Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
042019_p34

6 gode råd: Sådan taler du med din chef om barsel

Selvom der er kommet mere fokus på barsel til mænd, findes der stadig mange arbejdspladser, hvor der ikke er kultur for, at far tager lang barsel. Det betyder også, at det kan være svært at bede chefen om barsel – især fordi det ikke nødvendigvis er en rettighed. Her er derfor seks gode råd til, hvordan du tager snakken med din chef.

Emneord:

Husk tidsfristerne og dine rettigheder 
Der er selvfølgelig forskel på, om du arbejder på en arbejdsplads med en overenskomst, når du som mand eller medmor gerne vil have ­orlov. Som udgangspunkt har du ret til fravær i to uger efter fødslen, og I har som forældre ret til 32 ugers fravær uden løn, som I selv fordeler mellem jer. Barselsloven vil for de fleste give ret til dagpenge under orloven.

Hvis du er i tvivl om, du har ret til løn, kan du altid ringe til DM og få hjælp. Uanset hvad skal du som ikke-fødende forældre varsle din arbejdsplads senest fire uger før forventet fødsel, hvis du vil afholde de to ugers orlov. Senest otte uger efter fødslen skal du meddele din arbejdsgiver, hvornår og hvor længe du vil have orlov.

Vær ligeglad med, hvad andre tænker
Selvom du har ret til orlov, kan det alligevel føles svært at bede sin chef om orlov. Måske arbejder du i en organisation, hvor der på ingen måde er kultur for, at du som far og medmor tager lang barsel ­– ­eller måske arbejder du i en afdeling, hvor der ligefrem bliver set ned på det at tage barsel. Hvis du gør det, må du prøve at glæde dig over, at du tør gå foran.

Hvis det ikke dur for dig, så kan det måske være en hjælp at tænke over, hvad worst case-scenario er. Er du for eksempel bange for, at du aldrig vil få den lederstilling, du drømmer om? Hvis du tror, at barselsorloven vil stå i vejen for det mål, er du så i virkeligheden ansat det rigtige sted? Dit ønske om at tage barselsorlov kan dermed også være en god anledning til at genoverveje, om dit værdisæt matcher din arbejdsplads, og dermed også om du er på en arbejdsplads, som du på sigt ønsker at være på.

Forbered dig
Hvis din ansættelsesaftale eller overenskomsten ikke giver dig ret til løn under orlov, så må du forsøge at forhandle dig frem til det, du gerne vil opnå. Og ligesom med alle andre forhandlinger spiller du dine kort bedst, hvis du forbereder dig grundigt. Det bedste, du kan gøre, er at finde ud af, hvad det egentlig er, du ønsker.

Vil du gå efter 12 ugers orlov med løn, eller er orloven så vigtig for dig, at du er villig til at betale en eller flere måneder selv? Er det vigtigt for dig, at din orlov er sammenhængende, eller er det okay, at den bliver spredt ud over flere perioder? Kort sagt er det altså en god ide, at du sætter dig ned og opstiller forskellige scenarier for, hvordan setuppet omkring din barsel kan se ud – hvad kan du og din familie leve med, og hvad kan I ikke leve med?

Spørg ind til problemet
Hvis du er så uheldig, at din chef vender tommelfingeren nedad, når du giver udtryk for dit ønske om at holde orlov med løn, må du forsøge at finde ud af, hvor skoen trykker. Hvad er din chefs grunde til at sige nej, og er det grunde, som du kan imødekomme på den ene eller anden måde? I forhandlinger taler man ofte om “det fælles tredje”, og hvis du skal have held med at vende din chefs nej til et ja, må du finde ud af, hvordan I kan mødes på midten.

Helt konkret kan du spørge din chef om, hvad det er, der bekymrer hende, i forhold til at du er væk fra arbejdspladsen. Er det, fordi I står over for en gigantisk deadline, som er svær at løse uden din tilstedeværelse? Er det, fordi din chef er bange for, at din barsel vil blive for tung for virksomhedens økonomi? Eller er det måske, fordi din chef synes, det er besværligt at ansætte en vikar, der skal sættes ind i arbejdsrutinerne?

Find løsninger
Når du har fundet ud af, hvor skoen trykker, er det også nemmere for dig at spille ind med en konkret løsning, der kan være med til at overtale din chef til, at det er en god ide, at du tager orlov. Kan det være, at din chef ser mildere på dine ønsker, hvis du tilbyder, at du tager en halv hjemmearbejdsdag om ugen, mens du er på orlov?

Hvis du er på en lille arbejdsplads, hvor det ikke er normalt, at far eller medmor tager orlov, kan det også være værd at undersøge, hvor meget refusion din arbejdsgiver kan få, mens du er væk. På de små arbejdspladser bunder arbejdsgivers betænkeligheder ofte i økonomi, og derfor vil det stille dig bedre i en forhandlingsposition, hvis du kan anskueliggøre over for din chef, at udgiften til din orlov ikke vil være så stor. Vid, at det langtfra er sikkert, at din chef har sat sig grundigt ind i barselsrefusionsreglerne. Derfor kan det være med til at højne dine forhandlingsmuligheder, hvis du kan vise din chef, at dit fravær ikke vil være så dyrt, som hun måske tror. For private arbejdsgivere er der fx en refusionsordning du kan læse mere om på barsel.dk.

Giv ikke op
Giv tid. Giv tid. Selvom din chef umiddelbart ikke virker særlig begejstret for dine planer om at tage barsel, så husk, at stort set alle gode forhandlinger tager tid. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for, at du og din chef slutter jeres første møde på god fod, så du nemmere kan tage emnet op igen senere.

Der er nemlig ingen grund til, at du anser forhandlingerne for slut, bare fordi din chef i første omgang ikke er helt med på dine planer om at bruge fire måneder på at gå til babysalmesang, trille barnevogn og vaske størknet babymos af gulvet. Sig til din chef, at du gerne vil tale videre om dine muligheder for barsel. Det giver dig tid til at forberede nye argumenter for, hvorfor du skal have barsel – og forhåbentlig giver det også din chef tid til at genoverveje sit nej.

Kilder: Cecilie Burkal Cohrt, konsulent, Dansk Magisterforening

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen