Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
052019_p22

Løgnen om København og de andre storbyer

Medier og politikere tegner et billede af storbyer fyldt med højtlønnede, cafe latte-drikkende akademikere, mens provinsen bliver sejlet agterud. Men det er faktuelt forkert. Seks af de 15 fattigste postnumre i Danmark ligger i storbyerne, hvor den interne polarisering stiger.

Emneord:

I København og landets øvrige storbyer bor de højtlønnede, forkælede og velbemidlede, mens de hårdtarbejdende og jordnære med lavere indkomster bor i provinsen eller ligefrem i Udkantsdanmark eller den rådne banan.

Sådan et indtryk kan man nemt få, hvis man har fulgt den offentlige debat de seneste år. Det synspunkt bliver brugt som argument for alt fra udflytning af arbejdspladser og uddannelser til at sende flere penge fra København til udkantskommunerne.

Men debatten føres på et faktuelt forkert grundlag. Det viser de tørre tal. Og det siger de eksperter, som Magisterbladet har talt med.

Fx har København to af Danmarks fattigste postnumre. Det ellers hippe Nørrebro og det stadig mere populære Nordvestkvarter har en gennemsnitsindkomst, som ligger under den gennemsnitlige indkomst eksempelvis på Bornholm, Lolland og i Vesthimmerland.

“Man sætter ofte lighedstegn mellem et økonomisk og et geografisk Udkantsdanmark – jo længere fra hovedstaden des fattigere. Men det holder ikke. Man skal fx ikke mange kilometer væk fra Rådhuspladsen, før man finder nogle rigtig fattige områder”, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik udarbejdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tilbage i 2017 en analyse af Danmarks fattigste postnumre. Den viste, at Nørrebro – lige midt i København – med en gennemsnitlig indkomst på 194.338 kr. er placeret som det femtefattigste postnummer i Danmark. Nordvestkvarteret i København ligger med 199.131 kr. lige efter som nummer syv.

Gennemsnitsindkomsten i København er desuden under landsgennemsnittet og 20.000 kr. lavere end i Jylland.

 

Spidskandidat i Midt- og Vestjylland for Liberal Alliance Alex ­Vanopslagh havde den 2. april et debat­indlæg i Politiken, som er et godt eksempel på, at debatten om København versus provinsen føres sådan, at københavnerne fremstilles som primært højtlønnede og højtuddannede.

Her omtalte han, at københavnerne, i stedet for fokus på familie og lokal forankring, som man har i det “konkrete Danmark” i provinsen, typisk har universitetsbaggrund og vægter bæredygtighed, kreativ udfoldelse, selvrealisering, politisk korrekthed og globalt udsyn meget højt. Og så drikker de fleste københavnere glutenfri cafe latte i stedet for sort kaffe.

“De færreste i det konkrete Danmark kan leve af ævlebævlesnak om verdensmål eller store forkromede seminarafholdelser. Dét er i høj grad et storbyfænomen”, skrev Alex Vanopslagh.

Allerede tilbage i 2013 på Dansk Folkepartis årsmøde udtalte Pia Kjærsgaard som partiets daværende værdiordfører, at den politisk korrekte elite truer de danske værdier med en forkærlighed for caffe latte, designertøj og arkitekttegnede møbler.

Folketingets nuværende formand har ved flere lejligheder udtrykt bekymring for, at Danmark er ved at blive delt mellem en overlegen storbyelite og en underkendt provins.

“Jeg er bekymret for, at vi – ikke i morgen, men en dag – bliver to forskellige folk i det lille land, vi er. At der er dem i provinsbyerne, som føler sig meget underkendte, og at der er dem i de store byer, som føler sig meget overlegne”, sagde Pia Kjærsgaard i 2016 til Berlingske.

Men billedet af storbyer som et sted for rige, elitære mennesker er forkert, fordi storbyerne internt er præget af en stigende polarisering. Danmarks fattigste postnummer ligger i landets fjerdestørste by, Odense NØ, med en gennemsnitlig indkomst på 173.698 kr. Faktisk er Danmarks fire største byer alle sammen repræsenteret blandt de 15 fattigste postnumre i landet, viste Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse fra 2017.

“Vi har polarisering på flere måder. Generelt er der en polarisering mellem rig og fattig, som også gælder internt i de danske storbyer, som i sig selv er blevet mere og mere polariseret med meget rige og meget fattige områder”, siger Lars Andersen.

Københavnerbashing på et forkert grundlag
På en række andre socioøkonomiske områder halter København også efter resten af landet, viser en nærmere undersøgelse af fakta. Vi nævner i flæng:

Hovedstaden har flere langtidsledige. I februar måned 2019 var der i København 4,5 procent fuldtidsledige af arbejdsstyrken. I Region Midtjylland var der bare 3,5 procent, mens der i Region Sjælland og Syddanmark var 3,6 procent. Kun Nordjylland kom med 4,2 procent fuldtidsledige tæt på niveauet i København.

Københavnere dør også typisk i en yngre alder end folk andre steder i landet. Middellevetiden i København var 78,6 år i 2017. Det er næsten tre år mindre end i Region Midtjylland, hvor middellevetiden var højest.

København huser ca. 10 procent af landets befolkning, men har der­imod 15 procent af landets langtidsledige, 22 procent af landets hjemløse, 17 procent af landets stofmisbrugere, 16 procent af de narkorelaterede dødsfald og 13 procent af boligudsættelserne, oplyser kommunen på baggrund af nøgletalsrapporten “Status på København 2018”.

“Den diskrepans skal man huske at tage med, når man diskuterer, om København er rig eller fattig i forhold til Udkantsdanmark. Det ensformige billede, der er af, at København kun er en by for eliten, er ikke retvisende”, siger socialborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R).

“Det er uomtvisteligt, at København har nogle mennesker med rigtig høje indtægter, men der er også en anden side af mønten. Og det er, at en storby tiltrækker flere udsatte borgere fra resten af landet. Var bydelen Nørrebro en kommune, ville den være landets fattigste”, siger Mia Nyegaard.

Kigger man på disse tørre fakta, så har der i nogle år været en københavnerbashing på et forkert grundlag. Det mener lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Høgni Kalsø Hansen, som forsker i byernes økonomiske dynamik med fokus på koblingen mellem branche og uddannelse samt human kapital, innovation og arbejdskraftens mobilitet.

“Mange af de ting, der foregår omkring udflytning fra København, sker på baggrund af en opfattelse af, at hovedstaden stjæler fx arbejdspladser og fokus fra de andre kommuner i landet. Det er en uheldig diskussion og et meget ensformigt billede af Øst- og Vestdanmark, fordi der i høj grad generaliseres”, siger han.

Det er ikke et nulsumsspil
By- og regionalforskeren mener, man i diskussionen om København versus Udkantsdanmark glemmer, at den udvikling, der foregår i København, ikke nødvendigvis sker på bekostning af, hvad der sker andre steder. Det er nemlig ikke et nulsumsspil, hvor man risikofrit kan flytte dele af udviklingen i København rundt til alle mulige andre steder.

“I København har man postnumre med både store grupper af studerende og lavindkomstgrupper med sociale problemer, ligesom man har i nogle ydreområder”, siger Høgni Kalsø Hansen og fastslår, at der i øst-vest-debatten er en tendens til blandt både medierne og politikerne at kategorisere meget forenklet.

“Det er uheldigt. Der er fx områder i Vestdanmark, hvor det fungerer ganske udmærket med virksomheder, der har masser af ordrer i bogen, og som ansætter, mens der er masser af steder i København, hvor befolkningssammensætningen minder om det typiske billede, vi har af Udkantsdanmark”, siger Høgni Kalsø Hansen.

Når der er opstået vedvarende kritiske angreb på København de seneste år, har det ifølge Høgni Kalsø Hansen udgangspunkt i krisen i 2008, hvor der var faldende beskæftigelse i mange yderområder i landet med fx traditionel industriproduktion. I den periode gik det væsentligt bedre for København og i det hele taget for andre storbyer i den vestlige verden. Men tilbage i 1993 var København tæt på at gå fallit, mens det gik godt andre steder i landet.

“De skift i overordnede udviklingstendenser tilgodeser nogle typer af geografier på nogle tidspunkter frem for på andre tidspunkter, og dem må man også have med ind i regnestykket”, siger Høgni Kalsø Hansen.

Når Alex Vanopslagh deltager i øst-vest-debatten, så er det ikke, fordi han køber ind på fortællingen om, at københavnerne skummer fløden, mens indbyggerne i provinsen er meget dårligere stillet.

“Mit indlæg går på værdikonflikten mellem især København og Aarhus på den ene side og Udkantsdanmark på den anden side, og ikke på hvem der er og ikke er velstillet”, siger Alex Vanopslagh.

Selvom fakta viser, at der er polarisering i København, og storbyen ikke bare er den rige, kreative klasse, så mener Alex Vanopslagh, at tendensen er klar.

“Der er en tendens til en ensretning af en art på de værdimæssige spørgsmål i København, hvor holdninger fra den yderste venstrefløj er på fremmarch i den politik, der føres. Det tror jeg i høj grad kommer fra miljøet på universiteterne, hvor man lægger vægt på de politisk korrekte værdier. Den forsøger jeg at tale op imod”, siger han.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen