Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Undgå tidsspilde og få mere i løn

Et stigende antal magistre kalder efteruddannelse spild af tid. Men især én type efteruddannelse er investeringen værd, hvis højere løn er målet.

Emneord:

Det er ikke, fordi cand.mag. Palle Lykke Nielsen har noget imod efteruddannelse.

Han arbejder med salg af lægemidler i medicinalvirksomheden Bayer, en koncern, der ifølge Palle Lykke Nielsen investerer mange ressourcer i efteruddannelse.

“Jeg mener faktisk, at ideen om efteruddannelse er fantastisk, og jeg er også heldig at være jævnligt af sted”, siger han.

Alligevel er han blandt de otte pct., der i Dansk Magisterforenings undersøgelse af efteruddannelse har vurderet, at deres efteruddannelse har været “spild af tid”.

Så mange synes, at efteruddannelsen har været spild af tid

2019 8 % 2017 4,5 % 2013 3,3 % Kilde: Dansk ­Magisterforening og Magisterbladet

Kurserne i sig selv fejler sjældent noget, understreger han.

“Der er som regel ikke et problem med kvaliteten, og jeg har haft mange gode efteruddannelser. Men skal jeg kigge tilbage med kritiske briller, så er der ikke mange af dem, der har skabt en varig gevinst eller nogen forandring efterfølgende for hverken mig selv eller mit firma”.

Udfordringen er at få brugt de nye værktøjer og den nye viden i praksis.

“Man kommer hjem og er egentlig tændt, nu skal der ske noget, men så rammer hverdagen, rutinen og trægheden i organisationen”.

Palle Lykke Nielsens erfaring er langtfra enestående. Den amerikanske uddannelsesforsker Robert Brinkerhoffs undersøgelser af efteruddannelse har vist, at kun 15 pct. af deltagerne anvender de nye kompetencer på en måde, der fører til konkrete og værdifulde resultater for virksomheden.

Ifølge Brinkerhoff er udfordringen, at kun 20 pct. af effekten af efteruddannelsen opnås i forbindelse med selve undervisningen. De resterende 80 pct. skal hentes hjem før og efter i form af velgennemtænkt forberedelse og opfølgende aktiviteter. Brinkerhoffs såkaldte 40-20-40-model indebærer altså, at man skal fokusere 80 pct. af sin energi på aktiviteter før og efter kurset.

Bjarne Wahlgren, sociolog og professor i voksenpædagogik ved Aarhus Universitet, peger tilsvarende på, at manglende anvendelse af viden fra efteruddannelse typisk skyldes, “at man ikke har behov for den konkrete uddannelse eller ikke mulighed for at anvende den efterfølgende”.

“En del af dem, der tager efteruddannelse, gør det nok uden at de oplever et konkret og aktuelt behov, måske fordi det er på tide, måske fordi det forventes af dem, eller måske fordi, der simpelthen er opstået en mulighed. Så er det jo nærliggende, at det efterfølgende kan opleves som tidsspilde”, siger han, og fortsætter: ”Man skal sikre, at der er sammenhæng mellem behovet for kompetence og indholdet i kompetenceudviklingen”.

Mio. af kroner spildt på skoleledere

Men selv når det gælder meget ambitiøse og ressourcekrævende efteruddannelsesinitiativer, er der ingen garanti for målbare effekter. For at rette op på et massivt uddannelsesefterslæb fik offentlige institutionsledere som led i trepartsforhandlingerne i 2007 ret til at tage en diplomuddannelse i ledelse.
Mere end 12.000 benyttede sig af efteruddannelsestilbuddet, der har kostet 800 mio. kr. På skoleområdet, hvor ca. tre ud af fire skoleledere benyttede sig af tilbuddet, er effekten imidlertid udeblevet, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Hverken når det gælder lærernes sygefravær, der udgør en stor økonomisk belastning for skolerne, eller elevernes færdigheder, der er en grundlæggende del af folkeskolens formål, har uddannelsessatsningen ændret noget.

“En uddannelsessatsning i denne størrelsesorden bør nok afspejle sig i såvel sygefravær som elevernes basale færdigheder, men vi fandt ingen effekt”, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf, chefkonsulent hos EVA.

Hun vurderer, at indholdet i diplomuddannelserne kan spille ind på resultaterne.

“Det er generelle ledelseskompetencer, man uddannes i, men forskningen viser, at det især er den aktive, pædagogiske og involverende faglige ledelse, der kan skabe forandringer”, siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Palle Lykke Nielsen mener, at virksomheden Bayer godt kunne få et større udbytte af hans efteruddannelse.

“Jeg tror, at det handler om at blive bedre til at forventningsafstemme, hvad det egentlig er, vi skal og vil have ud af kurserne. Jeg tror også, at udbyttet bliver større, hvis din nærmeste leder på en eller anden måde tager stilling til, hvordan ikke bare du, men hele teamet kommer videre med det, der kommer med hjem, så det ikke bare er noget, der angår den enkelte”.

Bjarne Wahlgren er enig.

“Hvis man skal tilrettelægge et kompetenceforløb, så man får mest muligt ud af det, skal man satse på anvendelsessituationen. Den skal være gearet til at tage imod dem, der kommer tilbage med de nye kompetencer. Det er klart, at det indebærer, at ledelsen planlægger og organiserer arbejdet sådan, at det lærte faktisk kan bruges”.

Lønnen rykker

For nogle lønmodtagere har det lærte i sidste ende også en effekt på lønnen, viser en række undersøgelser fra VIVE (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Og for højtuddannede tyder det på, at især diplomkurser er en god investering.

“Der er ganske store effekter på beskæftigelse og løn af at tage et diplomkursus. Efter fire år er løn­gevinsten i gennemsnit 2.000 kr. om måneden”, siger Nicolai Kristensen, økonomiprofessor ved VIVE.

Ifølge Nicolai Kristensen er det især diplomuddannelser inden for ledelse, der skaber den positive effekt.

Mindre lønsomt er anstrengelserne ved at tage en masteruddannelse. Når det tages i betragtning, at masteruddannelser udgør en tidsmæssigt stor investering, også i fritiden, betegner Nicolai Kristensen løneffekten som “marginal”.

Det tyder ifølge Nicolaj Kristensen på, at der er et element af “forbrug” forbundet med akademikeres masteruddannelser.

“Mange af kursisterne på masteruddannelserne tager dem formentlig fordi de godt kan lide at uddanne sig. Man skal tænke på, at når en magister tager efteruddannelse, så har du at gøre med en person, der allerede har meget uddannelse. Den begrænsede løneffekt afholder ikke denne gruppe fra at deltage, fordi der simpelthen er en glæde forbundet med det i sig selv”.

Akademikere i staten: 82 mio. kr. til kompetence­udvikling

Er du ansat på en statslig arbejdsplads, kan du fra september søge om penge til efteruddannelse fra Den Statslige Kompetencefond. Den Statslige Kompetencefond er en del af overenskomstaftalen fra 2018, og akademikerne har i alt 82 mio. kr. at gøre godt med. Hvem kan søge? Alle omfattet af en akademisk overenskomst. Ansøgningen skal dog være godkendt af nærmeste leder. Hvor meget kan man søge? Der er ingen øvre grænse. Hvad kan der søges støtte til? Uddannelses- og kursusgebyr (ekskl. moms), materialer, transport (ifølge statens kilometergodtgørelse), ophold. Der kan ikke søges støtte til løn- og vikarudgifter. Arbejdspladsen skal også betale Det er et krav, at arbejdspladsen også er med til at betale for kompetence-udviklingen. Fx i form af udgifter til dækning af arbejdstid. Kilde: DM

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen