Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Accepter cookies for at se denne video.
“Hvis vi ikke ­finder de bånd, der er mellem to ellers fremmede mennesker, så er der ikke nogen, der gør det”, siger Adam Kronegh, som er kendt som arkivaren fra tv-­serien “Forsvundne ­arvinger”.
Foto: Julie Avery/Rigsarkivet

Arkivdetektiven finder dem, der pludselig arver millioner

Arkivkasserne i Rigsarkivet gemmer på masser af historier om mennesker, der er bundet sammen uden at vide det. Vi møder dem i tv-serien “Forsvundne arvinger” på DR, som har forvandlet den usynlige arkivnørd Adam Kronegh til et kendt ansigt.

Emneord:

Efter at have sneget sig rundt langs arkivreolerne blev Adam Kronegh pludselig kendt, da første sæson af tv-serien “Forsvundne arvinger” blev vist på DR i slutningen af januar 2018 og bandt over en halv million seere til skærmen uge efter uge.

“Jeg bor på Nørrebro, og der gør man en dyd ud af ikke at se den type programmer, så de, der genkender mig, lader, som om de ikke gør. Men hvis jeg er uden for København, kan jeg tydeligt mærke, at folk kigger en ekstra gang”, siger han.

“Det var virkelig mærkeligt at vænne sig til eksponeringen, for jeg har jo nørdet i mange år og nydt det i det skjulte”, siger Adam Kronegh, arkivar i Rigsarkivet og en af hovedpersonerne i samtlige afsnit af “Forsvundne arvinger” på DR.

Han fortæller, at nogle af kollegerne nok er lidt trætte af ham, fordi forespørgslerne til Rigsarkivet er steget markant efter udsendelserne, da rigtig mange har fundet ud af, hvad man konkret kan bruge Rigsarkivet til.

“Men de fleste kolleger er rigtig stolte af, at vi er blevet mere synlige, og at vores popularitet er steget adskillige grader. Det er fedt”, siger han.

Det kom bag på alle, også mig, at man kunne producere fængslende tv for så mange mennesker i alle aldre baseret på arkivalier

Adam Kronegh, arkivar

Fluen på væggen

Da DR kontaktede Adam Kronegh for at høre, om han ville deltage i tv-serien, gik forespørgslen videre til Rigsarkivets presseafdeling. Den nye tv-serie skulle handle om at finde slægtninge til afdøde, som efterlader sig arv uden arvinger, og Adam Kronegh syntes, det var en fantastisk ide.

“Jeg har tit foretaget undersøgelser i Rigsarkivet, hvor jeg har tænkt: Hold da op, jeg ville gerne være en flue på væggen, når de her personer får at vide, at de har otte halvsøskende, og det giver serien jo mulighed for”, siger Adam Kronegh.

Da Rigsarkivet arbejder under arkivloven, hvor der er en 75-års grænse, når det handler om personfølsomme oplysninger, var der en del formelle ting, der skulle på plads, før samarbejdet kunne starte.

“Vi skal selvfølgelig overholde og værne om arkivloven. Vores presseansvarlige, den juridiske chefkonsulent og ledelsen sagde heldigvis ja, på betingelse af at alle implicerede parter gav tilladelse. Både bobestyrere, domstole og berørte familiemedlemmer og arvinger. Og så fik vi en kontrakt med alt det formelle og arkivlovsmæssige på plads”, siger Adam Kronegh, som til april kan ses i sæson fire, hvor episoderne er forlænget fra 45 minutter til en time.

“En ting er, at jeg synes, arkivalier er dybt fascinerende. Men det kom bag på alle, også mig, at man kunne producere fængslende tv for så mange mennesker i alle aldre baseret på arkivalier, som for mange andre fremstår som noget røvkedeligt”, siger han.

De manglende brikker

Adam Kronegh har sin kontorplads bag nogle reoler i et kæmpestort fælleskontor med et bord midt i rummet, som medarbejderne bruger, når de holder pauser. I den ene ende af bordet ligger et stort puslespil med masser af puslebrikker, som er ved at blive lagt, og som alle kan byde ind på. Lidt længere henne på bordet ligger en stak krydsogtværser.

Pause eller ej. Puslespil og krydsogtværser går fint i spænd med det, som Adam Kronegh og kollegerne er optaget af og beskæftiger sig med: at finde manglende brikker og få dem til at passe sammen. Hans drivkraft er at finde mennesker og de ofte besynderlige historier, der gemmer sig i arkivet, som i virkeligheden ikke er så stort, som det syner på tv, hvor DR har filmet med droner. Men det er stadig imponerende.

Man lukkes først ind i en lufttæt sluse, som sørger for en konstant temperatur i magasinerne i den nyere bygning på Kalvebod Brygge ved havnefronten i København. Rigsarkivet er for nylig flyttet fra de historiske gamle bygninger over for Christiansborg, hvor det har ligget i 299 år. Mange vil sikkert huske det smukke gamle arkiv fra TV2's julekalendere om arkivnissen Pyrus.

Magasinforholdene på den nye adresse er noget af det ypperste, der findes til arkivalier.

De ligger stablet med en kasse i hver skuffe i de 14 meter høje og 40 meter lange reoler, som står på hjul, og som langsomt rykker fra hinanden, når man trykker på en knap, så man kan komme ind imellem reolerne. Inspirationen kommer fra et hollandsk kyllingeslagteri, hvor de frosne kyllinger blev opbevaret på samme måde som arkivkasserne i Rigsarkivet.

Det er højden på reolerne, der gør den orangegule truck til et nødvendigt arbejdsredskab. Adam Kronegh har truckcertifikat til trucken, som nærmest er blevet et ikon for tv-serien og bruges til at hente arkivalier frem fra arkivet. Certifikatet var medvirkende til, at han blev arkivdetektiven i tv-serien.

Trucken kan komme otte meter op i højden, og Adam Kronegh viser, hvordan man lige så snildt kan få fat i den arkivkasse, man har brug for, ved først at køre op i den lille lift, som lige kan rumme to personer, og derefter bruge en scanner, som får en robotarm med store gummidutter til nærmest at suge arkivkassen ud fra sin hylde.

Gamle klimadata dukket op ved et tilfælde

Tilbage på kontorpladsen peger Adam Kronegh på sin opslagstavle med utallige billeder, papirlapper og print.

“Ham der”, siger Adam Kronegh og peger på et billede af en ældre udseende mand i militæruniform med svungent overskæg.

“Han havde en meget mærkelig mission, som kan blive nyttig for os i dag. Han hed Mathisen og var en militærmand, som gik på tvungen pension efter krigen i 1864, hvor vi fik en ordentlig røvfuld”.

Efter pensionen skulle ­Mathisen finde noget andet at lave og begyndte at registrere data fra skibslogbøger.

Det er let at se, at Adam Kronegh er begejstret for de fire protokoller med brunnistret hårdt omslag, som indeholder Mathisens skibsdata. Han har med flot og klar håndskrift indført skibsnavne, årstal, position, lufttemperaturer og optegninger af søgræs i fine kolonner.

“De her data er helt unikke, fordi han også har registreret temperaturen. Det betyder, at lige så snart man indtaster en position i Google Maps, får du skibets position. Og med så meget data over så lang tid får vi faktisk et globalt historisk temperaturkort”, siger Adam Kronegh, som fandt protokollerne ved et tilfælde.

Han vil nu forsøge at puste liv i Mathisens data, og det er faktisk hans nye job i Rigsarkivet: At finde relevant materiale i de 450 kilometer lange arkivalier og stille det til rådighed, så det giver mening, eksempelvis for forskere.

Men selv om han har fået nye arbejdsopgaver, skal han stadig medvirke i sæson fem, som Rigsarkivet og DR er blevet enige om at lave.

“Jeg har spurgt kollegerne, om en af dem vil binde trådene sammen i serien, men de melder pas, så det bliver mig igen”, siger Adam Kronegh, som glæder sig til de nye optagelser.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen