Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Færre kvinder forsker på IT-Universitetet

Kun hver fjerde nyansatte adjunkt på IT-Universitetet og 28 pct. af de nyansatte på lektorniveau var kvinder ved seneste opgørelse. Det er ikke en udvikling, rektor er stolt af.

Emneord:

IT-Universitetet, ITU, er den uddannelsesinstitution for videregående uddannelser, der har sværest ved at få kønsregnskabet blandt det videnskabelige personale til at balancere. Faktisk er det gået den gale vej i en årrække.

Det afdækker en rapport, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet på basis af indberetninger fra universiteterne i perioden 2013-2015.

I 2015 var knap 40 procent af lektorerne på ITU kvinder, men andelen af nyansatte kvindelige lektorer var lavere, nemlig 28,6 procent. Samme år udgjorde kvinderne 30 procent af staben på adjunktniveau, men kun hver fjerde nyansatte adjunkt var kvinde.

Ikke én ITU-professor var kvinde, da tallene blev gjort op.

Og det er et kæmpe problem for universitetet, at kvindeandelen blandt det videnskabelige personale ikke er højere. Det erkender rektor Mads Tofte.

“Godt nok har vi udnævnt to kvindelige professorer siden 2015, men det rykker ikke ved det faktum, at vi har et kønsproblem, når vi rekrutterer. Og det er bestemt ikke en situation, jeg er stolt af”, understreger Mads Tofte.

ITU-rektoren vurderer, at ubalancen allerede opstår længere tilbage i fødekæden.

“Vi insisterer på at have begge køn repræsenteret i bedømmelses- og ansættelsesudvalg. Vi tester alle stillingsopslag for ubevidste kønsbias. Alligevel får vi alt for få ansøgninger fra kvinder, især til stillinger på de tekniske områder som softwareudvikling, hvor andelen af kvinder allerede på kandidatstudiet er nede på omkring 20 pct.”, påpeger Mads Tofte.

I strid med universiteternes selvbillede
Men at gøre fødekædeproblematikken til den helt store synder er lidt for forenklet. Det siger professor i statskundskab og ligestillingsforsker Drude Dahlerup.

“Knap 60 procent af en kandidatårgang i dag er jo kvinder, så en fifty-fifty-kønsfordeling på ph.d.-niveau er jo allerede et kæmpe tab af kvindelig talentmasse”, påpeger hun.

Som mangeårig professor på universitetet i Stockholm har Drude Dahlerup fulgt forskningen på området intensivt. Hun mener, at der er brug for flere såkaldte kohorte-analyser.

“For eksempel viste en svensk undersøgelse, der fulgte medicinere 12 år efter deres ph.d., at dobbelt så mange mænd som kvinder var blevet professor”, siger Drude Dahlerup.

Det strider mod universiteternes selvbillede, at karrierehop ikke alene sker på basis af meritter, men undersøgelserne efterlader ingen tvivl om, at der er strukturelle problemer, siger professoren.

“Man kan sige, at uligheden fortsat sidder i væggene på de danske universiteter. Derfor bør såvel IT-Universitetet som andre lave langt mere systematiske og selvransagende organisationsanalyser, hvis vi skal ubalancen til livs”, mener Drude Dahlerup.

Det er rektor Mads Tofte slet ikke uenig i.

“Digitaliseringen ændrer verden for alle, og vi er de første til at ønske os, at kvindelige studerende møder flere kvindelige undervisere på ITU. Vi har ansat en antropolog med penge fra VILLUM FONDEN til at undersøge, hvordan vi kan øge tiltrækningen af kvinder til it-fagene. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden, så der er helt sikkert nogle, der kan flyttes”, understreger Mads Tofte.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

NY CARLSBERGFONDET

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

NY CARLSBERGFONDET

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen