Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Mand sidder på bænk ved sø
Malik Hyltoft har lidt under dårligt arbejdsmiljø, fordi medarbejderne havde for meget hjemmearbejde. Det har de nu løst på arbejdspladsen med en musketered om at møde op.
Foto: Thomas Steen Sørensen

Medarbejdere flygter fra dårligt arbejdsmiljø

Ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening viser, at dårligt arbejdsmiljø får folk til at skifte job. Også selv om de er glade for selve indholdet i jobbet.

Emneord:

Medarbejdere med meget dårligt arbejdsmiljø søger job 10 gange så ofte som medarbejdere med et godt arbejdsmiljø.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening, som 4.870 medlemmer har svaret på.

40 procent af dem, der har et meget dårligt arbejdsmiljø, har søgt et andet job den seneste måned. Det samme har kun fire procent af dem, der har et meget godt arbejdsmiljø.

Blandt dem, der er glade for indholdet i jobbet, er der også flere, der søger væk, når arbejdsmiljøet er dårligt – tre gange så mange sammenlignet med dem, der er tilfredse med arbejdsmiljøet.

Dette resultat undrer ikke Martin Mølholm, arbejdslivsforsker ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han fortæller, at undersøgelsen stemmer overens med den række af tilsvarende undersøgelser, der er foretaget på området.

“Mange oplever, at de ikke har tid til at løse deres opgaver og ikke kan løse dem med en tilstrækkelig kvalitet, samtidig med at det er uklart, hvornår arbejdet er løst godt nok, og hvordan man skal prioritere. Det udgør en belastningsfaktor”, fortæller Martin Mølholm.

Martin Mølholm mener, at selvom der har været meget fokus på problemerne med dårligt arbejdsmiljø og stress, så har det ikke været godt nok.

“Jeg anerkender til fulde, at man i mange år har haft fokus på dårligt arbejdsmiljø. Jeg anerkender også, at man både politisk og organisatorisk ser det som et område, der skal prioriteres højt. De tiltag, der har været taget i brug indtil videre, har ikke været tilstrækkelige, og det er problematisk”, siger han.

Det burde have interesse for arbejdspladsen at komme det her til livs, fortæller Martin Mølholm. Stress fører nemlig til nedsat koncentrationsevne, reduceret samarbejdsevne, øget risiko for at ende i konflikter med sine omgivelser og en reduceret produktivitet.

“Der er ingen tvivl om, at det påvirker dig negativt, hvis du har et dårligt arbejdsmiljø. Hvis du hele tiden har en oplevelse af, at du er bagud, så ser vi produktivitetstab”, siger han.

Han mener, at de faglige organisationer har en rolle at spille i sager om dårligt arbejdsmiljø.

“De faglige organisationer bør have mere fokus på, at vi lever i en tid, hvor den økonomiske bundlinje synes at veje tungere end hensynet til de ansatte”, siger Martin Mølholm.

Arbejdsmiljøet sejlede

En, der har været udsat for dårligt arbejdsmiljø, er Malik Hyltoft. Han er på en arbejdsplads, der tidligere led af dårligt arbejdsmiljø. Det er noget, som de i dag har sat fokus på i virksomheden.

“Det sejlede fuldkommen”, siger han.

Et stort problem i virksomheden var, at der ikke var nogen, der mødte ind på arbejdspladsen. De ansatte arbejdede hjemme fire-fem dage om ugen, og det betød, at der var mangel på menneskelig kontakt, fortæller Malik Hyltoft.

“Vi kommunikerede ikke på arbejdspladsen, og det var noget, der stressede mig i mit arbejde. Man kan opfinde en masse elektroniske opsætninger, men det kan ikke sammenlignes med at vende hovedet og have en face to face-snak”, siger han og fortæller, at det også gik ud over effektiviteten på møderne. På mange af møderne kunne man se, at den daglige småsnak på kontoret, der betød, at alle var opdaterede, ikke var til stede.

Malik Hyltoft følte ikke, at der blev lyttet til ham, når han gjorde opmærksom på de problemer, der var i virksomheden, og det stressede ham.

“Hvis folk bliver ved med at ignorere de problemer, som opstår i virksomheden, så stresser det. De ansatte blev nødt til hele tiden at overveje, om de skulle finde et nyt arbejde. Det gjorde, at jeg og de andre ansatte havde sværere ved at være koncentrerede”, siger han.

Han skulle på et tidspunkt i sin arbejdstid dække ind for en anden medarbejder, da vedkommende havde et længerevarende sygdomsforløb. Det endte med, at han selv blev nødt til at sygemelde sig.

“Jeg havde været oppe på 37 timer i tre måneder. Det kunne jeg ikke klare. Jeg arbejder normalt 25 timer, på grund af at jeg har to handicappede familiemedlemmer”, fortæller Malik Hyltoft.

I dag ser det bedre ud i virksomheden. Der er mellem medarbejderne blevet indgået en såkaldt musketered, hvor medarbejderne forsikrer hinanden om, at de møder op på arbejde. Det betyder, at møderne er blevet mere effektive, og man får den menneskelige kontakt, som Malik Hyltoft har savnet.

Dårligere arbejdsmiljø giver dårligere rekruttering

Peter Nielsen, lektor emeritus på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, mener, at det kan være et problem for virksomhederne, hvis de bliver kendt som en arbejdsplads med dårligt arbejdsmiljø.

“Hvis man døjer med dårligt arbejdsmiljø over en længere periode, så kan der ske det, at der opstår en dårlig kultur omkring virksomheden. Det kan medføre, at virksomheden har svært ved at beholde og rekruttere det personale, som den skal bruge”.

Det er, fordi den generelle trivsel på arbejdspladsen påvirker privatpersonen.

“Arbejdsmiljøet er koblet til alle aspekterne i det at være på en arbejdsplads. Hvis man som leder skal praktisere arbejdsmiljøledelse, skal man være opmærksom på, hvordan arbejdsmiljøet bliver påvirket af ledelsens beslutninger. Arbejdsmiljø og trivsel hænger sammen. Hvis medarbejderen har et godt arbejdsmiljø, så er der mindre risiko for, at personen søger andetsteds”.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen