Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AU_1200

Dimittender skal alligevel tilbage på skolebænken

Tidligere studerende fra Aarhus og Aalborg Universiteter er blevet fejlinformeret i den såkaldte ECTS-sag. Gymnasielærerer med pædagogikum havde først fået dispensation fra at blive sendt tilbage på skolebænken, men dette gælder ikke længere.

Emneord:

De dimittender med pædagogikum, som var omfattet af Aalborg og Aarhus Universiteters administrative ECTS-fejl, kan alligevel ikke ånde lettet op og nyde deres tilværelse som færdiguddannede gymnasielærere.

De skal tilbage på skolebænken, hvis de vil undervise i gymnasiet. Det fremgår af en mail, som Undervisningsministeriet har sendt til Magisterbladet.

Forkvinde for Dansk Magisterforenings studerende, Ronja Ravnskov, kalder kovendingen helt vildt utjekket.

“Jeg synes, at det er dybt problematisk, at det i sidste ende er de studerende og dimittenderne, som bliver brugt som en slags boksebolde for ministerierne. Jeg har personligt været i kontakt med dimittenderne i Aarhus, og de fortæller, at den her sag har store konsekvenser for deres liv og hverdag”, siger Ronja Ravnskov.

I henholdsvis juni og december kom det frem, hvordan mere end 300 tidligere eller nuværende studerende manglede 30 ECTS-point i deres tofaglige kandidatuddannelse.

Universiteterne havde i en årrække glemt at forlænge en række uddannelsers sidefag, hvilket betød, at de studerende ikke havde optjent det nødvendige antal ECTS-point til, at uddannelsen levede op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav.

Dem med pædagogikum var ikke berørt
Flere gymnasielærere skulle derfor tilbage på universitetet for at færdiggøre deres uddannelse, mens de, som allerede havde gennemført pædagogikum, kunne ignorere fejlen og undervise alt det, de ville.

Sådan skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet i hvert fald i en instruks til Aalborg Universitet den 7. juni sidste år. Det samme sagde Aarhus Universitets vicedirektør, Kristian Thorn, i et interview til Magisterbladet den 19. november sidste år.

Men nu viser det sig alligevel, at alle – også dem med pædagogikum – forventes at optjene de manglende ECTS-point, såfremt de vil arbejde som gymnasielærere.

Sådan skriver Undervisningsministeriet i en mail til Magisterbladet:

“Undervisningsministeriets praksis er, at hvis en leder på en gymnasial institution, for eksempel i lyset af sagerne med kandidater fra Aalborg Universitet og de aktuelle sager med kandidater fra Aarhus Universitet, bliver opmærksom på, at der hos en lærer, der allerede har gennemført pædagogikum, er faglige mangler (fx som følge af manglende sidefagsforlængelse), skal denne tage initiativ til at iværksætte efteruddannelse og supplering for den pågældende i henhold til kravene om faglige kompetencer, herunder kravene til bestemte antal ECTS-point”, står der i mailen. 

Undervisningsministeriet: Det har altid været planen
Ifølge Undervisningsministeriet har det hele tiden været planen, at de over 300 dimittender fra ECTS-sagerne på Aarhus og Aalborg Universiteter skulle indhente den manglende undervisning.

Men på Aalborg Universitet har de intet hørt om denne regel, før universitetsavisen Omnibus skrev om sagen i begyndelsen af marts. Det fortæller studiechef ved Aalborg Universitet Lone Vestergaard. 

“Sidst vi hørte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, var, da de sendte os instruksen i juni. Så den må vi forholde os til, indtil vi får andet at vide”, siger Lone Vestergaard.

Kristian Thorn fra Aarhus Universitet ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til Magisterbladet, at Aarhus Universitet også bare har fulgt den instruks, de er blevet givet af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 21. december sidste år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver i en mail til Magisterbladet, at det er gymnasiernes og ikke universiteternes ansvar at følge op på, om de berørte dimittender med pædagogikum har de faglige kompetencer, gymnasieloven kræver.

Gymnasiernes eget ansvar
Ansvaret ligger derfor nu på de enkelte gymnasierektorer, som skal tjekke, hvorvidt deres nuværende og fremtidige ansatte har faglige mangler.

Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø bekræfter, at rektorerne har fået en ny opgave på hånden, da de ikke tidligere har været opmærksomme på ansatte fra Aalborg og Aarhus Universiteters manglende ECTS-point.

“Vi kendte ikke til fejlen, da de pågældende undervisere blev ansat, så vi skal nu løse problemet. Dette gør vi gerne, da vi ønsker, at gymnasierne har så kompetente undervisere som muligt”, siger Birgitte Vedersø.

Hun forklarer, at Danske Gymnasier lige nu er i dialog med Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvem der skal betale for uddannelserne til de ramte dimittender.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen