Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Arbejde1200
29 procent af de beskæftigede arbejder nu i småjob på højst 15 timer om ugen, tidsbegrænsede kontraktansættelser, vikar­arbejde eller er selvstændige uden ansatte.
rawpixel/Unsplash

Næsten hver tredje er løstansat

Næsten hver tredje dansker på arbejdsmarkedet er løstansat, viser nyt studie. Det er oftere kvinder end mænd, der har de usikre job. Og det er særligt udbredt blandt akademikere.

Emneord:

Antallet af løstansatte er i Danmark steget siden 2008. 29 procent af de beskæftigede arbejder nu i småjob på højst 15 timer om ugen, tidsbegrænsede kontraktansættelser, vikar­arbejde eller er selvstændige uden ansatte. Det er en anelse flere end i Sverige, Norge og Finland, viser et nyt studie, der er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Stigningen skyldes overordnet set, at flere studerende er begyndt at tage studiejob, siger en af forskerne bag artiklen, lektor Trine Pernille Larsen fra KU’s Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

“SU’en blev strammet i 2008, og boligpriserne er steget i de store byer. Som studerende kan det være svært at klare sig uden et studiejob, og det kan være med til at forklare stigningen”, forklarer hun.

Når man tager et nærmere kig på de enkelte brancher, viser der sig imidlertid også en anden tendens. Stadig flere akademikere i alle aldre arbejder som selvstændige uden ansatte eller har et job på under 15 timer om ugen.

“Antallet af akademikere, der er selvstændige uden ansatte, er steget fra 13 procent i 2008 til 17 procent i 2015, og småjob er blevet mere udbredt inden for den kreative industri, hvilket er en af de brancher, som beskæftiger mange akademikere”, siger Trine Pernille Larsen.

“Det kan der være flere forklaringer på. For det første ramte krisen Danmark hårdere end vores nordiske naboer. For det andet har en række politiske reformer gradvist stillet større krav til, at adgangen til sociale ydelser er bundet op på den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger hun.

For eksempel er dagpengeperioden blevet halveret og optjeningskravet fordoblet, SU’en er blevet strammet, og der er kommet flere krav til dem, der modtager sygedagpenge og kontanthjælp. Samtidig kræver det som udgangspunkt et overenskomstdækket job at modtage en række velfærdsgoder som pension, fuld løn under barsel, betalt efteruddannelse og privat sundhedsforsikring.

Problemet med løse ansættelser er, at det skaber en større følelse af usikkerhed hos lønmodtagerne, pointerer Trine Pernille Larsen.

“Særligt vikarer og dem på midlertidige kontrakter føler sig mere udsatte i forhold til både deres indkomst og deres ansættelse. Selvstændige og freelancere ser til gengæld ud til at føle sig mindre udsatte, måske fordi de i højere grad har valgt det frivilligt. De største problemer ligger altså hos dem, der egentlig gerne vil have fast arbejde, men ikke kan få det”, siger hun.

Prekariseringen er mere udbredt, end vi tror
Men tallene i undersøgelsen viser ikke problemets fulde omfang og udvikling, mener professor emeritus ved Roskilde Universitet Peter Olsén. Han er en af forfatterne til bogen “Prekarisering – og akademisk arbejde”, der er støttet økonomisk af Dansk Magisterforening.

“Omfanget og dynamikken i den prekarisering, der gør akademikeres – og andres – arbejdsbetingelser, ansættelsesforhold, indtægt og udviklingsmuligheder mere usikre, kan ikke fanges fuldt ud med de gængse statistikker. Tallene ser helt bort fra belastninger, der skyldes arbejdsmiljøet, de tæller ikke arbejdsløse med, og der er skjulte tal i forbindelse med den såkaldte “gig economy” med platformsarbejde”, siger Peter Olsén.

Derfor kan man ikke nøjes med at se på løstansatte for at forstå, hvordan akademikeres arbejde bliver stadig mere udsat, forklarer han.

“Usikkerheden og utrygheden rammer også de fastansatte, der på det danske arbejdsmarked relativt let kan fyres, og hvor sikringssystemerne svækkes, fx gennem reformer af dagpenge og tilbagetrækning. Det kan få ansatte til at acceptere ringere arbejdsforhold og i øvrigt afholde sig fra kritik af arbejde og ledelse”, siger Peter Olsén.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen