Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
112018_p12

39 procent har spildtid på arbejdet hver dag

En markant del af den danske arbejdsstyrke spilder hver dag tid på arbejdet på grund af forstyrrelser, viser ny rundspørge. Færre afbrydelser og mere effektiv arbejdstid kan give Danmark en årlig gevinst på flere milliarder, vurderer cheføkonom.

Emneord:

Lange møder. Smalltalk om børnene derhjemme og fodboldkampen i går. Notifikationer på Facebook. Favourites på Twitter. Mails, der konstant popper op. Sms’er fra familien. Snak i storrumskontoret. En computer, der ikke makker ret.

Lyder det som noget, du kan genkende? Så er du ikke alene. Flere danskere oplever nemlig dagligt at blive forstyrret i deres arbejde i sådan en grad, at de bliver ufokuserede og spilder tiden.

Ifølge en ny rundspørge, Gallup har foretaget for DM Privat, oplever 39 procent af alle borgere at spilde tid på en almindelig arbejdsdag. Den statistiske usikkerhed i rundspørgen er 1,4 procent.

18 procent af danskerne angiver, at de spilder mere end 31 minutter af deres arbejdsdag.



Det giver ugentligt spildt arbejdstid på i hvert fald to en halv time for cirka en femtedel af den danske arbejdsstyrke.

Ifølge Helge Hvid, der er professor og arbejdslivsforsker på RUC, er det ikke overraskende.

“Der er nogle ting på arbejdspladserne i dag, som forøger problemer med forstyrrelser og skaber diskontinuitet i arbejdet”, siger han.

Han bliver bakket op af Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker hos Alexandra Instituttet.

“Der er mange, der oplever, at de bliver afbrudt hele tiden, og der dukker hele tiden andre ting op, end folk havde planlagt. Den uforudsigelige del af en arbejdsdag fylder mere og mere. Der tikker mails ind, folk snakker til dig, imens du er i gang med noget andet”, siger Eva Bjerrum.

Vi bliver afbrudt af kollegerne
Det er i særdeleshed afbrydelser fra kollegerne, der betyder, at danskerne spilder arbejdstiden. Det svarer 43 procent af de adspurgte, som oplever spildt arbejdstid.

Derudover er larm på kontoret, afbrydelser fra chefen, møder, bureaukrati og it-nedbrud også skyld i spildtid for cirka en femtedel af deltagerne i rundspørgen. 14 procent angiver, at sociale medier betyder, at de spilder tiden.



“Der er helt sikkert kommet flere ting, der kan forstyrre os på arbejdspladsen. Hastigheden, hvormed tingene bevæger sig på arbejdet, er også steget voldsomt de sidste mange år. Nogle af forstyrrelserne kommer udefra, men andre skyldes også, at vi er nysgerrige og foretager overspringshandlinger”, siger Eva Bjerrum.

Ifølge hjerneforsker og professor Kjeld Fredens fra Aalborg Universitet betyder de mange afbrydelser, at det bliver svært at koncentrere sig.

“Når man kommer dybt ned i en opgave, holder hjernen styr på så mange komplekse tråde, at det tager lang tid at samle dem igen, hvis man bliver forstyrret. Derfor er det enormt vigtigt, at man kan få lov til at komme ind i et arbejdsflow”, siger Kjeld Fredens, der forklarer, at det kan tage 10 minutter at blive koncentreret igen efter bare én afbrydelse.

Forstyrrelserne kan dog også være positive, siger arbejdslivsforsker Helge Hvid.

“Man kan ikke fjerne alle forstyrrelser, for så fjerner man det produktive potentiale i dem. Hvis man skal have et arbejdsfællesskab, hvor man hjælper hinanden, så hører forstyrrelserne også hjemme. Det er nødvendigt for at få arbejdspladsen til at fungere effektivt”, siger Helge Hvid.

Milliarder at hente
Den spildte arbejdstid kan koste samfundet dyrt. Det vurderer Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han har som illustration opstillet et regnestykke, der viser, at vi i Danmark kan øge velstanden med 8,5 milliarder kroner ved at være bare lidt mere effektive. Det er lidt komplekst, men han forklarer det således:

Hvis en beskæftiget spilder 15 minutter om dagen, bliver det til 56 spildte arbejdstimer årligt. Men blev bare halvdelen af de timer brugt på effektivt arbejde, ville den ansatte producere for cirka 15.000 kroner mere om året. Og hvis bare hver femte beskæftigede dansker kunne være det mere effektiv om dagen, ja, så ville Danmark altså stå med en årlig gevinst på cirka 8,5 milliarder.

“Vi kommer dog aldrig til at undgå spildtid. Man skal også huske på, at vi i Danmark producerer rigtig meget per arbejdstime. Vi er faktisk et af de mest produktive lande i verden”, siger han.

Han hæfter sig i rundspørgen især ved, at der kan være mere effektivitet at hente igennem færre it-nedbrud, mere effektive møder og mindre larm på kontoret.

“Mange virksomheder føles crazy”
Vi bør gøre oprør imod, at vores arbejdstid ofte bliver hakket i småstykker af afbrydelser og møder.

Sådan lyder opråbet fra David Heinemeier Hansson, der er bestsellerforfatter og har startet it-virksomheden Basecamp med base i Chicago. Basecamp er på Forbes’ liste over bedste mindre virksomheder i USA.

Han har sammen med sin kollega Jason Fried skrevet bogen “It doesn’t have to be crazy at work”, hvor han blandt andet opfordrer til at give medarbejdere tiden tilbage på arbejdet.

“Mange virksomheder føles crazy. Man løber rundt og har vildt travlt. Men hvad får man lavet? Det er lidt mere diffust. Alligevel føler man sig stresset over det. Det synes jeg er en skør måde at drive virksomhed på, når man kan få bedre arbejdsmiljø og udbytte ved at tænke mere over, hvordan man bruger tiden bedst muligt”, siger han.

På Basecamp holder de ansatte derfor næsten aldrig møder, og der er skemalagte tidspunkter, hvor medarbejderne må forstyrre hinanden, så der bliver mere effektiv arbejdstid.

“Vores vigtigste opgave er at give medarbejderne udfordrende arbejde og beskytte deres mulighed for at få det lavet”, siger han og tilføjer, at den ro bør give bedre arbejdsmiljø og mere stolte medarbejdere.

Det er et råd, som bliver bakket op af Line Ullmann, der er specialist i effektive arbejdsvaner.

“Man skal gøre det legitimt at trække sig. Der skal lederne på banen og være tydelige om, at det kan være okay ikke at være tilgængelig hele tiden, og at man godt må koncentrere sig i et mødelokale, tage høretelefoner på eller arbejde hjemme”, siger hun.

Hun mener, at vi på arbejdspladserne skal skabe en bedre balance mellem forstyrrelser og koncentration.

“Vi har også brug for at kunne interagere og dele viden med hinanden. Derfor skal der være en balance mellem forstyrrelser og ro. Problemet opstår, når det ikke er koordineret”, siger hun. 

Læs de bedste råd fra Line Ullmann.

Læs desuden mere i DM Privat.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen