Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vinder af DM’s forskningspris: “Grundforskning er som kunst”

Dansk Magisterforening har uddelt sin årlige forskningspris til to forskere. Den ene af vinderne er fysikeren Kristine Niss. Hun bedriver grundforskning og er passioneret fortaler for den.

Emneord:

Dansk Magisterforenings forskningspris 2018 i den naturvidenskabelige og tekniske kategori går til Kristine Niss, professor MSO og fysiker på Roskilde Universitet. Det er en uafhængig komité, der har uddelt prisen og de 50.000 kroner, der følger med den, til vinderen.

Prisen får hun for “en unik kombination af dyb indsigt i væskers fysik og fremragende kommunikationsevner”, står der blandt andet i begrundelsen.

Den del med kommunikationsevnerne er hun hurtig til at nævne, da Magisterbladet møder hende på hendes kontor.

“Det er et af de krav, der stilles til os forskere, som jeg på en måde synes er urimeligt: Vi skal være ekstremt specialiserede og have den nyeste viden, men samtidig skal vi være klar til at kunne forklare det til en tiårig og på ti minutter. Hvis jeg kunne forklare min forskning på ti minutter, ville de millioner, staten har postet i min forskning og uddannelse, vel være spild”, siger hun.

Hun indvilliger dog alligevel i at fortælle lidt om sin forskning. Eller hun vil prøve, som hun siger.

I den officielle prisbegrundelse er to forskningsprojekter fremhævet. Det ene handler om at måle, hvordan glasser ændrer sig over tid, “ageing”, som det hedder på fagsprog. Det har hun foretaget verdens mest præcise målinger af.

Det andet handler om at forstå seje væskers termodynamik – måden, de opfører sig på under forskellige temperaturer og tryk. Her fik hun idéen til et eksperiment, der skulle afprøve en bestemt teori. Eksperimentet var en succes, og kort tid efter at det var publiceret, blev det omtalt i det meget anerkendte tidsskrift Science.

Den største drøm er at stå i en lærebog
Det er dog hverken omtalen i Science eller Dansk Magisterforenings forskningspris, der giver Kristine Niss den største professionelle tilfredsstillelse. Hun er meget beæret og glad for begge dele, men det er forskningsresultaterne – det at opdage noget nyt – der betyder mest for hende.

“Min drøm er ikke at opfinde en dims, men at noget af det, jeg finder ud af, vil stå i lærebøger. Måske ikke ligefrem i gymnasiet, men så i de indledende fysikstudier. Det ville være fantastisk – det er min ypperste ambition”, fortæller hun.

Ambitionen med hendes forskning er heller ikke, at det nødvendigvis skal have et praktisk formål. Hun bedriver nemlig grundforskning, hvor målet er en bedre forståelse af verden frem for anvendelighed. Ingen af hendes forskningsresultater har haft en konkret betydning for industrien, og hun kan ikke sige, om de nogensinde vil få det.

Hun ved godt, at det ikke er alle, der vil kunne forstå, hvorfor det alligevel er vigtigt, at staten skal bruge millioner på grundforskning, for eksempel den abstrakte fysik, hun arbejder med.

Når hun selv skal forklare det, sammenligner hun grundvidenskab med kunst.

“Ligesom kunst er grundforskning en udfoldelse, der ikke handler om bundlinjen. Det handler om at stille spørgsmål og hele tiden rykke ved grænserne – at gå til kanten af, hvad man ved. Og ligesom med avantgardekunst er det ikke alle, der kan forstå de nyeste forskningsresultater”, siger hun.

Hun mener, at grundforskningen skaber værdi for samfundet, selvom man ikke altid kan måle den i kroner og øre.

“Viden har værdi i sig selv. Den er et modspil til fake news. Og så viser det sig tit, at grundforskning efter tid bliver basis for anvendt forskning. For eksempel var der en hel del teoretisk matematik, som ikke kunne bruges til noget, før man opfandt computeren”, siger Kristine Niss.

Hun holder dog ikke kun af at forske. Også undervisningen er betydningsfuld for hende.

“Dobbeltrollen som underviser og forsker er virkelig vigtig. Selvom man måske ikke kan forklare sin forskning til en tiårig, så kan viden sprede sig fra universiteterne og ud i samfundet. Vores fornemmeste opgave er at uddanne fremtidens magistre”, siger hun.

Vinder forskningspris for nytænkende litteraturforskning
Inden for samfundsvidenskab og humaniora er det Lasse Horne Kjældgaard, dr.phil. og professor i dansk litteratur ved Roskilde Universitet, der får Dansk Magisterforenings forskningspris 2018 inden for humaniora og samfundsvidenskab og de 50.000 kroner, der følger med.

Han får den blandt andet for “nytænkende” litteraturforskning, for sin “store formidlingsindsats” og for at have “åbnet manges øjne” for problematikker omkring velfærdsstaten og litteraturen om den, står der i begrundelsen.

Lasse Horne Kjældgaard har skrevet sin doktordisputats på baggrund af mange års forskning i netop forholdet mellem velfærdsstaten og litteraturen.

“Midt i 50’erne begyndte forfattere at ytre sig om velfærdsstaten, og politikerne lyttede faktisk. De overtog og implementerede forfatternes idéer”, fortæller han om en af konklusionerne fra sin forskning.

Når der i dag ikke længere er en vekselvirkning mellem kunst og politikere i debatten om velfærdsstaten, så skyldes det blandt andet, at debatten i dag drejer sig om noget helt andet end dengang, ifølge Lasse Horne Kjældgaard. I 60’erne blev velfærdsstaten i højere grad et mål i sig selv, og i 70’erne kom den i krise.

“Man satte spørgsmålstegn ved, om ekspansionen af den offentlige sektor kunne fortsætte. Man lavede fremskrivninger, der viste, at der på et tidspunkt ville komme flere ansatte i den offentlige sektor, end der var borgere i Danmark. Diskussionen kom derfor til at handle om styring og økonomi, og det er min tese, at den diskussion på forhånd udelukker kunstnerne”, fortæller Lasse Horne Kjældgaard.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen