Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
PalleRasmussen.jpg
Palle Rasmussen mener, at indførelsen af SU’en har været vigtig for Danmarks udvikling som videnssamfund.
Foto: Jesper Voldgaard

Ekspert: Uden SU’en havde vi ikke fået uddannelsesboom

SU’en har været afgørende for udviklingen af videnssamfundet og mønsterbrydergenerationen, mener ekspert.

Emneord:

Palle Rasmussen, lektor emeritus på Aalborg Universitet og ekspert i uddannelseshistorie, mener, at SU’en har haft en væsentlig betydning for den såkaldte mønsterbrydergeneration, der dimitterede i 70’erne og 80’erne. 

“SU’en faciliterede, at mange fra de lavere sociale lag kunne tage videregående uddannelser. Det var et væsentligt skridt, at man gav folk mulighed og rettigheder til at uddanne sig ved at indføre SU. Der var et ønske fra staten om, at man ville gøre det uafhængigt af forældrenes indkomst og velbefindende, hvorvidt den unge kunne studere”, siger han.

Palle Rasmussen mener, at indførelsen af SU’en har været vigtig for Danmarks udvikling som et videnssamfund.

“En sandsynlig udvikling uden indførelsen af SU ville være, at tilgangen til videregående uddannelser ville være blevet bremset i løbet af 70’erne. Der ville være mange, der ikke havde råd til eller mulighed for at tage en lang videregående uddannelse”, siger han.

Palle Rasmussen begrunder det med, at der er studier, der viser, at mindrebemidlede familier ikke har samme lånevillighed som familier med flere midler.

“Det er nok sandsynligt, at hvis SU’en ikke blev indført, så ville der være vokset private ordninger frem. En del unge ville dog ikke have fået en videregående uddannelse, hvis de skulle låne pengene”, siger han. 

Palle Rasmussen peger på, at SU’en stadig er relevant for mange unge i dag på trods af vores øgede levestandard.

“SU’en er og var vigtig, fordi det giver unge mennesker en sikkerhed til at gennemføre en uddannelse med ordentlige økonomiske vilkår. Det er vigtigt, i forhold til at de kan være selvstændige, men også i forhold til at udligne de økonomiske forskelle, der kan være blandt grupper fra forskellige samfundslag”, siger han.

SU’en har stadig ikke formået at gøre fuldstændig op med den sociale arv. Det begrunder Palle Rasmussen med, at den var bedst egnet til middelklassefamilier. Det var især den lavere middelklasse, der havde stor gavn af SU’en, mener han.

“Det er unge fra middelklassen, der har haft de bedste kulturelle forudsætninger, fordi deres forældre har været mere fortrolige med uddannelsessystemet”, afslutter Palle Rasmussen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen