Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
baby1200

Få børn, mens du studerer – medmindre du er kvinde

Nyuddannede kvinder med små børn er i gennemsnit et halvt år længere om at finde beskæftigelse end andre dimittender, viser ny undersøgelse. A-kasseformand foreslår obligatorisk barsel for mænd.

Emneord:

Tidligere har man anbefalet kvinder at få børn, mens de studerer, men nu tyder en undersøgelse på, at kvinderne betaler en høj pris i form af langvarig ledighed efter uddannelsen, hvis de har børn. 

Mens andre nyuddannede er ca. ni måneder om at finde beskæftigelse, tager det i gennemsnit 15 måneder for kvinder med børn under fem år at få et job, selv hvis de har afholdt barselsorlov i løbet af uddannelsen.

Det viser en ny undersøgelse af 15.000 nyuddannedes vej til beskæftigelse, som Akademikerne har foretaget. Blandt kvinderne har ca. 1.200 barn eller børn i førskolealderen på dimissionstidspunktet.

Ifølge formanden for Magistrenes A-kasse (MA), Per Clausen, er en nærliggende forklaring på de seks måneders ekstra ledighed, at kvinder med børn bliver fravalgt af arbejdsgiverne.

“Det er formentlig sværere at få arbejde, hvis du møder op og har et barn, fordi arbejdsgiveren har den opfattelse, at så har man børns første sygedag og det øvrige pres ved at have små børn”, siger han.

“Så arbejdsgiverne mener nok – delvist med rette – at vi stadigvæk har forholdsvis ulige kønsroller i hjemmet”, tilføjer Per Clausen.

Undersøgelsen afdækker ikke årsagen til den langvarige ledighed blandt kvinder med børn, forklarer chefanalytiker Jan Christensen, der står bag undersøgelsen.

“Men selv når vi tager højde for eksempelvis alder og uddannelsestype, så er kvinder med små børn stadigvæk markant længere om at komme i job”.

Professor: Burde være attraktiv arbejdskraft
Beskeden til studerende har ellers længe lydt, at det kan være en fordel at få børn, før man træder ud på arbejdsmarkedet.

Per Clausen vil ikke på baggrund af undersøgelsen fraråde kvindelige studerende at få børn. Han mener i stedet for, at større lighed kan opnås ved at kigge på rammerne for barslen.

“Den helt oplagte vej at gå er at sikre mere ligestilling ved at indføre en obligatorisk barselsorlov for mænd, så de fra starten får en mere lige andel i de opgaver, der er forbundet med børn. Og så kan man håbe, at arbejdsgiverne i højere grad vil se forældre som ligestillede”.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen har tidligere undersøgt kønsforskelle i ledighed blandt nyuddannede og påvist, at kvinder står bagerst i køen til job i kraft af deres køn. Alligevel er hun overrasket.

“Hvis undersøgelsen ellers har taget højde for faktorer som alder og fag, så tænker jeg, at kvinder, der allerede har fået børn, burde være en mere attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne end dem uden. Medmindre arbejdsgiverne mener, at de får fuld kompensation for barslen, men det tror jeg ikke, de mener”.

Omvendt mener Jan Christensen ligesom Per Clausen, at småbørnsforældre kan skræmme arbejdsgiverne.

“Det kan tænkes, arbejdsgivere forudsætter, at en kvinde med et lille barn måske snart skal have nummer to, og så er der dobbelt op på besværligheder. Hun skal både på barsel og tage sygedage for den lille med ellevetaller under næsen”.

Han peger dog også på en anden mulig faktor – kvindernes egen motivation.

“Vi ved ikke, om kvinder med små børn bevidst og aktivt venter med at træde ind på arbejdsmarkedet. Det er et område, vi skal have afdækket noget bedre”, siger Jan Christensen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen