Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Dennis Nørmark
Nogle ledelser straffer brokkerøve, nejhatte og kværulanter, så der er et stort pres for at være meget positiv og selvrosende i mange organisationer. Derfor kan det være følsomt og blive opfattet som kritik, når man peger på pseudoarbejde, forklarer antropolog Dennis Nørmark.
Foto: Lars Bech

Stop pseudoarbejdet, og giv medarbejderne tidligere fri

300 medarbejdere i en stor dansk virksomhed har peget på arbejdsopgaver, der ikke giver mening. Det er modigt, mener antropologen Dennis Nørmark, som satte gang i processen med et oplæg om pseudoarbejde for medarbejderne

Emneord:

En af Danmarks største virksomheder har besluttet at identificere og stoppe pseudoarbejdet i virksomheden. Det er alt det arbejde, der reelt ikke skaber nogen værdi, ikke angår nogen og ikke giver nogen mening.

Det er antropolog Dennis Nørmark, som har guidet virksomheden til at gøre noget ved pseudoarbejdet. Han udgav i april 2018 sammen med Anders Fogh Jensen debatbogen “Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, og det er på baggrund af bogen og efterfølgende foredrag, at virksomheden er blevet opmærksom på det unyttige arbejde og har besluttet at handle på det.

Dennis Nørmark er positivt overrasket over, at det, som i udgangspunktet var tænkt som en debatbog, faktisk kan bruges til konkret at rydde op i virksomheden. Magisterbladet har været i kontakt med virksomheden, som ikke ønsker at stå frem, men som bekræfter, at man nu er inde i en proces, hvor man gør op med pseudoarbejde. Dennis Nørmark roser virksomheden for modet til at gå i krig mod pseudoarbejdet.

“Mange virksomheder har et panser og et image, som gør det svært at trænge igennem, så det kræver relativt reflekterende medarbejdere at se igennem det corporatefilter, der findes i alle virksomheder. Men hvis man har været længe nok i en organisation og er indsigtsfuld, kan man godt se det og føler ofte en forpligtelse til at handle”, siger Dennis Nørmark, som er antropolog, forfatter, foredragsholder og kommentator.
300 sedler med pseudoarbejde

Da han blev kontaktet af virksomheden, indgik de en aftale om, at han først skulle holde et foredrag for omkring 300 medarbejdere og efterfølgende lede en femtimers workshop med 25 ledere.

Efter foredraget blev medarbejderne opfordret til at bruge papir og kuglepen, som lå på alle stole, og pege på arbejdsopgaver, de synes er overflødige.

“Jeg var imponeret over, at der kom så mange konkrete forslag. De handler typisk om overflødig dokumentation, rapportering og måling, som de ikke ser nogen mening i, eller overheads, som bliver overgjort eller overperformet”, siger Dennis Nørmark.

Forsvinder dit arbejde sammen med pseudoarbejdet?
Der stod ikke navn på de cirka 300 sedler, som blev indsamlet i en stor postkasse til ledelsen. For den store skræk ved at gøre opmærksom på pseudoarbejde er, at man selv sidder med opgaver, som man godt ved ikke er så nyttige.

“Man vil jo nødigt selv pege på, at man laver noget, som er spild af tid. Derfor er det nødt til at være anonymt”, siger Dennis Nørmark.

Han mener, at det hænger sammen med mange organisationers hang til nærmest at kræve begejstrede medarbejdere på alle fronter. Når medarbejdere så nævner unyttige opgaver, kan det opfattes som kritik af ledelsen.

“Ledelsen kan hurtigt synes, at man skal straffe alle brokkerøve, nejhatte og kværulanter, så der er et stort pres for at være meget positiv og selvrosende.

Derfor bliver kritik ofte opfattet som udtryk for manglende engagement eller negativitet”, siger han.

Som medarbejder kan man således godt blive utryg eller ligefrem bange for at blive opfattet som kværulant, og for at ens arbejde ryger, hvis ledelsen får øje på, at man kan droppe flere arbejdsopgaver.

“Man kan selvfølgelig ikke vide, om nogle ledere vil omsætte pseudo­arbejdet i fyringer, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Men jeg kan sige til dem, at jeg ikke tror, det løser problemet. Det skaber ikke gladere medarbejdere og bedre produkter”, siger han.

Lad medarbejderne restituere og tænke
Dennis Nørmark siger, at hensigten med at udpege pseudoarbejde bestemt heller ikke er at afskaffe job rundt omkring i virksomhederne, og at alle organisationer har noget udviklingsarbejde, som de kan få lavet i stedet for pseudoarbejde, hvis de ønsker det.

“Men jeg beder altid om, at de overvejer, om folk bare kan gå hjem tidligere, i stedet for at man presser dem yderligere. Jeg foreslår, at de anerkender, at de har fået det mest værdifulde ud af dem, og så kan de godt sende dem hjem, så de kan restituere og tænke store tanker”, siger Dennis Nørmark.

Men for mange arbejdspladser stoler ikke på, at medarbejderne er voksne mennesker, som kan finde ud af at løse deres opgaver uden kontrol. Og det skaber frustrationer hos medarbejderne, når de gang på gang udarbejder rapporter, som skal godkendes ti forskellige steder, og de samtidig godt ved, at ingen har brug for det.

“Det skaber mistillid, og derfor handler det ikke alene om at afskaffe unyttigt arbejde, men også i høj grad om at skabe et arbejdsmiljø, hvor man har tillid til hinanden”, siger Dennis Nørmark.

Svært at spotte pseudoarbejde i en nulfejlskultur
I den virksomhed, som Dennis Nørmark har guidet for nylig, viste ledelsen stor villighed til at stoppe opgaver, som ikke gør nytte.

“Jeg havde regnet med, at lederne i workshoppen ville bruge lang tid på at forsvare pseudoarbejde, men det var få, der gjorde det. De var ekstremt ærlige, og der var intet stort ønske om at beskytte stillinger og positioner. Det var virkelig befriende”, siger Dennis Nørmark.

Så åbent kan man ikke tale alle steder, og derfor er det hans indtryk, at folk har det godt med hinanden i virksomheden.

“Hvis det var et sted med spidse albuer og nulfejlskultur, ville det være sværere. Jeg tror, det er en sympatisk virksomhed, og derfor kan det lade sig gøre”.
Konkrete og klare beslutninger

Hans rolle i workshoppen var at få lederne til at blive konkrete og træffe klare beslutninger. Derfor var det vigtigt for ham at insistere på at fjerne de opgaver, de alle sammen var enige om ikke gjorde nogen forskel.

“Ledere kan have en tendens til at blive lidt for ukonkrete og bruge ord som “reducere omfanget af”, “mere fokus på” eller “mindre af”. Men det er ikke godt nok. Jeg ved bare, at når man bruger så bløde formuleringer, sker der typisk ikke en skid”, siger Dennis Nørmark.

Derfor var det hans rolle at sige: “Kan vi blive enige om at fjerne det? Hvem vil stå for at fjerne det? I stedet for at sige, at vi skal bruge mindre tid på overdådige interne PowerPoint-præsentationer, kan vi så ikke aftale, at de for fremtiden ikke indeholder andet end tekst og kun billeder, når de illustrerer en pointe. Ikke når de bare er til pynt”.

“Det betød meget for mig hele tiden at være den lidt trælse, der sagde: “Prøv at høre, det der er ikke konkret nok. Inden I får set jer om, er det tilbage””, siger han.

Dennis Nørmarks rolle er udspillet, for han ønsker ikke, at hans arbejde skal blive til endnu et langvarigt konsulentjob med målinger og rapporteringer.

“Det er vigtigt for mig at skære mig ud af processen relativt hurtigt og sige til folk, at de selv må bære den videre. For hvis der ikke er nok interesse på baggrund af den dag, vi har haft, er motivationen ikke stor nok, og den kan jeg ikke skabe. Så de må arbejde videre selv”, siger han.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen