Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
112018_p30

Hvor blev kodekvinderne af?

Verdens første computerprogram blev skrevet af en kvinde. Det første sprog, der kunne oversætte fra engelsk til computersprog, blev udviklet af en kvinde. Og den første elektroniske computer blev programmeret af et team på seks kvinder. Ny bog vil lære kvinder at kode – igen.

Emneord:

I 2015 fik Katherine Johnson som 97-årig overrakt Presidential Medal of Freedom fra Barack Obama for sin indsats som naturvidenskabelig rollemodel for afroamerikanske kvinder. Hun var blot en af de fremadstormende dygtige kvindelige matematikere, som meldte sig under fanerne hos NASA i rumkapløbet i 1960’erne og blev ekspert i navigationsberegninger. 

Hun var så god, at den amerikanske astronaut John Glenn bad om, at Katherine Johnson skulle tjekke beregningerne, da han som den første ikkerussiske astronaut i februar 1962 blev sendt i kredsløb om jorden.

Det fortæller Sine Zambach i sin nye bog, “Kvinde kend din kode”, som hun har skrevet for at give kvinder et redskab til også at skabe it.

“Mit hovedformål er, at kvinder skal prøve at programmere og blive opmærksomme på, at det ikke behøver at være en mandeting”, siger Sine Zambach, som er specialkonsulent i økonomi og analyse på Copenhagen Business School, hvor hun arbejder med dataanalyse.

Hvorfor tog mændene over?
Til trods for at kvinderne var pionerer i it-branchen, er der i dag ganske få kvinder i branchen, særligt inden for programmering, skriver Sine Zambach i sin bog.

En forklaring kan være, at computerne dengang var nogle kæmpestore mainframes, som var ret besværlige at programmere og krævede enormt meget tastearbejde. Derfor kaldte man dengang programmeringsarbejdet for sekretærarbejde, selv om kvinderne skulle være virkelig dygtige til matematik.

“Men de såkaldte sekretærer sad også og udviklede. Og eftersom de var nogle af de første, måtte de bare finde ud af det”, siger Sine Zambach, som er cand.scient. i bioinformatik og ph.d. i datalogi og selv startede med en bachelor i biokemi, men fandt ud af, at det var sjovere at nørde ved computeren end i laboratoriet.

Reklamer til mænd
Da udviklingen så gik i retning af det mere kommercielle, og mange fik deres egen computer, fik man brug for at tiltrække flere medarbejdere, og branchen begyndte at fokusere meget på mænd som målgruppe.

“Tilbage i 70’erne begyndte man med rekrutteringsreklamer, som mere rettede sig mod den introverte, skaknørdede type, og det appellerer nok ikke så meget til kvinder”, siger Sine Zambach, som fortæller, at det blev fulgt op af populærkulturen, hvor man i høj grad fremhævede det mandlige geni.

“Jeg er ret vild med film som “Tilbage til fremtiden”, men den er også meget stereotyp. Nogle af de film og serier fra dengang fremhæver den lidt introverte, nørdede, pizzaspisende helt, og det er åbenbart ikke en kvinde”, siger hun og forklarer, at når man kigger i kilderne, sker der også et eller andet med reklamerne i 80’erne, hvor far leger med computeren, og mor står og hakker grøntsager.

Hvorfor har Danmark så få kvinder i it-branchen?
Sine Zambach siger, at en af fortællingerne er, at kvinder springer til, når der er en brændende platform, og “når branden er slukket”, hopper de over i klassiske kvinderoller.

“Fx strømmede kvinderne til under 2. verdenskrig, og i 60’ernes USA var den brændende platform, at USA skulle vinde rumkapløbet om at være de første på månen. Måske handler det om, at kvinder motiveres af at gøre noget for at redde verden”, siger Sine Zambach, som mener, at de få kvinder i branchen er en global trend i de vestlige lande.

Derfor er det vigtigt at få større diversitet blandt programmørerne, så miljøerne bliver mindre indspiste.

“Nogle steder har der udviklet sig en lidt hård og nogle gange sexistisk tone, og det kan få kvinder til at flygte”, siger Sine Zambach og understreger, at hun nødig vil skælde mandemiljøerne ud, men at de på den anden side gerne må være bevidste om, at de få kvinder, der er i branchen, kan finde på at stemme med fødderne, hvis miljøet er for hårdt, og de samtidig ikke føler sig inkluderet.

“Det kan fx handle om at blive inddraget i de tekniske diskussioner”, siger hun.

Hvordan får vi flere kvindelige programmører?
Sine Zambach mener, at diversitet i udviklergrupperne ganske enkelt giver bedre produkter, og at man skal appellere til kvinderne ved blandt andet at vise, at det faktisk gør en forskel, når kvinder er med i udviklerteam.

“Det er fx ikke uden grund, at noget af det første, der blev udviklet til iPhonen, var en app til pizzaudbringning”, siger hun og fortæller, at der gik ret lang tid, før der kom apps rettet mod kvinder.

“De nye smartwatches, som jeg ser flest kvinder gå med, er også et godt eksempel”, siger hun.

“De kan måle alt muligt, men ikke ens temperatur om morgenen, selv om det er interessant både for dem, der vil være gravide, og for dem, der ikke vil være det. Men det har man ikke tænkt med, selv om det egentlig er utrolig ligetil”, siger hun

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen