Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Klimaaktivister i demonstration mod Exxon
Medarbejderne i Novozymes arbejder i en af verdens grønneste virksomheder, men ­deres pensions­opsparinger er placeret i nogle af verdens mest forurenende olieselskaber. Her er det klimaaktivister, der demonstrerer uden for et retslokale i New York. Exxon Mobil er af New York anklaget for i årevis at have bedraget investorer og offentligheden mht. risici forbundet med klimaforandringer.
Foto: Justin Lane/EPA/Ritzau Scanpix

Grønne virksomheder sender ansattes pensionspenge til Chevron og Exxon Mobile

For virksomheder som Novo Nordisk og Ørsted er bæredygtighed væsentligt i konkurrencen om at tiltrække og fastholde medarbejdere. Men de ansattes pensionspenge investeres i verdens mest forurenende virksomheder.

Emneord:

Chr. Hansen, Novo Nordisk, Novozymes og Ørsted er blandt verdens mest bæredygtige virksomheder, og den grønne profil har stor værdi i arbejdet for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

“Et af topargumenterne er bæredygtighed. Når folk søger job i Novozymes, så er det det, virksomheden står for, vores formål, vores teknologi og den måde, det hjælper mennesker og miljø på, der tiltrækker. Det er en enorm magnet for moderne medarbejdere”, har eksempelvis Claus Stig Pedersen, direktør for Global Sustainability & Public Affairs i Novozymes, sagt i Berlingske.

Udadtil reklamerer Novozymes dog ikke med, at virksomheden binder de ca. 2.600 danske medarbejderes pensionspenge i Danica, der ud over investeringer i kul og tjæresand også har aktier for over 600 mio. kr. i oliegiganterne Chevron og Exxon Mobile.

Chr. Hansen, Novo Nordisk og Ørsted har bundet 22.500 ansattes firmapension i PFA, der investerer mere end 700 mio. kr. i olieselskaber som Chevron og Exxon Mobile.

Novo: Ingen modsætninger

Novo Nordisk fornyede sin aftale med PFA i januar og har efterfølgende vedtaget et ambitiøst mål om at være CO2-neutral i 2030.

Ifølge Susanne Stormer, Vice President for Sustainability i Novo, er der “ikke nogen modsætning” mellem pensionsaftalen med PFA og Novos CO2-målsætning, skriver hun i en skriftlig kommentar til Magisterbladet.

Til spørgsmålet om, hvilke konkrete krav til bæredygtighed Novo har stillet til PFA, svarer hun:

“Da vi forhandlede kontrakten, havde vi naturligvis også en dialog om samfundsansvar – alle leverandører til Novo Nordisk skal leve op til vores standarder – og i den dialog talte vi også om ansvarlige investeringer”.

Novozymes forhandler aktuelt om en fornyelse af sin pensionsaftale med flere selskaber. Rasmus Lynge, Head of Global Labour and Em­ployee Relations, oplyser i en mail, at bæredygtighed har været et “centralt punkt” i udbudsprocessen. Derfor har det været et krav, at medarbejderne skal kunne vælge en “ekstra grøn investeringsprofil”, som pensionselskabet varetager forvaltningen af. 

En sådan mulighed eksisterer allerede i dag for Novo Nordisk og Ørsteds medarbejdere i PFA, men i PFA oplyser pressechef Kristian Lund Pedersen, at kun 3 pct. vælger denne mulighed, hvilket ifølge ham kan forklares med, at de færreste mennesker har “investeringskompetencer”.

PFA’s tilbud om mere bæredygtige pensionsinvesteringer indebærer nemlig, at kunderne selv overtager ansvaret for at handle med aktier og obligationer.

Care: Forklaring ligner greenwashing

Ifølge John Nordbo, klimalobbyist i Care, nærmer det sig greenwashing, når Novo Nordisk peger på, at medarbejderne frit kan vælge grønne investeringer.

“Det er helt ude i hampen. Det er formalistisk bortforklaring og ikke en reel løsning for medarbejderne, at de selv skal forvalte deres investeringer. Til gengæld har vi at gøre med så store selskaber, der med garanti har ressourcer til at sætte sig ind i den her problemstilling og via forhandlinger sørge for, at medarbejderne har en reel bæredygtig valgmulighed”, siger han.

I Novo Nordisk peger Susanne Stormer på, at “PFA praktiserer aktivt ejerskab og derfor engagerer sig i de selskaber, de har investeringer i”.

Susanne Stormer henviser specifikt til Chevron og Exxon Mobile som eksempler på selskaber, PFA praktiserer aktivt ejerskab over for.

“Det er en måde at søge indflydelse på og skubbe på den omstilling til en bæredygtig økonomi, som er nødvendig”, skriver hun.

Chevron og Exxon Mobiles bestyrelser har siden 1990’erne modstået talrige forsøg på at få vedtaget klimatiltag på selskabernes generalforsamlinger. Senest i maj lykkedes det Exxon Mobiles ledelse – med hjælp fra det amerikanske finanstilsyn – at få fjernet et forlag fra generalforsamlingen, der skulle pålægge selskabet at sætte mål for at sænke sin CO2-­udledning i overensstemmelse med Paris-aftalen.

På Chevrons generalforsamling, ligeledes i maj, blev et forslag om at pålægge selskabet at rapportere om sine planer for at reducere CO2-­emmissioner ligeledes nedstemt.

Selvom også Ørsteds medarbejdere har mulighed for at vælge en særlig grøn investeringsprofil i PFA, mener DM-tillidsrepræsentant og biolog Lotte Bjerrum Køie, at de ellers store bæredygtige virksomheder skal være skarpere på pensionsområdet.

“Det er jo lidt en falsk varebetegnelse, når man siger, at medarbejderne kan vælge en grøn pensionsinvestering. Så når der kommer en ny udbudsrunde, bør det være et oplagt krav, at der skal være en grøn investeringsmulighed, som man ikke selv skal administrere”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Alternative arbejdsformer Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Lederbloggen Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen