Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Evaluering: Minimum 35 år til ligestilling på ledelsesgangene

Den lov, som skal få flere kvinder ind på ledelsesgangene i danske virksomheder, har kun begrænset virkning, konkluderer Erhvervsstyrelsen i ny evaluering.

Emneord:

35 år. Så lang tid vil det tage, før der er ligestilling i den øverste ledelse i danske virksomheder. Det viser tal i en ny evaluering af den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen i de 1.100 største danske virksomheder, som Erhvervsstyrelsen netop har afleveret til Erhvervsministeriet.

Ifølge evalueringen er andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser steget med 0,7 procentpoint om året siden 2012, da loven blev indført. Tidligere var væksten 0,5 procentpoint om året.

Hvis stigningstakten fortsætter med at være 0,7 procentpoint årligt, vil det tage 35 år, før der sidder minimum 40 procent kvinder i bestyrelsen på de største danske virksomheder, hvilket er regeringens målsætning.

Ifølge loven skal de største virksomheder opstille politikker og måltal for, hvordan de får flere kvinder ind i bestyrelsen. Men den lov har kun begrænset virkning, konkluderer Erhvervsstyrelsen i evalueringen af loven, som er lavet på bestilling fra Erhvervsministeriet.

Det samme konkluderede Institut for Menneskerettigheder tilbage i 2016 i en midtvejsevaluering, som blev forelagt for Folketinget. Her fremgik det, at 21 procent af de største virksomheder ikke har opsat måltal, og at 49 procent af virksomhederne ikke har udarbejdet en politik, som loven ellers påkræver.

“Man skal virkelig have sovet i timen, hvis man ikke allerede har opdaget, at loven ikke har den ønskede effekt. Jeg må appellere til, at regeringen nu hanker gevaldigt op i sig selv og sørger for, at virksomhederne overholder loven”, siger erhvervs- og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff.

Endnu værre i små virksomheder
I 2008 lå andelen af kvinder i bestyrelser på 9,6 procent. I 2017 var andelen vokset til 15,2 procent. Men udviklingen er fra 2016 til 2017 faktisk faldet med 0,1 procentpoint.

Selv om det er tydeligt, at Danmark på ligestillingsområdet klarer sig langt dårligere end de andre nordiske lande, så er vi meget tilbageholdende med at gøre noget ved problemet, forklarer Florence Villeseche. Hun er lektor på Institut for Økonomi og Management på CBS og forsker i køn og diversitet i virksomheders ledelse.

“I vores studier har vi bl.a. også kigget på kønssammensætningen i små og mindre danske virksomheder, som ikke er omfattet af denne lov, og her kan vi se, at det går endnu langsommere med at få kvinder i ledelsen end for de store firmaer”, siger Florence Villeseche.

Antallet af påbud vokser
Erhvervsstyrelsen kan på regeringens vegne uddele påbud og i værste fald bøder til de virksomheder, som ikke efterlever loven. Og antallet af påbud vokser.

Sidste år var der per 14. december 2017 givet 56 påbud til virksomheder for ikke at efterleve loven, oplyser Erhvervsstyrelsen til Magisterbladet. I perioden 2013 til 2016 uddelte styrelsen bare fire påbud.

“Man kan have nok så god en lov, men den får jo ikke den ønskede effekt, når den ikke bliver fulgt. Regeringen er blevet ved med at sparke problemet til hjørne. Nu står det sort på hvidt, at det ikke virker”, siger Rasmus Horn Langhoff.

Institut for Menneskerettigheder konkluderede i sin midtvejsevaluering, at redskaberne i loven er brugbare, og at den burde kunne give en effekt. Problemet er, at virksomhederne ikke lever op til loven.

Der er endnu ikke uddelt en eneste bøde, siden loven trådte i kraft, men loven bliver ikke effektiv, før myndighederne uddeler bøder, mener Rasmus Horn Langhoff.

Ifølge Florence Villeseche bør en bødestraf for ikke at efterleve loven være stor, hvis den skal virke. Men hun er alligevel ikke sikker på, at straf som middel vil skabe mere ligestilling i virksomhedernes top. Hun mener i stedet, at Danmark bør indføre kvotelov – om ikke andet så midlertidigt.

“Selvom det for mange er kontroversielt, så er det det eneste, som vi ved virker til at skabe forandring, fordi det vil tvinge virksomhederne til at indhente en ny talentmasse”.

Magisterbladet har forsøgt at indhente kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), men han er ikke vendt tilbage.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen