Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Løn er vigtigt, men det er ikke det samme som samfundsværdi

Emneord:

LEDER af Camilla Gregersen, formand for DM

I sidste uge kom en analyse om, at alle uddannelser bidrager med samfundsværdi og værdi for den enkelte, hvis man ser på værdien som lønindkomst. Den viser, at alle uddannelser er en gevinst, både humaniora og naturvidenskaberne, men også mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelser. Det typiske mønster er, at jo længere uddannelse, jo mere i løn.

Men man kan ikke opgøre uddannelsernes værdi alene efter lønsedlen. Viden og dannelse har en værdi i sig selv, selvom det kan være svært at opgøre i kroner og øre. Selv hvis man vælger blot at betragte den instrumentelle værdi af uddannelserne, fx inden for sprog- og kulturområdet, hvor det er vigtigt at forstå vores vigtigste handelspartnere, er det en ekstremt kompliceret affære at få alle effekterne med. Man kan vælge at se på, hvad man let kan beregne ud fra lønindtægt, men det er vigtigt ikke at forveksle det billede, man opstiller, med virkeligheden i al sin kompleksitet.

I sidste uge blev analysen i medierne brugt til igen at kritisere kandidater fra humaniora for, at de på livsbasis ikke tjener så mange penge som en del andre kandidater. Det er besynderligt, at nogle uddannelser skal tales ned, og det er ikke det, der gør andre uddannelser mere attraktive. Det vil da være positivt, hvis flere unge får lyst til at læse eksempelvis it, men det gør man ved at præsentere det positivt, vække interesse og gejst for det og bryde kønsstereotyper om fagvalg – ikke ved at tale andre fagretninger ned.

Vi har brug for at investere i en bred vifte af uddannelser frem for den nuværende nedskæringskurs. For det eneste, vi med rimelighed kan antage, er, at fremtiden er usikker og mere kompleks end nutiden. Vi har brug for filosofi, biologi, pædagogik og forståelse af relationer, algoritmer og universets opbygning samt at kombinere viden på tværs af faggrænser. Vi har brug for at forstå vores egen plads i historien. Vi har brug for alle uddannelser, praktiske såvel som teoretiske, for de er alle med til at holde samfundet kørende. Og vi har brug for at erkende, at uddannelse har en iboende værdi, der ikke alene kan opgøres ud fra instrumentel værdi eller individets livsindkomst.

Der er ingen modsætning mellem at påpege det og erkende, at lønnen selvfølgelig betyder meget for den enkelte ansatte. For at sikre en solid løn skal vi organisere os fagligt og opbygge stærke fællesskaber på arbejdspladserne. Det er kernen i at være organiseret i en fagforening. Vi skal tale åbent om løn, dele erfaringer om lønforhandlinger, danne klubber og på alle måder stå sammen om lønkrav.

Lige nu er vi i slutspillet om OK 18, hvor meget er på spil. Vi gør vores yderste for at opnå et godt resultat. Ligesom vi på privatområdet arbejder for en så høj løn som muligt og for at hive lønnen op i de brancher, der ligger lavt i lønstatistikken. Løn er vigtigt! Men løn er ikke det samme som samfundsværdi.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen