Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Kvinde ved sø
Dagpengene er gennem tre årtier blevet udhulet, og det kan betyde, at tidligere forstander på ungdomsuddannelse Lone Andersen, som nu er ledig, kan blive tvunget til at flytte fra sit drømmehus, som ligger ved en lille sø på Fyn.
Foto: Hung Tien Vu

Dagpenge udhulet gennem 30 år– Lone Andersen kan miste sin bolig

For en gennemsnitslønnet akademiker dækker dagpenge nu kun 30-40 procent af lønnen, fordi taksten i 30 år ikke har fulgt lønudviklingen. Cand.mag. i pædagogik Lone Andersen er gået fra leder af ungdomsuddannelse til ledig. Hun kan være tvunget til at flytte fra sit hjem om få måneder.

Emneord:

På en blind, stille grusvej midt i den fynske kommune Nyborg ligger en smuk, stråtækt og hvidmalet gård fra 1777 omkranset af træer og en lille sø.

Dette var lidt af et drømmehus, som cand.mag. i pædagogik Lone Andersen og hendes mand købte for fire år siden. Et hus, som hun nu er bange for at blive tvunget til at flytte fra.

I august måned blev Lone Andersen nemlig opsagt som konstitueret forstander på en ungdomsuddannelse i forbindelse med sammenlægning af ungdomsuddannelser over hele landet. Og efter et par måneder som fritstillet med løn er Lone Andersen på dagpenge.

“Som forstander fik jeg virkelig mulighed for at prøve noget af. Så det er en omvæltning – også økonomisk – at gå fra en forstanderløn til dagpenge. Jeg får nu 14.000 kr. mindre ind på kontoen om måneden, og det kan vi altså virkelig mærke herhjemme”, siger Lone Andersen.

Den ene gavl på det gamle hus’ stråtag er skiftemoden, og planen var at skifte hele taget om kort tid. Lånet skal tages i banken, og det kan måske blive en udfordring, nu hvor Lone Andersen er på dagpenge.

“Konsekvensen kan derfor blive, at vi kun skifter stråene på gavlen i stedet for hele taget. Vi har talt meget om, hvordan vi kan spare på alle udgifter, så længe jeg er på dagpenge”, siger Lone Andersen.

Opsigelsen kom som lidt af et chok for hende.

“Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle opsiges, og da det skete, var det for sent at tegne en privat lønforsikring. Jeg havde været en stor del af den kommende udvikling i en årrække og havde ikke tænkt, at dette kunne ske. Det var måske naivt”.

Forringelser kunne afmonteres med et “ikke skræmmende tal”

For ledige på dagpenge bliver det sværere og sværere at få råd til at betale huslejen.

Hvis folk i stor stil vælger at melde sig ud af a-kasserne, kan det true hele den måde, vores arbejdsmarked er skruet sammen på

Michael Svarer, professor i økonomi og overvismand i Det Økonomiske Råd

De sidste 30 år er dagpengene nemlig blevet udhulet år efter år, da taksten ikke følger lønudviklingen.

Den aktuelle dagpengesats på 19.083. kr./md. før skat dækker nu bare mellem 30 og 40 procent af en gennemsnitsløn for en akademiker ansat i den private sektor, som ligger i omegnen 45.000-62.000 kr.

Dagpengene er over en lang årrække blevet reguleret med typisk 0,3 procent mindre end lønudviklingen. Med skattereformen i 2012 besluttede den daværende SFSR-regering med et bredt flertal bl.a. at finansiere topskattelettelser ved at “mindreregulere” alle overførselsindkomster med yderligere 5,2 procent. Heraf udmøntes de tre procent i årene 2020-23.

Det betyder, at satsen forringes med cirka én procent årligt. Samtidig øges forskellen mellem dagpenge og løn yderligere via et højere beskæftigelsesfradrag.

“Denne udhuling af dagpengene kunne afmonteres for et par hundrede millioner kroner, og det er ikke et skræmmende tal i forhold til de samlede offentlige udgifter på langt over 1.000 milliarder kr., så jeg forstår ikke regeringens modstand mod dette”, siger direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.

Akademikere kan også arbejde i Netto

De seneste måneder er bølgerne i medierne om ledige akademikere gået højt. De er luddovne og søger ikke arbejde eller føler sig for fine til at tage et job i Netto, har det blandt andet lydt.

Blot få hundrede meter fra Lone Andersens hus ligger den lokale Netto. Så hvorfor tager hun ikke arbejde der, som beskæftigelsesministeren har foreslået?

“Hvis jeg blev tilbudt et job i Netto, ville jeg da med glæde tage det, og jeg er heller ikke bleg for at søge job der. Men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg ville slå rødder der, og en arbejdsgiver ønsker jo at ansætte folk, som bliver. Han ved godt, at ansætter han en akademiker, bliver den person der ikke længe, men smutter, lige så snart vedkommende har fundet et arbejde inden for sit eget felt”, siger hun.

Mette Frederiksens regering er kommet under pres for at ændre forringelserne af dagpengene fra dele af fagbevægelsen. Og i januar måned meldte regeringens tre støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale samt også Dansk Folkeparti sig klar til at danne et politisk flertal for at sløjfe forringelserne. Men beskæftigelsesministeren har på vegne af regeringen afvist, fordi det bliver for dyrt.

Dagpengeordningen er ikke længere god nok

Ifølge en LO-rapport fra 2018 er bruttokompensationsgraden faldet med ni procentpoint siden 1995. Bruttokompensationsgraden måler dagpengenes størrelse i forhold til lønnen før skat. Det Økonomiske Råd beregnede i 2018 også, at dagpengesatsen i 1980 udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I 2025 vil satsen udgøre 44 procent.

“Udviklingen sætter hele systemet under pres, fordi den udhulede kompensation er sket, samtidig med at dagpengeperioden også er blevet nedsat. Bliver a-kassesystemet tømt for bidragydere, fordi forsikringen bliver for dårlig, vil det true hele det danske flexicurity-systems eksistens”, siger formand i Magistrenes A-kasse, Per Clausen.

Det er professor i økonomi og overvismand i Det Økonomiske Råd Michael Svarer enig i.

“Hvis folk i stor stil vælger at melde sig ud af a-kasserne, kan det true hele den måde, vores arbejdsmarked er skruet sammen på”, siger han.

Og noget tyder på, at et voksende antal danskere ikke mener, at dagpengeordningen længere er god nok. Ifølge tal fra Forsikring & Pension havde knap 340.000 tegnet en privat lønforsikring i 2018. Det er en stigning på 60.000 på bare et år. Siden 2010 er antallet steget med 250.000.

“At et stigende antal danskere vælger at tillægsforsikre sig oven på dagpengene, er netop et klart signal om, at mange mener, at kompensationsgraden i det eksisterende dagpengesystem ikke længere er god nok”, siger Michael Svarer.

Lone Andersen forstår ikke, hvorfor dagpengene ikke følger lønudviklingen. 

“Hvor meget skal ledige egentlig straffes? Dagpengene er jo en forsikringsordning, man har betalt til, som skal hjælpe en under ledighed i en periode. Det burde da som minimum følge lønudviklingen”, siger hun.

Arbejdsløshedsforsikring burde ikke blive udhulet år for år.

“For Finansministeriet betyder få hundrede kroner mere om ugen til en ledig i dagpenge ikke det store. For mig kan det beløb være afgørende. Jeg knokler for at ændre denne situation uanset dagpengesatsen. Men med fare for at lyde forkælet vil det betyde en stor forskel for mig og min mand med 2.000 kr. ekstra om måneden”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Lektorat i organisationskommunikation

Syddansk Universitet

BL - Danmarks Almene Boliger

Konsulenter til BL - Kurser og Rådgivning

BL - Danmarks Almene Boliger

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen