Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Verden har brug for politik baseret på viden

Emneord:

LEDER af Camilla Gregersen

Ekstreme vejrfænomener og manglende håndtering af klimaforandringerne er i dag de største trusler mod verden, lød det for nylig fra World Economic Forum, der udkom med rapporten “Global Risks” i forbindelse med topmødet i Davos.

For verdens mange klimaforskere kommer det nok ikke som den store nyhed – den største overraskelse er nok, hvor vanskeligt det fortsat er at få klodens politikere til at skride til handling og træde tilbage fra afgrunden.

Også i Danmark nøler politikerne. Forskere og eksperter forsøger at trænge igennem med budskaberne om, at det er nødvendigt med mere handling. Alligevel er det meget få partier, der frem mod folketingsvalget kommer med konkrete og indgribende bud på, hvad der skal til for at sikre en bæredygtig udvikling af samfundet.

Med en valgkamp lige om hjørnet har alle landets politikere ellers en gylden mulighed for at sætte rigets natur og verdens tilstand på dagsordenen. Danskernes bevågenhed på emnet har aldrig været større, og viljen til selv at gøre en forandring vokser dag for dag for de fleste af os.

Derfor er det også oplagt at lytte til eksperterne og komme med konkrete politiske forslag til, hvordan vi kan indrette verden anderledes. Men det sker i alt for ringe grad. Med Anders Fogh-regeringen blev der i nullerne gjort op med smagsdommeriet, som Fogh så elegant valgte at omdøbe eksperterne til. Med sit ordvalg fik han reduceret en lang række forskere og eksperter til ingenting og fik signaleret, at politikere og befolkning ved bedst – og sagtens kan træffe beslutninger uden at lytte til sagkundskaben. En lang række råd og nævn blev nedlagt, og års erfaring og ekspertise gik tabt.

Der går en lige linje fra opgøret med smagsdommerne til den politiske afsættelse af Klimarådets tidligere formand, professor Peter Birch Sørensen, som selv var af den opfattelse, at der var tale om en politisk fyring.

Sandheden er, at Danmark ikke kan regeres forsvarligt og være foregangsland for bæredygtighed uden eksperter og sagkundskab. I sidste ende er det selvfølgelig politikerne, der bestemmer, men de skal kende konsekvenserne og ikke forsøge at fornægte dem eller fortrænge dem, som vi har set eksempler på, i årene, der er gået. Politiske beslutninger træffes bedst på et sagligt og fagligt grundlag.

Vi har brug for politikere, der lytter til de mange eksperter og forskere, der har viet deres liv og karriere til at søge ny viden om et emne eller område. Vi har også brug for, at fagmedarbejderne i de enkelte ministerier får mere frihed til at sætte fagligheden i spil – det gælder på klimaområdet, men det gælder også inden for alle andre vigtige områder, som Dansk Magisterforenings medlemmer arbejder med.

Endelig har vi brug for politikere, der tør træffe modige beslutninger baseret på viden og skabe politiske forandringer, der rækker ud over næste valgperiode. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen