Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
052019_p36
Jacob Nielsen

Nye stemmeregler skal give flere kampvalg

Kun hvert 17. medlem stemte til det seneste politiske valg i DM. Den sløje valgdeltagelse får hovedbestyrelsen til at foreslå nye valgmodeller, som er til afstemning på DM’s kongres den 25.-26. maj.

Emneord:

Kan en fagforening troværdigt sige, at den engagerer og repræsenterer alle sine medlemmer, hvis kun hvert 17. medlem gider stemme til de politiske valg?

Spørgsmålet melder sig efter sidste års valg til DM’s hovedbestyrelse, sektorbestyrelser og landsklubber. Her var den samlede stemmeprocent på blot 6 procent. Det er halvt så mange som i 2015, hvor 11,6 procent afgav stemme.

De lave stemmeprocenter har fået hovedbestyrelsen til at foreslå en ændring af valgsystemet, der giver medlemmerne mere indflydelse og gør det lettere at engagere sig politisk. Hovedtanken er, at man fremover kan stemme på alle kandidater og ikke kun kandidater fra ens egen sektor, siger formand Camilla Gregersen.

“I 2015 strammede det daværende repræsentantskab reglerne for, hvem man kunne stemme på, og det er nu det, vi igen vil ophæve. Det er simpelthen kontraproduktivt. Vi i hovedbestyrelsen ønsker et levende medlemsdemokrati, hvor alle har lyst til at være med og gøre deres indflydelse gældende, og det skal valgformen understøtte”, siger Camilla Gregersen.

DM har ambition om at være en engagerende, organiserende fagforening. Hvordan hænger det sammen med en stemmeprocent på 6?

“Den historisk lave stemmeprocent skyldtes netop stramningen i 2015, hvorefter man kun kunne stemme indenfor et begrænset område. Indenfor flere områder var der kun én liste, og der var fredsvalg på flere områder og derfor en valgprocent på nul. Så dette meget stramme system var en fejl – og det håber jeg bliver lavet om”, siger Camilla Gregersen.

 

Hovedbestyrelsens forslag til nye valgregler

Hovedbestyrelsen foreslår, at DM’s medlemmer fremover kan stemme på lige den kandidat, de ønsker. Valglisterne behøver derfor ikke at følge en bestemt sektor, men kan også knytte sig til brancher, politiske eller faglige temaer, geografi eller andet, der ligger inden for DM’s formål. I dag kan medlemmer alene stemme på en kandidat eller liste fra den sektor, de selv er medlem af. De studerende skal dog efter eget ønske holde separate valg om to pladser i hovedbestyrelsen. Derudover skal pensionister have stemmeret. Hovedbestyrelsen skal skæres ned fra 23 medlemmer til 15, der til gengæld skal mødes oftere. Fordi én plads skal være sikret DM’s formand, og to pladser er reserveret til de studerendes eget valg, vil der være 12 pladser, der skal stemmes om. Ledersektionen er desuden garanteret og begrænset til én plads i hovedbestyrelsen uanset stemmefordeling. Hovedbestyrelsen har derudover fremlagt to forskellige valgmodeller. Et flertal i hovedbestyrelsen foretrækker model 2, mens et mindretal foretrækker model 1. Kongressen kan naturligvis også vælge at forkaste begge modeller og fortsætte som nu. I model 1 bliver sæderne i hovedbestyrelsen fordelt udelukkende efter stemmeprocent – ud over de pladser, der er reserveret til formanden, de studerende og lederne. I model 2 bliver yderligere fem af hovedbestyrelsens pladser reserveret til fem forskellige sektorer. De resterende seks pladser er der frit valg om præcis som i model 1.

Mere frihed i ny model
Hovedbestyrelsen lægger to modeller for nye valgsystemer frem for kongressen den 26. maj. Modellerne er grundlæggende ens, på den måde at de vil gøre det muligt for medlemmer at stemme frit på kandidater fra alle sektorer. Se de nærmere detaljer i faktaboksen på næste side.

I dag er reglerne sådan, at privatansatte medlemmer kun kan stemme på privatansatte, offentligt ansatte på offentligt ansatte og så videre. Det passer dårligt med den måde, medlemmerne opfatter sig selv på, mener Janne Gleerup, der sidder i hovedbestyrelsen.

“For det første er der mange medlemmer, som ikke skænker det en tanke, hvilken sektor de hører under. For dem er de bare medlem af DM. For det andet har vi et dynamisk arbejdsmarked, hvor man ofte skifter mellem job og også sektorer. Derfor er det oplagt at tænke over, hvordan vi skaber en helhed for medlemmerne på tværs af arbejdsmarkedet”,
siger Janne Gleerup.

Hun håber, at et frit valg mellem alle kandidater vil give en bedre politisk debat og skærpet konkurrence mellem de opstillede.

“Det øger kravet til kandidater om at ulejlige sig med at oplyse om, hvad man vil, og hvad man vil præstere. Og det øger potentialet for kampvalg, hvis kandidaturet faktisk skal på prøve. Det er en vigtig demokratisk kvalitet”, siger Janne Gleerup.

“Det sætter også større fokus på, at kandidaterne tager et politisk ansvar for, hvor DM skal hen som samlet organisation. Man kan ikke bare tillade sig at fokusere på sine egne kæpheste. Som offentligt ansat kandidat skal man også kere sig om, hvad der sker i den private sektor – og omvendt”.

Studerende skal stemme for sig selv
Valgdeltagelsen var sidste år særligt lav blandt de studerende, hvor blot 1,5 procent afgav en stemme.

Ronja Ravnskov, der har været forkvinde for DM Studerende siden august og er medlem af hovedbestyrelsen, har brugt meget tid på at undersøge årsagerne til den lave stemmeprocent, forklarer hun.

“For det første var der ikke kampvalg. Der var præcis det antal opstillede, vi skulle bruge. Det lægger selvfølgelig en dæmper på gejsten til at promovere valget, og samtidig er der i virkeligheden ikke så meget at stemme om for medlemmerne”, siger Ronja Ravnskov.

“En anden forklaring er, at vi netop havde haft formandsvalg i august, og derfor har det måske virket mærkeligt at skulle stemme igen et par måneder senere og endda samtidig med univalget. Der kan godt have været en træthed inde over, tænker jeg”.

Hovedbestyrelsen lægger op til, at de studerende fremover skal holde et separat valg om to faste pladser i hovedbestyrelsen. Det glæder Ronja Ravnskov.

“Det vil betyde, at vi kan styre processen mere selv – og måske komprimere forløbet, så det ikke kører over mange måneder og på tværs af semestre. Vi får den kontrol, der gør, at vi bedre kan engagere de studerende”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen