Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
StuderendeGruppearbejde1200
Foto: John Schnobrich

Undersøgelse: Studerende får mere feedback fra undervisere

De studerendes vurdering af feedback fra deres undervisere er blevet bedre de seneste tre år. Men studenterformand tvivler på, at der er sket reelle fremskridt.

Emneord:

Studerende ved landets universiteter har i flere år peget på, at underviserne ikke giver nok feedback og mangler ressourcer dertil, men nu viser en undersøgelse, at udviklingen tilsyneladende er vendt.

Fra 2017 til 2019 er andelen af studerende, der “i høj grad” eller “meget høj grad” får feedback fra deres underviser på fx opgaver, vokset fra 40 pct. til 48 pct., viser Dansk Magisterforenings studiestartsundersøgelse.

Ifølge Inger Askehave, prorektor for uddannelse på Aalborg Universitet (AAU), har AAU de senere år fokuseret meget på at sikre midler til undervisernes kontakt med de studerende. AAU går 10 procentpoint frem i undersøgelsen.

“Vi er presset økonomisk, men forsøger at holde hånden over kerneaktiviteter, som er vigtige. Det gælder også vejledningstimer, som er blevet øget nogle steder, hvor der var for få. Men vi har også været nødt til at skære i undervisernes forberedelse og oprettet større vejledninggrupper. Det er bare ikke nødvendigvis noget, de studerende mærker direkte”, siger hun.

Forkvinde for DM Studerende Ronja Ranvnskov kalder det “rigtig positivt, hvis de studerende føler, at de får mere feedback”. Hun mener dog samtidig, at den positive udvikling kan dække over reelle forringelser.

“Hvis du kigger på de enkelte uddannelser, er der store forskelle, og på især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er udviklingen præget af færre undervisningstimer og mindre kontakt mellem underviser og studerende”, siger Ronja Ravnskov.

Ligesom Inger Askehave peger Ronja Ravnskov på, at mange uddannelser har omlagt vejledning og feedback. De ændringer afspejler sig ikke i undersøgelsen, vurderer hun.

“Der er en generel tendens til, at feedbacken bliver lagt om fra at være individuel til at være på gruppebasis, ligesom man giver klyngevejledning frem for individuel vejledning. Og det giver selvfølgelig ikke en bedre kvalitet, når det bliver spredt ud over mange studerende”, siger hun.

Hun peger samtidig på, at 30 pct. af de studerende giver udtryk for, at de i “ringe grad “ eller “meget ringe grad” får feedback.

“Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at der fortsat er behov for, at universiteterne opprioriterer at give feedback til de studerende, og så skal de fokusere på, at det er den enkelte studerendes præstationer, der bliver bedømt, frem for tilbagemeldinger til hele hold. Det er jo afgørende, at den enkelte studerende har indsigt i sin egen udvikling”, siger hun.

Inger Askehave kalder det “utilfredsstillende”, at 30 pct. har givet negative svar.

“Det er enormt vigtigt, at man løbende får feedback på sin læringsprogression. 30 pct. er en stor andel, og hvis man går på en uddannelse og ikke føler, at man får feedback, så mener jeg, at man har et uholdbart læringsforløb”, siger hun.

Dansk Magisterforenings årlige studieundersøgelse er baseret på et spørgeskema, der er sendt ud til studerende i DM. Omtrent 1.600 studerende har besvaret spørgeskemaet.

 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Erfaren jurist til Landbrugsstyrelsen juridiske enhed i København

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Ekstern lektor til kursus i Idrættens organisering i teori og praksis

Københavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen