at man ikke har tillid til myndighederne eller den siddende regering”, forklarer Kasper Møller Hansen.

Den øgede ulighed i samfundet afspejler sig også i Gallup-målingens svar, påpeger han.

“De ufaglærte og de yngste medborgere, der ubetinget lider mest under krisen, har sværere ved at se rimeligheden i, at et erhvervsliv, der har tjent millioner op til krisen, nu får store hjælpepakker af det offentlige”, siger KU-professoren.

Var danskerne blevet spurgt, om de via en coronaskat ville betale mere til permanent øget velfærd, havde opbakningen været langt større. Det mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. “Derfor er det ret pænt, når 46 procent alligevel melder sig klar eller delvist klar til en skat, som der ikke er en klar modtager på”, siger Lars Andersen.

AE’s direktør advarer på det skarpeste imod, at regeringen overhovedet begynder at overveje en skattestigning i kølvandet på nedlukningen.

“Det vil dræbe samfundsøkonomien fuldstændigt, hvis vi tager penge fra skatteborgerne til at finansiere de engangsudgifter, som coronakrisen medfører. Vi så det så sent som under finanskrisen, hvor politikerne svarede igen ved at halvere dagpengene og beskære velfærden. Det tog fire år, før samfundsøkonomien var i omdrejninger igen”, siger Lars Andersen.

Der er rigeligt plads på statsbudgettet til, at coronakrisen bliver finansieret ved at øge den offentlige gæld i stedet for at sætte skatterne op, siger AE’s direktør.

“Tyskland og USA havde inden coronakrisen en bruttogæld på hhv. 60 og 120 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I Danmark lå den på 30. Det vil måske koste os yderligere 10 procent at finansiere de gigantiske midlertidige engangsudgifter, vi har som følge af krisen, men det kan vores økonomi sagtens holde til”, fastslår Lars Andersen.

Artiklen er blevet opdateret. Det fremgik i den oprindelige version af artiklen, at Gallup Kantar havde spurgt danskere i beskæftigelse. Det var en fejl. Teksten er nu rettet, så det fremgår, at et repræsentativt udsnit af alle danskere over 18 er blevet spurgt.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Professionshøjskolen Absalon

Chef for Uddannelsesservice

Professionshøjskolen Absalon

Arbejdsmiljø København

Digitaliseringskonsulent til Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen